Slaget om barsel til mænd er ikke tabt

Af Peer Olander

Valgfrihed får ikke mænd på mere barselsorlov. Men det gør barselsordninger med løn til mænd. Det viser ny Ph.d.-afhandling af sociolog Lotte Bloksgaard, som mener, at øremærket orlov til alle fædre bør indføres ved lov. Hun er overbevist om, at det kommer mændene til undsætning. Også i kampen for at overvinde deres egne barrierer for at gå på barsel.

 





















INTERVIEW
Danske fædre står i dag næsten alene i kampen for at komme på barselsorlov. De vil gerne, men kæmper mod regler, lovgivning og forventninger fra arbejdsgivere, kolleger, mødre og mændene selv. Særligt de indre forestillinger er den værste barriere. For mænd føler sig forpligtet til at passe deres arbejde, og mange mener også, det er upassende for mænd at tage mere barselsorlov end de 14 dage, der er den typiske ration i dag.

Det er i korte træk konklusionen om mænd og barsel i den Ph.d.-afhandling, som sociolog - og nu Ph.d. - Lotte Bloksgaard fra Aalborg Universitet netop har forsvaret. I afhandlingen tegner sig et tydeligt billede af, at slaget om mere barselsorlov til mænd, i høj grad er en kamp, der særligt foregår i hovederne på de mænd, der står over for valget, om de skal på længere barselsorlov. En af dem, som Lotte Bloksgaard har interviewet i sin afhandling, er Martin, der er leder i Telia. Han har kun været på fire ugers barsel, selv om han kunne få 10 ugers barsel med løn, som Telia tilbyder sine medarbejdere:

Da Lotte Bloksgaard spørger ham om, hvad kvindelige ledere i Telia gør, svarer Martin:

»Jamen, jeg tror, de fleste kvinder tager et år uanset hvad stilling, de er ansat i.«

Lotte Bloksgaard spørger ham derefter, om det kan lade sig gøre at gå på orlov for kvindelige ledere på samme niveau som ham. Martin sidder og tænker en kort stund, inden han svarer:

»Vi har faktisk én, der er gravid i øjeblikket, og der kigger vi da på forskellige løsninger,« siger Martin, der altså ikke automatisk ser samme mulighed for sig selv og mandlige ledere.

»’Nå ja, der har du en pointe, ‘ siger han så til mig,« fortæller Lotte Bloksgaard om det interview, der sammen med 70 andre, får hende til at konkludere, at der skabes et billede af, at mænd er uerstattelige på arbejdspladsen.

Omvendt har både medarbejdere og ledere indstillet sig på, at det er naturligt og forventeligt, at kvinder blot meddeler, hvornår de kommer tilbage fra barsel. Mændene skal derimod selv forhandle om at komme på barsel.

»Kvinder får automatisk orlov, og det indretter arbejdspladsen sig efter. Mænd skal selv forhandle sig til orlov og tilmed indrette sig efter arbejdspladsen,« siger Lotte Bloksgaard og påpeger, at den ulige adgang til barsel opfattes som naturligt af næsten alle:

»Selv blandt kvinder er der en udpræget opfattelse af, at mandens arbejdsplads skal spørges først, hvis manden vil på barselsorlov,« siger Lotte Bloksgaard.

Barselsordninger med løn virker

Ud over Telia har Lotte Bloksgaard også gennemført interview og undersøgt brugen af orlov hos Ikea og ’Butikken’, der er en landsdækkende detailkæde, som ønsker at være anonym. Og hos Ikea viser tallene, at når mændene her får tilbudt seks ugers fædreorlov med løn, så benytter alle fædrene sig af det. I Telia tager næsten 6 ud af 10 fædre mod tilbuddet om 10 ugers orlov med løn. Tæller man de mænd med, som holder mellem en og ni uger af orloven, er det mere end 8 ud af 10 fædre. Dette bekræfter de erfaringer, man har fra andre nordiske lande som Sverige, Norge og Island, hvor man har indført øremærket barselsorlov til mænd. Særligt i Island afgjorde det kampen med et enkelt slag.

»I Island benytter 90 procent af fædrene sig nu af deres ret til orlov,« siger Lotte Bloksgaard, der er særlig begejstret for den islandske model, der giver tre måneder til moderen, tre måneder til faderen og tre måneder til deling.

Helt anderledes er det herhjemme, hvor danske mænd er oppe mod en mur af forhindringer og udfordringer. Og de møder barrieren uden rygstøtte fra den styrke, en lovgivning kan give dem. De kæmper hele kampen alene, mener Lotte Bloksgaard. På dansk grund fik mænd på orlov ifølge hende tildelt et lammende slag af den nuværende regering i 2001. Tre år forinden var de danske mænd ellers ved at rejse sig på de to ugers ekstra øremærkede orlov, som blev tildelt i 1997.

