Slip medlemmerne fri

Af

Formand for TIB, Arne Johansen vil gøre op med det repræsentative demokrati i fagbevægelsen. Fagforbundene skal »brandes«, og store kongresser, hvor alting er handlet af på forhånd, skal erstattes af høringer og urafstemninger. De tanker forsøger han at vinde gehør for i den planlagte fusion med KAD og SiD.

Drop de store kongresser, lad forbundene konkurrere indbyrdes og medlemmerne selv bestemme, hvor de vil være organiseret, indfør direkte demokrati og urafstemning om, hvem der skal være formand.

Arne Johansen, formand for 72.000 lønmodtagere i Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) er klar til at revolutionere fagbevægelsen for at genskabe tilliden hos medlemmerne og lysten til at være fagligt aktiv.

»Vi er kommet til det punkt her i TIB, at vi må være lidt mere klare i mælet. Der er ikke noget af det, vi mener, som ikke kan lade sig gøre. Det kan synes umuligt lige nu, men vanvittigt er det ikke,« siger Arne Johansen.

Han er klar over, at hans tanker vil skabe ravage, men det er der også god brug for i en fagbevægelse, som ifølge TIB-formanden er præget af alt for meget enighed.

For to uger siden sad Arne Johansen sammen med 800 andre delegerede til LO’s ekstraordinære kongres i Falkoner Centret på Frederiksberg. I løbet af en lørdag blev de fire elementer i Nyt LO vedtaget efter et minimum af debat.

citationstegnVi bliver nødt til at finde en ny måde at få vores medlemmer involveret. Det repræsentative demokrati kan ikke tilfredsstille en nutidig lønmodtager. Det er for snævert og for lukket, og det er for forudsigeligt, hvad der kommer ud af det

»Det giver ikke mening for det enkelte medlem, hvad vi foretog os i Falkoner Centret forrige lørdag. Vi kunne have samlet forbundsformændene og ordnet det hele over en frokost. Det var de døve og døvstummes kongres, for alle de delegerede kendte jo resultatet på forhånd, og det samme gjorde pressen. Jeg har ikke svaret på alle spørgsmål, men jeg er sikker på, at den form ikke er fremtiden og ikke kan fortsætte.«

Lang vej til indflydelse

TIB-formanden ønsker at gøre op med det repræsentative demokratiske system, der eksisterer i fagbevægelsen i dag. Her er der lang vej til indflydelse for de menige medlemmer, som reelt kun har den mulighed at møde op på generalforsamlingen i den lokale afdeling, hvor de kan være med til at vælge delegerede til forbundets kongres, og disse delegerede er så igen med til at vælge en hovedbestyrelse og en forbundsledelse, som tegner forbundet mellem kongresserne, der typisk holdes hvert fjerde år.

 »Helt grundlæggende mener jeg, at selve konceptet bag kongresserne er forkert. Jeg er langt mere indstillet på, at vi mødes med alle de medlemmer, der har lyst, én gang om året, hvor vi så kan beslutte de ting, der er nødvendige. Vi bliver nødt til at finde en ny måde at få vores medlemmer involveret. Det repræsentative demokrati kan ikke tilfredsstille en nutidig lønmodtager. Det er for snævert og for lukket, og det er for forudsigeligt, hvad der kommer ud af det,« siger Arne Johansen.

citationstegnHvis vi fortsætter med at opføre os, som om vi har hele bumletoget bag os, og vi ved, at vi ikke har det, så skal vi da ikke forbavses over, at medlemmerne forlader os.

Til erstatning for kongresserne mener han, at man skal indføre langt flere urafstemninger, høringer, fokusgrupper og direkte medlemskontakt.

»Vi kan prøve at inddrage medlemmerne i forhold til de interesser, de har. Vi ved godt, at det er de færreste, der er med på hele demokratipakken, men nogle vil måske gerne være med til at beslutte noget omkring miljø, andre om uddannelse og så videre. Vi ved jo, at næsten alle vores medlemmer har adgang til en pc. Og udstyret med en kode kunne de deltage i forskellige typer af urafstemninger. Nogle, som er vejledende, og andre, hvor resultatet tæller,« siger Arne Johansen.

Som eksempler nævner han, at man kunne sende det ud til afstemning blandt medlemmerne, om de er interesseret i at betale til en sygeforsikring over pensionsordningen, eller om forbundet skal yde støtte til et bestemt parti.

16StorMedlemmerne skal vælge formanden

Dog skal der ifølge TIB-formanden fortsat være et besluttende organ af en eller anden art. Helt præcist hvordan det skal fungere, har han ikke lagt sig fast på.

»Men vi arbejder med noget, vi kalder et dobbelt demokrati. Dele af vores beslutningsstruktur vil fortsat være et repræsentativt demokrati, men det skal begrænses mest muligt til fordel for den anden del, som vi kalder medlemsdemokratiet.«

Et vigtigt element i TIB-formandens demokratiudspil er, at forbundsledelsen fremover vælges ved direkte valg – en ide, som også formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis Kristensen, er fortaler for. Til LO’s kongres til efteråret vil TIB overveje at stille forslag om, at også LO’s ledelse vælges ved direkte valg.

»Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved alle de valg, vi holder til ledende poster i dag, når det alligevel er de samme, der bliver valgt år efter år. Her kunne man passende sige, at der kun er valg, hvis nogle er utilfredse med den ledelse, der sidder. Og det markerer de ved at stille en modkandidat op. På den måde har vi kun valg, når nogle skal afprøves. Hvis der ikke er nogen modkandidat, er du valgt, og hvis nogle synes, at du er et paphoved, så bliver du sat af efter et år,« siger Arne Johansen.

