Små indrømmelser i deltidslov

Af | @MichaelBraemer
Gladis Johansson

Dansk Folkepartis krav til lovforslaget om deltid skulle øjensynlig forbedre lønmodtagernes sikkerhed. Men sikkerheden er fortsat en illusion, vurderer LO’s jurister.

Den ekstra sikkerhed for lønmodtagerne er til at overse i de ændringer i forslaget til deltidslov, som regeringen og Dansk Folkeparti for nylig blev enige om, vurderer LO’s jurister, som har gennemgået ændringsforslagene og beskæftigelsesministeriets svar på en række af de spørgsmål, forslaget har affødt.  Ændringerne i loven er et resultat af tre krav, som Dansk Folkeparti lancerede for at sikre lønmodtagernes rettigheder i deltidsloven:

  • Ingen skal kunne presses til deltidsarbejde, og aftaler om deltid kan derfor kun indgås med  medarbejdere, der allerede er ansat i virksomheden.
  • Delt bevisbyrde i sager, hvor en medarbejder mener at være blevet fyret, fordi hun ikke vil gå på deltid.
  • Virksomheder må ikke kunne misbruge deltidsloven til for eksempel at sætte medarbejdere ned i tid, hvis virksomheden oplever en nedgang i ordrer.

At en aftale om deltid kun kan indgås med en allerede ansat, betyder, at arbejdsgiveren ikke frit kan konvertere fuldtidsstillinger og slå dem op som deltidsstillinger. Her gælder overenskomsternes bestemmelser stadig. Men selv om arbejdsgiveren ikke under ansættelsessamtalen må aftale deltid, så forhindrer lovforslaget ifølge LO’s jurister ikke, at en sådan aftale kan indgås allerede dagen efter ansættelsen. En fortolkning, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) dog ikke er enig i.

I det oprindelige lovforslag skulle medarbejderen bevise, at hun blev fyret, fordi hun havde sagt nej til at gå ned i tid. Det nye forslag indeholder delt bevisbyrde, som betyder, at medarbejderen skal sandsynliggøre, at fyringen skyldes afvist deltid. Derefter er det op til arbejdsgiveren at bevise, at det ikke er tilfældet. Her peger LO’s jurister på, at  lovforslaget fortsat ikke indeholder nogen mulighed for genansættelse og der er heller ikke defineret noget niveau for en eventuel godtgørelse for uberettiget fyring.

Ifølge LO’s jurister forhindrer det ny lovforslag fortsat ikke virksomheder i at bruge deltidsloven ved ordrenedgang. Arbejdsgiverne kan nemlig stadig forsøge at overbevise de enkelte ansatte om, at de er nødt til at gå ned i tid. Lykkes det ikke, gælder overenskomstens regler om arbejdsfordeling. Men for at beskytte ansatte mod tvungen arbejdsfordeling mener LO’s jurister, at lovforslaget burde indeholde et forbud mod samtidige aftaler om deltid.