Slipsedreng af hunkøn

Af | @GitteRedder

Helle Thorning-Schmidt bærer rundt på en stor social indignation i sin Gucci-taske. Det agter hun at blive ved med, siger den socialdemokratiske Europa-parlamentariker, der slås for at erobre en sikker folketingskreds. Hun nægter at lade sig kønsdiskriminere og slås for, at der i et socialdemokratisk samfund skal være tryghed med plads til individuel udfoldelse.

Akkurat som de fleste danskere uanset politisk tilhørsforhold altid har taget stilling til Ritt Bjerregaard, gælder det samme i forhold til Helle Thorning-Schmidt. Det politiske talent kommer ud over rampen, og hun lader sig ikke kue, mener nogle. Andre dømmer hende på forhånd ude, fordi »hun bare er for meget«.

Den 35-årige Europa-parlamentariker, der er opvokset i den socialdemokratiske højborg Ishøj, er faktisk også Ritt Bjerregaards opfindelse. Det var Ritt, som opdagede Thorning-Schmidts politiske talent og forvandlede hende fra en rebel på den yderste venstrefløj til socialdemokrat.

Og ligesom Ritt gennem tiden har fået en del forsider på sin personlige gøren og laden, så har Helle Thorning-Schmidt allerede fået bunker af medieopmærksomhed.  Der er blandt andet sat fokus på, om hun overholder sin bopælspligt i Danmark og hendes hang til dyre tasker. Og da Nyrup forlod den socialdemokratiske formandsstol i november, poppede hendes navn op igen og igen. Som en mulig rival mod den ellers sikre vinder Mogens Lykketoft. Hun sagde dog pænt nej tak og kæmper nu i første omgang for at blive opstillet til Folketinget for Socialdemokraterne i Amagerbro-kredsen i København.

Hvorfor vil du i Folketinget?
Dybest set vil jeg arbejde for at sikre sammenhængen i vores samfund og for at gå op imod den borgerlige regering. Og så vil jeg naturligvis deltage i mit eget partis diskussion om, hvordan vi igen bliver det største parti i Danmark.

Hvordan bliver I det?
Vi skal erkende, at vi befinder os i en ny situation i forhold til, da Socialdemokraterne blev skabt. Dengang havde få for meget og alt for mange for lidt. Nu har vi den omvendte situation, hvor mange har rigtig meget, og få ikke særligt meget. Det kræver selvfølgelig, at vi skal tænke nyt. Det kræver, at vi nytænker velfærden og fokuserer meget på at prioritere velfærden til fordel for dem, der har allerstørst behov.

Så de allersvageste skal have mere?
Ja, vi skal genoplive vores sociale indignation. Anerkende at selv om vi har et veludbygget velfærdssamfund, er det ikke lykkedes os at bryde den negative sociale arv. Kun tre procent af børnene fra en ufaglært familie får en videregående uddannelse. Hvis vi ikke gør noget aktivt, risikerer vi at få et splittet samfund.

Vi skal ikke have et samfund, hvor alle synes, at bare fordi de betaler skat, har de automatisk ret til en hel masse ting. Man skal have ret til nogle grundlæggende ting, men det skal ikke være sådan, at fordi du betaler skat, har du også ret til en charterrejse som i Farum under Peter Brixtofte.

Rettigheds-egoisme

Stiller danskerne for ublu krav og har for store forventninger til, hvad de har krav på af velfærdsydelser?
Der er kommet en rettighedsegoisme og velfærdsegoisme, hvor mange er bedre til at kræve end til at yde. Børnechecken bør eksempelvis ændres, så man betaler skat af den. Så vil de svageste familier få mere ud af den. En ældrecheck til alle er også helt hen i vejret. Vi skal holde op med at se de gamle som stakler alle sammen, for det gør os blind for, at nogle af de gamle har det virkelig hårdt.  Jeg går ind for en hård prioritering, så vi fokuserer på de virkeligt trængende.

Vi skal heller ikke bare sige, at vi har brug for et løft på vores uddannelser. Vi skal satse målrettet på at give de dårligst uddannede et løft, og vi skal satse på at give de dårligste og socialt belastede skoler et løft. Hver gang vi bruger af vores fælles penge, skal vi fokusere på dem, der har det dårligst og ikke bare se en eller anden gruppe som generelt svag. Ikke alle børnefamilier er svage, og ikke alle ældre er svage. 

Både på kort og lang sigt tror jeg på, at det vil give gevinst at satse på dem, der har mindst. Både en menneskelig og økonomisk gevinst. Vi kommer til at stå i en situation, hvor vi mangler veluddannet arbejdskraft, og hvis vi accepterer, at mange unge ikke får en kompetencegivende uddannelse, så får vi uløselige problemer på arbejdsmarkedet, hvor vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.  Også i indretningen af skattesystemet gælder det om at hjælpe hårdtarbejdende lavtlønnede familier, som måske har nedslidende arbejde. Det er dem, vi skal satse på. Så får vi flere i arbejde og bedre samfundsøkonomi, men det er sandelig også menneskeligt rigtigt.

