Slanket HK satser på bedre service

Af

I den kommende weekend holder HK ekstraordinær kongres, hvor forbundets struktur skal moderniseres. De fem magtfulde sektorer reduceres til fire, og antallet af lokalafdelinger skal halveres – alt sammen for at optimere servicen over for medlemmerne uden at forhøje kontingentet. Men kritikerne mener, at der sker for lidt.

Hvis HK var en bil, havde forbundet for længst været til adskillige serviceeftersyn, og mekanikeren ville formentlig allerede have skiftet både bremser, gearkasse og måske oven i købet motoren. Men indtil videre har HK nøjedes med olieskift og småreparationer, selv om forbundets nuværende struktur er 15 år gammel.

Nu er det imidlertid med HK-formand John Dahls ord blevet tid til det store 100.000 kilometers eftersyn i form af en ekstraordinær strukturkongres, som finder sted i Bella Centret på Amager den kommende weekend med deltagelse af ikke færre end 600 gør-det-selv-mekanikere – eller delegerede i mere officielt sprog. Forbundet har ladet op til eftersynet siden den seneste ordinære kongres i efteråret 2001, hvor det blev besluttet, at et bredt sammensat strukturudvalg skulle granske den nuværende struktur og komme med et oplæg til forbedringer.

citationstegnI dag er der mange fora, der kan sætte noget i gang, og det kan for så vidt også være godt nok. Men vi skal bare sørge for, at tingene bliver gjort så effektivt og rationelt som muligt. Hvis forbundet eller en sektor håndterer et område, kan de lige så godt varetage det område for hele forbundet. I stedet for at alle laver det samme, løser én det for alle,« John Dahl, formand for HK

Oplægget kom for et års tid siden, og strukturudvalget lagde på nogle punkter ikke just fingre imellem. En passage lød for eksempel sådan:

»HK/Danmark og de fem sektorsekretariater udgør i princippet seks overordnede politiske enheder, der sætter initiativer i gang sammen og uafhængigt af hinanden. Afdelingerne bebyrdes af ukoordinerede initiativer fra forbundet og sektorerne, indgående post og papirbunker vokser, og samtidig skal hele det politiske lag serviceres. Tiden går fra medlemmerne – og finansieres af medlemmerne. Hovedproblemet med den nuværende struktur er således, at den genererer stadigt flere opgaver indadtil i organisationen. Hvis vi ikke gør noget ved det, forsvinder fleksibiliteten og råderummet over for medlemmerne – samtidig med at disses krav vokser. Det er uholdbart.«

Opblødet forslag

På baggrund af blandt andet den konklusion anbefalede et flertal i strukturudvalget, at de fem magtfulde sektorer skulle reduceres til tre, og at de nuværende 43 afdelinger reduceres til 14-18 regionale enheder.

Disse forslag og debatoplægget fra strukturudvalget er efterfølgende blevet diskuteret heftigt på både politisk niveau i forbund, sektorer og afdelinger og på en lang række medlemsmøder rundt i landet. Det har ført til en række ændringer og kompromisser i det endelige forslag, som hovedbestyrelsen anbefaler de delegerede at stemme ja til på kongressen. Hovedpunkterne i forslaget er:

  • Sektorerne Service og Industri lægges sammen, så der fremover bliver fire sektorer. Et flertal i strukturudvalget gik også ind for at sammenlægge Stat og Kommunal, men det er nu sløjfet. I første omgang skal de to sektorer blot etablere »samdrift på relevante områder«, mens et analysearbejde skal afgøre, om der er basis for en fusion. Resultaterne af analysen skal fremlægges på de ordinære kongresser i både 2005 og 2009.
  • De 43 afdelinger skal reduceres til 17-22 regionale politiske enheder, som altså er lidt flere end i strukturudvalgets oprindelige forslag. De nye regioner bestemmer selv, hvor mange kontorer de vil have i deres område. Den regionale struktur skal være på plads senest 31. marts 2007, og lokalafdelingerne har dermed næsten fire år til at blive enige om sammenlægninger.
  • Kontingentet til forbund og sektorer må fremover maksimalt stige med 80 procent af lønudviklingen, og fra 1. januar 2004 er det kun forbundet, sektorerne og klubber på arbejdspladser, der har ret til at udskrive selvstændigt kontingent. Landsdækkende foreninger og klubber mister denne ret. Samtidig skal der nedsættes et udvalg, som skal komme frem til en model for et enhedskontingent fra 2006. Det indebærer, at det enkelte HK-medlem kun skal betale ét kontingent, der er ens for alle. Forbund og sektorer må så selv rode med, hvordan pengene skal fordeles.
Mere individuel service

Ifølge John Dahl har ændringerne ét overordnet formål: At optimere udnyttelsen af de eksisterende ressourcer til størst mulig gavn for medlemmerne. HK oplever et stigende pres i forhold til at klæde medlemmerne på til for eksempel individuel lønforhandling og vejledning om efter- og videreuddannelse. På disse punkter oplever John Dahl, at medlemmerne forventer en mere individuel service fra deres fagforening, end de gjorde tidligere.

