Slidt

Slagteren holder ikke til højere pensionsalder

Af | @MariaJeppesen

Ansatte på landets slagterier, mejerier og bagerier og andre fødevareindustrier vil blive hårdest ramt af en højere pensionsalder. En ny analyse fra AE viser, at fødevareansatte er den gruppe, hvor flest må trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

Foto: Per Gudmann/Scanpix

»Hvis du er født i 1958 og fremefter, så har vi alle brug for, at du arbejder seks måneder mere.«

Sådan lød budskabet til de danske lønmodtagere fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han for to uger siden præsenterede regeringens 2025-plan.

Som et led i planen ønsker regeringen at hæve folkepensionsalderen fra 67 til 67,5 år fra den 1. januar 2025 for personer født i 1958 eller efter.

Men den nuværende pensionsalder på 65 år er i forvejen hård kost for landets mange ansatte i fødevareindustrien, peger eksperter og fagforbund på. De frygter endnu større nedslidning og ulighed i levetid, hvis pensionsalderen stiger yderligere.

Dansk Industri og regeringspartiet Venstre står dog fast på, at det er nødvendigt, at danskerne tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, så virksomheder ikke kommer til at mangle arbejdskraft, og der er råd til velfærd i fremtiden. Venstre peger på, at de nedslidte har rig mulighed for at stoppe inden pensionsalderen med diverse ordninger som førtidspension og seniorfleksjobordning.

Trækker sig tidligt

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at en højere tilbagetrækningsalder især vil ramme ansatte i fødevareindustrien hårdt.

Det er nemlig den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader er meget udbredt, viser analysen fra AE.

At de fødevareansatte inden for bageri, slagteri, mejeri, sukker, chokolade og tobaksindustrien trækker sig tidligere tilbage end andre faggrupper, kan hænge sammen med, at de oftest rammes af arbejdsskader og har det hårdeste fysiske arbejde, konkluderer analysen.

Den peger på, at det især er de ældre i fødevareindustrien, der døjer med arbejdsskader. Den mest udbredte arbejdsskade er skuldersygdomme, hvilket ifølge AE indikerer, at der sker en stor grad af nedslidning i denne branche.

Værst står det til med slagterne, der med tre gange så mange arbejdsskader som andre lønmodtagere, er de mest udsatte.

Og en højere pensionsalder vil ifølge analytiker Emilie Agner Damm fra AE kun gøre ondt værre.

»Vi kan se, at mange slagteriarbejdere allerede nu er nedslidte før pensionsalderen, så hæver man den yderligere, vil man frygte, at de bliver endnu mere nedslidte«, lyder konklusionen fra Emilie Agner Damm.

Urealistisk

På Danish Crown i Horsens arbejder den 41-årige slagteriarbejder Lars Nielsen. Han mærker allerede nu, hvordan 26 år på fabrikken har slidt på kroppen.

Som ung havde Lars Nielsen svært ved at sidde stille i skolen. Derfor kom han efter ottende klasse i lære på svineslagteriet. Og her har han været lige siden. 26 år på samme afdeling, hvor han hver dag møder ind klokken seks om morgenen, tager den hvide uniform på og står ved det samme uddelingsbånd og skærer svinekød i samme snit, indtil klokken bliver fem minutter over halv tre og det atter er fyraften.

Han har ikke noget imod det ensformige arbejde, hvor arbejdet på akkord betyder, at man får løn efter antal udskæringer.

»Men det er hårdt fysisk. Og tempoet er højt, når man kører akkord. Det bliver sværere og sværere, jo ældre man bliver, at følge med, « siger han.

Og selvom han ikke dagligt har ondt i kroppen, så fortæller Lars Nielsen, at han er godt træt i armene efter otte timer foran uddelingsbåndet. Og tanken om, at han skulle blive ved med at arbejde til han er 65-67 år, er for ham urealistisk.

»Det arbejde, jeg gør, er helt umuligt at gøre som 65-årig. Det lader sig bare ikke gøre. Man er slidt ned inden,« siger Lars Nielsen, der ikke ved, hvad han skal stille op den dag, kroppen for alvor siger stop.