»Jeg mener ikke, det er udemokratisk. Det er derimod sindssygt, at vi gejler nogle stemninger op og foregiver, at der er tale om reelle demokratiske valg. Jo, på papiret er det, men medlemmerne er jo ikke med. Derfor er vi også meget optaget af direkte valg til forbundsledelsen. Det skal vi nok finde en form for. Der er masser af modeller, vi kan kigge på.«

Trænger ikke gennem lydmuren

For Arne Johansen er troværdigheden blandt medlemmerne altafgørende. Uden troværdighed og opbakning kan man lige så godt pakke sammen.

»Hvis ikke de medlemmer, vi repræsenterer, tror på os, så er det jo skide ligegyldigt, hvad vi laver. Hvis de inde i deres hoveder har den opfattelse, at det er noget forstenet, sammenspist, socialdemokratisk kram, så har vi dem jo ikke med. Så kan det ene reklamebureau efter det andet lave kampagner for os, men det vil ikke virke. Vi trænger ikke gennem lydmuren,« siger Arne Johansen.

Han skyder på, at maksimalt fem procent af TIB-medlemmerne møder op til generalforsamlingerne i afdelingerne. Men han mener også, at det er en for snæver måde at måle aktiviteten på.

»Vi mener, at de tre unge, som sidder i vores hovedbestyrelse, er aktive, hvis de husker at komme eller husker at melde fra til møderne og ellers opfører sig præcis som os andre. Men hvis man kigger ind i deres hoveder, er jeg sikker på, at de ikke selv mener, de er aktive, men at det er det mest dødssyge, de nogensinde har været med til. Vi skal skabe nogle systemer, så folk også føler, at de er aktive uden for mødesalene.«

TIB forhandler i øjeblikket med Specialarbejderforbundet (SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) om en fusion, der skal etablere Danmarks største fagforbund med næsten en halv million medlemmer. En del af diskussionerne går på, hvordan demokratiet skal fungere i det nye storforbund. Arne Johansen er godt klar over, at han ikke får alle sine ideer med over i de nye vedtægter.

»Men vi har lovet hinanden i TIB, at vi ikke ser noget formål i at lave noget sammen med de andre to, hvis det ikke bliver bedre end det, vi har i dag. Hvorfor skulle jeg sende TIB’s medlemmer ud på en lang rejse mod et storforbund, hvis de ikke får noget ud af det?«
Han mener, at de næste tre-fire måneder vil afgøre, om de tre forbund kan blive enige om principperne. I næste måned skal der udarbejdes en midtvejsevaluering og til juli en endelig rapport om fusionsplanerne.

Medlemmerne bør selv vælge forbund

Forbedringerne af demokratiet i fagbevægelsen er en hasteopgave, men derudover mener TIB-formanden, at der skal sættes massivt ind med hensyn til at »brande«, eller markedsføre, forbundene i forhold til hinanden. Et kontroversielt synspunkt i en fagbevægelse, som lever af solidaritet og sammenhold:

»Vi har i for ringe grad været i stand til at sælge forskellen mellem de 20 forbund i LO. Vi skal fortælle, at hvis man er medlem af TIB, så får man mere, end hvis man er medlem af et andet forbund. Men er det ikke at bringe konkurrence ind mellem de 20 forbund? Jo, men er det ikke også det, det går ud på, sådan som vi er bygget op? Hvis der skal være en mening med, at vi er 20 forbund, så er det vel, fordi vi er specialister på hvert vores område. Og den specialistviden må være med til at give det »brand«, det varemærke, som organisationen kan bruge. Når en smed skal være i Metal og ikke i TIB, så er det jo, fordi han får mere ud af at være i Metal,« siger Arne Johansen.

Forud for den ekstraordinære LO-kongres var et af de væsentligste konfliktpunkter spørgsmålet om grænsesager, hvor medlemmerne skal være organiseret, og hvad der skal ske, når to eller flere forbund begynder at strides om medlemmerne. Men det system, som blev vedtaget, er ifølge TIB-formanden allerede forældet.

»I TIB har vi den avancerede holdning, at vi skal lade medlemmerne selv bestemme, hvor de vil stå. Det er det mest rimelige, og hvorfor skulle man melde sig ind hos bagerne, hvis man er smed? Om medlemmerne er organiseret det ene eller det andet sted, er ret ligegyldigt. Lad dem dog stå, hvor de vil. Hvis vi havde besluttet det på LO-kongressen, så havde vi fået overskrifter i aviserne. Men vi gik ikke langt nok, og den store frihed til at vælge kommer ikke, før det bliver et folkekrav.«

Arne Johansen mener, at det er et særskilt problem, at medlemmerne ikke længere orienterer sig mod Socialdemokraterne samtidig med, at fagtoppen fastholder S-ideologien. I 1989 viste en undersøgelse, at 60 procent af
TIB’s medlemmer stemte på Socialdemokraterne eller til venstre for S. I dag står det snarere 60-40 i de borgerliges favør.

»Hvis vi fortsætter med at opføre os, som om vi har hele bumletoget bag os, og vi ved, at vi ikke har det, så skal vi da ikke forbavses over, at medlemmerne forlader os. Vi kører videre med den samme politik og bruger næsten den samme retorik, men vi må bare konstatere, at vi ikke en gang har halvdelen af medlemmerne bag os,« siger Arne Johansen.