Det må forbundet ruste sig til, og det er på den baggrund, at hovedbestyrelsen vil halvere antallet af afdelinger til et sted mellem 17 og 22. Det skal ifølge formanden ikke resultere i færre lokalkontorer, hvor medlemmerne kan henvende sig og få hjælp, men lægge flere kontorer ind under de enkelte afdelinger, så man skærer ned på antallet af politiske led med hver sin formand, måske flere sektorformænd og en bestyrelse. Fremover skal en række kontorer blot betjenes af ansatte, som skal koncentrere sig om at servicere medlemmerne, mens det politiske arbejde styres i afdelingerne.

»Når vi får større enheder, bliver der bedre muligheder for at rykke rundt på ressourcerne. Det betyder, at vi i perioder kan satse mere på nogle bestemte indsatsområder. Og målet er, at det skal give mere luft til medlemsvendt virksomhed,« siger John Dahl.

Der skal samtidig arbejdes for, at flere medlemmer engagerer sig i det faglige arbejde. Det skal blandt andet ske gennem uformelle netværk, hvor medlemmer i et lokalområde kan bidrage med deres tanker og meninger på et bestemt område eller i en bestemt periode, uden at der nødvendigvis skal besluttes vedtægter, vælges formand eller skrives referater fra møderne.

På baggrund af strukturudvalgets hårde dom over ukoordinerede initiativer fra forbundet og sektorerne, kan det måske undre, at ændringerne på det punkt i første omgang blot omfatter én sektor færre gennem sammenlægningen af Industri og Service, som – hvis den får opbakning på den ekstraordinære kongres – endeligt skal konfirmeres på en stiftende sektorkongres til oktober. Og det vækker i hvert fald undren i lokalafdelingen Struer-Lemvig, som ikke blot er utilfredse med, at den foreslåede sammenlægning af Stat og Kommunal går i vasken, men også stiller forslag om, at samtlige sektorer nedlægges som politiske enheder.

»Strukturudvalget har jo tilsyneladende godt kunnet se problemerne, men har ikke kunnet blive enige om løsningerne. I dag føler vi i afdelingerne nærmest, at sektorerne sidder som fem små fagforbund, der varetager hver deres interesser. De er lige ivrige alle sammen, men ude i afdelingerne har vi simpelthen ikke ressourcerne til at klare alle de ting, som de vil have os til,« siger Ingrid Gummer, der er formand for Struer-Lemvig-afdelingen.

Sektorerne er en styrke

John Dahl ser imidlertid ikke noget formål med at forlove sektorer, som ikke er klar til at blive svejset sammen, og medlemsmøderne viste en klar skepsis i forhold til at danne én offentlig sektor, der samlede de nuværende sektorer Stat og Kommunal. Og han afviser klart den vestjyske afdelings vidtgående forslag om helt at nedlægge sektorerne.

»Vi er et forbund, der medlemsmæssigt spænder meget vidt, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne kan finde sig selv i HK. Jeg tror, at sektorerne på den led har været en stor styrke for os,« siger John Dahl.

Samtidig gør han det klart, at der arbejdes på en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem forbund, sektorer og afdelinger. Et udvalg kigger i øjeblikket på den side af sagen og forventes at være færdig med arbejdet i løbet af et års tid. Arbejdet har dog allerede ført til, at der fremover i forbindelse med den årlige budgetlægning ikke blot skal tales og koordineres økonomi, men også koordineres aktiviteter mellem forbund og sektorer.

»I dag er der mange fora, der kan sætte noget i gang, og det kan for så vidt også være godt nok. Men vi skal bare sørge for, at tingene bliver gjort så effektivt og rationelt som muligt. Hvis forbundet eller en sektor håndterer et område, kan de lige så godt varetage det område for hele forbundet. I stedet for at alle laver det samme, løser én det for alle,« siger forbundsformanden.