»Jeg er udlært slagter og har intet andet at falde tilbage på. Så kan jeg tage en anden fabriksuddannelse, men det vil også være fysisk nedslidende, så hvad gavner det?«

Som at løbe maraton

Og Lars Nielsen er ikke den eneste slagteriarbejder, der er bekymret for fremtiden. I Thisted sidder tillidsmand for 500 slagteriarbejdere Peter Uno Andersen på slagteriet Tican. Han fortæller, at når der til foråret skal forhandles overenskomst, så står hensyn til nedslidning øverst på slagteriarbejdernes ønskeliste.

»Det, der optager mine kollegaer i produktionen mest, er ikke lønkroner. Det er, hvorvidt de kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det er livskvaliteten, der bekymrer dem nu. Det er tankevækkende. For det burde ikke være nødvendigt at bruge overenskomsten til at sikre folks liv og helbred,« siger Peter Uno Andersen.

Den 55-årige tillidsmand har selv arbejdet 20 år som slagter nede i produktionen, men har gennem de sidste 15 år været tillidsmand på fuldtid.

»Jeg ved hvor hårdt det er nede i produktionen. Det er et fysisk tungt arbejde, og tempoet er højt. Selvom det er nogle år siden, så har det sat sig nogle spor. Jeg kan stadig mærke i mine hænder, at jeg har slagtet på akkord. Det ville gøre ondt, hvis jeg skulle gøre det på fuldtid i dag som 55-årig.«

Selv sammenligner han det med at arbejde på akkord som slagteriarbejder med at løbe et maratonløb:

»På et tidspunkt rammer du muren, og så må du tvinge dig selv til at overvinde smerten og udmattelsen og løbe videre. Sådan er det også på et slagteri, når man er ny. Man rammer muren, og så kæmper man sig videre.«

Han mener, at arbejdet på akkord, der typisk aftales med arbejdsgiveren på en lokalaftale, gør de ansatte ekstremt effektive, og at det er et nødvendigt onde.

»Hvis vi fjernede den aftale, ville lønnen blive lavere, og så ville folk ikke være ligeså tiltrukket af arbejde på slagteri. Det er ikke realistisk.«

Peter Uno Andersen mener, at det ville være mere fair over for hans kollegaer nede i produktionen, hvis man kiggede på folks erhverv og ikke fødselsattest, når der bestemmes pensionsalder.

Vil dø endnu tidligere

Og en opdelt – eller differentieret – pensionsalder, hvor fag eller år på arbejdsmarkedet afgør pensionsalderen vil ikke kun være mere fair over for de ansatte.

Det vil også mindske uligheden i levealderen, mener arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Per H. Jensen, der blandt andet har forsket i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Han finder det dybt problematisk, at man nu vil have de nedslidte ældre til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet og på den måde forkorte de kortuddannedes otium.

»At forlænge tilbagetrækningsalderen skaber en enorm ulighed. Dem, der dør tidligere, vil dø endnu tidligere, fordi de bliver mere slidt,« siger Per H. Jensen.

Ifølge ham vil en 40-årig, som ikke har længere uddannelse end grundskolen, i dag kunne forvente at leve 5,1 år kortere end en 40-årig med en lang videregående uddannelse.

Og den ulighed skyldes ikke mindst det hårde arbejdsmiljø, de kortuddannede gennem mange år er udsat for, mener Per H. Jensen.

Ifølge ham har vi i Danmark et »ekstremt dårligt« arbejdsmiljø, som gennem årene er blevet underprioriteret af politikere og arbejdsgivere.

»Man bliver ved med at stille krav til lønmodtagerne. Men der stilles ikke sideløbende krav til arbejdsgiverne om arbejdsmiljø og seniorpolitikker.«

En nødvendighed

Underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen, kan godt forstå, at det kan forekomme uretfærdigt for slagteriarbejderen efter mange års slid, at skulle se frem til flere år på arbejdsmarkedet. Han understreger, at personer, der er nedslidte og ikke er i stand til arbejde frem til pensionsalderen, altid skal have mulighed for trække sig tidligere eller på nedsat tid.