Du er uønsket hos et stort flertal af bestyrelsen i den kreds, hvor du gerne vil være folketingskandidat. Hvorfor vælger du så at stille op?
12aJeg vidste ikke, at jeg ville være uønsket, da jeg stillede op. Det kom bag på mig, at bestyrelsen havde udtalt sig så markant om kandidaterne, før fristen for at indlevere sit kandidatur var udløbet. Jeg bor i København og har lyst til at repræsentere københavnerne i Folketinget, og jeg har meldt mit kandidatur på fuldstændig reel vis med 25 stillere i en ledig kreds. Men kredsbestyrelsen har allerede udtalt sig om, at de vil have en bestemt kandidat, inden jeg får lejlighed til at sige noget politisk. Jeg håber så bare, at kredsens medlemmer synes, jeg er en interessant folketingskandidat, så jeg kan vinde en eventuel urafstemning.

Kredsformanden i den kreds, hvor du søger opstilling, har udtalt, at du er for højreorienteret og hører til de socialdemokratiske strammere i udlændingespørgsmål. Er det rigtigt?
Jeg opfatter mig slet ikke som højreorienteret. Jeg kommer politisk set fra venstrefløjen og blev først socialdemokrat i en moden alder. Mit europæiske engagement opfatter jeg også som venstreorienteret.

I udlændingepolitikken er jeg på midterlinjen og opfatter mig selv som en, der forsøger at samle partiet i stedet for at splitte.

citationstegnVi skal holde op med at se de gamle som stakler alle sammen, for det gør os blind for, at nogle af de gamle har det virkelig hårdt.  Jeg går ind for en hård prioritering, så vi fokuserer på de virkeligt trængende.

Vil du lave om på den borgerlige regerings stramninger på udlændingeområdet?
De lave ydelser til flygtninge i syv år skal ændres. Det samme skal kravet om, at myndighederne skal vurdere, hvor tilknytningskravet er størst i forbindelse med nygifte. Det er for gammeldags i en global verden. Men jeg er strammer på den måde, at jeg synes, vi skal skelne mellem flygtninge og familiesammenførte. Flygtninge kommer hertil, fordi de er forfulgte og har brug for asyl, mens familiesammenførte kommer hertil frivilligt. Derfor ser jeg ingen problemer i at stille krav til dem, som du formentlig ikke kan stille til flygtninge, der er tvunget til at flygte fra deres eget land.

Hvad er dine bud på en vellykket integration?
For det første skal vi holde op med at tale om alle mennesker med fremmed baggrund som et problem. Det skaber den følelse hos nydanskerne, at de er uvelkomne og ofte kriminelle. Det er en hindring for integration. Vi er nødt til at ændre vores måde at se på udlændinge og tale om dem på. Det er helt alvorligt. Det kan ikke kun løses ved lovændringer.
Mennesker med fremmed baggrund diskrimineres på arbejdsmarkedet, og derfor bør vi nedsætte et klageorgan, så nydanskere kan klage over alle former for diskrimination. Vi har endnu ikke erkendt, at der findes diskrimination på grund af etnisk tilhørsforhold, og at vi skal gøre noget aktivt for at bekæmpe det. Regeringen har jo faktisk gjort det modsatte ved at nedlægge Nævnet for Etnisk Ligestilling.

citationstegnSiden jeg kom ind i politik, har nogle haft ondt af, at jeg gik for pænt klædt. At den måde, jeg så ud på, var svær at kombinere med at være en ordentlig socialdemokrat, fordi jeg er sådan en slipsedreng af hunkøn.

Helst ikke kronprinsesse

12bEr der for meget Gucci-taske over dig?
Siden jeg kom ind i politik, har nogle haft ondt af, at jeg gik for pænt klædt. At den måde, jeg så ud på, var svær at kombinere med at være en ordentlig socialdemokrat, fordi jeg er sådan en slipsedreng af hunkøn. Men jeg har meget lidt respekt for den holdning fra socialdemokrater, som ellers mener, at vi alle sammen er lige og gode nok, indtil det modsatte er bevist. Jeg synes, at det er diskrimination af mig som kvindelig politiker. Det er ikke foreneligt med et socialdemokratisk menneskesyn at dømme mig på mine tasker. Jeg har været ansat i fagbevægelsen, og der har jeg ikke opfattet, at nogle har set hverken min påklædning eller mine tasker som et problem.

Hvad laver du om ti år?
Der er jeg forhåbentlig i Folketinget og har udrettet noget.

Som formand for Socialdemokraterne?
Nej, det tror jeg ikke.

Ville du gerne?
Jeg går ikke ind i dansk politik for at blive formand for Socialdemokraterne, men fordi der er meget at lave og for at gøre en forskel. Det er ikke for at blive formand. Men det er klart, at jeg gerne vil have indflydelse på både dansk politik og på mit eget parti.

Er det en spændetrøje eller et springbræt at blive nævnt som sit partis kronprinsesse?
Det er ikke nogen ubetinget fordel. Alt hvad jeg foretager mig, bliver målt op mod den helt specielle post som formand.

Så du ville gerne undvære kronprinsesse-titlen?
Ja, det tror jeg faktisk.