Men han fastholder, at en højere pensionsalder er nødvendig.

»De mange virksomheder har brug for kvalificeret arbejdskraft, og vi ser med ærgrelse på, når gode medarbejdere stopper tidligt.«

Steen Nielsen mener, at den danske arbejdsstyrke generelt sagtens kan holde til at arbejde længere. Og han henviser til, at tidligere reformer, der forlængede efterlønsalderen fra 60 til 61,5 år, er bevis herpå, da man ikke sideløbende har oplevet, at flere måtte på førtidspension eller sygedagpenge.

»Men nogle fag er selvfølgelig mere fysisk krævende, det er slagteriindustrien et godt eksempel på. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder videre på at sikre et godt arbejdsmiljø,« siger Steen Nielsen, der mener, at det er arbejdsgivernes ansvar i samarbejde med medarbejderne at sikre arbejdsmiljøet.

En differentieret pensionsordning er Steen Nielsen ikke tilhænger af, da han mener, det ville være vanskeligt at føre ud i livet i praksis.

Men han nævner, at en løsning for de personer, der ikke ser sig i stand til at fortsætte med det hårde fysiske arbejde, kunne være at skifte jobfunktion eller branche eller søge førtidspension.

Ny fleksjob-ordning

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) mener heller ikke, der er grund til at bekymre sig for, at en højere pensionsalder vil gå ud over nedslidte medarbejdere.

»Vi har et velfungerende og fleksibelt pensionssystem, der gør, at dem, der ikke er i stand til at arbejde, kan trække sig tidligere,« siger Hans Andersen og nævner ordninger som førtidspension og fleksjob.

Og da statsministeren for en måned siden proklamerede regeringens ønske om højere pensionsalder, indskød han da også forslaget om en ny seniorfleksjobordning, der skulle fungere som redningskrans for de nedslidte ældre med højst fem år til pensionsalderen.

Forslaget er sidenhen blevet sablet ned af blandt andre Socialdemokraterne, efter at Politiken på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet kunne afsløre, at redningsplanen kun vil gavne omkring 100 ældre.

Kom ud i virkeligheden

Fødevareforbundet NNF’s formand Ole Wehlast er ikke overrasket over AE's kåring af de fødevareansatte som de mest nedslidte lønmodtagere.

Han kender udmærket til sine godt 20.000 medlemmer og deres bekymringer. Men han er frustreret over landets politikere, som han mener, befinder sig langt fra virkelighedens slagterhuse og fabrikker.

»Jeg ønsker inderligt, at politikerne ville komme på besøg ude i virkeligheden på landets slagterier, inden de træffer beslutninger henover hovedet på lønmodtagerne. Så vil de måske forstå, at alt det, de sidder og planlægger med deres excel-ark og lommeregnere, ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden.«

Ole Wehlast er klar over, at arbejdsmiljøet er barskt ude på fødevarefabrikkerne, men fremhæver, at der løbende sker forbedringer og at de danske slagterier er førende indenfor robotteknologi.

»Men uanset hvad vi gør, for at skåne de ansatte mest muligt, så kommer man bare ikke udenom, at det er et fysisk arbejde, der slider på kroppen.«

Han fortæller, hvordan han oplever, at det nye forslag om højere pensionsalder tager modet fra NNF-medlemmerne.

»Når jeg har været på besøg ude på slagterierne, så møder jeg jo medlemmer, der sidder med tårer i øjnene. For de holder ikke til det. De kommer til at dø i deres arbejde. Det er virkeligheden.«

For Ole Wehlast handler pensionsalder ikke bare om, hvor længe man holder til at arbejde, men også om, retten til en værdig alderdom og et liv efter arbejdet.

»Tilbagetrækningen burde ikke afhænge af alder, men hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Og tro mig, har man arbejdet 45 år på et slagteri, så er man godt træt og slidt.«