»Regeringen mente, at den øremærkede orlov ikke virkede. Men tallene viste ikke desto mindre, at i de tre år, ordningen varede, steg andelen af mænd på den ekstra øremærkede barselsorlov til 24 procent af alle nye fædre,« forklarer Lotte Bloksgaard, der mener, at vi i Danmark siden har haltet bagud.

Faktum er, at de to uger blev afskaffet og den del af orloven, der kan deles af forældrene blev udvidet og uden øremærkning til mænd.

»Intentionen var at få flere mænd på barsel. Men resultatet er, at mødrene har taget langt den største andel af orloven. Det er et ligestillingsparadoks, at regeringen gerne vil øremærke orlov til mødre, men ikke til mænd. Når det handler om mænd, kalder man det formynderi og tvang,« siger Lotte Bloksgaard.

I andre lande i Norden gik man allerede i 1970’erne og 1980’erne væk fra at tildele mere valgfri orlov, der kan deles mellem forældrene. Erfaringerne var også her, at det var mødrene, der løb af med hele fællesorloven. Derfor øremærkede man barsel til mænd, da man udvidede barselsorloven i de lande. Det gjorde man bare ikke i Danmark.

»Mange har den opfattelse, at vi danskere er verdensmestre i ligestilling, men vi er det land i Norden der har den skæveste kønsfordeling af barselsorlov. Der er kun to uger til mænd, men 14 uger til kvinderne, som tilmed ofte får de 32 ugers forældreorlov,« siger Lotte Bloksgaard.

Og det mønster er skabt af gamle forestillinger om, at far arbejder, og mor sørger for omsorg. Men også ydre krav fra arbejdspladserne, gør det svært for mændene at vælge orlov:

»Billedet af den gode medarbejder, er en medarbejder, der arbejder længe og er tilgængelig, fleksibel og engageret,« siger Lotte Bloksgaard, der også kan konstatere, at mange mænd tilmed er deres egen værste fjende i kampen om at gå på orlov.

Ifølge afhandlingen strides mændene nemlig med deres egne forklaringer og opfattelser.

»Som når jeg spørger en medarbejder. ’Hvad så med din chef Jørgen, skal han på barsel?’ og medarbejderen svarer: ’Nej, det tror jeg ikke. Han er en meget seriøs mand.’ Det viser, at der er nogle forventninger om, at det er useriøst, hvis man som leder går på barsel,« siger Lotte Bloksgaard.

Og flere af mændene mener som en af interviewpersonerne, at man direkte er ’mærkelig’ og ’skiller sig ud’, hvis man ønsker 30 ugers barselsorlov. Og når mændene i afhandlingen bliver lidt klemte under interviewene tyer de > til biologiske forklaringer, uanset om de er relevante. Som når en af mændene forklarer, hvorfor det blev moderen, der fik orloven:

»Jamen, hun er nødt til at være hjemme. De der bryster eksploderer, hvis hun ikke ammer.« Men barnet er otte måneder og jo næppe afhængig af sin mor døgnet rundt, fordi det med høj sandsynlighed får en stor del af føden som grød, vælling eller anden babymad. Noget som jo sagtens kan klares af mænd.

Traditioner i opbrud

Midt i slaget mod ydre og indre modstand, ser Lotte Bloksgaard dog også, at traditionerne er under opbrud. Eksempelvis tager flere og flere mænd barns første sygedag. Og der spirer også nye krav frem. I industriens overenskomst er man eksempelvis inspireret af strategien i Island og har indført den i minimodel med tre uger til moderen, tre uger til faderen og tre uger til deling.

»Det ser ud til, at der er et markant ønske nedefra om, at mændene vil have orlov og rettigheder. Det synes jeg, man skal lytte til,« siger Lotte Bloksgaard, der gerne så en generel ordning for alle mænd indført ved lov.

Hun mener en sådan lov er vigtig, fordi lovgivningen sætter normer. Hun er overbevist om, at loven over tid vil påvirke forestillingerne om, hvad der er passende adfærd. Både i forhold til, at mænd godt kan gå på lang orlov. Men også i forhold til billedet af den gode medarbejder ude på virksomhederne.

»At man siger, at en god medarbejder også prioriterer familien,« siger Lotte Bloksgaard og begrunder sin opfattelse med et af afhandlingens resultater. For det viser sig, at det, der anses for en passende orlovslængde for mænd, afgøres af, hvad den enkelte virksomhed tilbyder. Når man anser det for passende for en mand at have seks ugers barsel hos Ikea, så er det fordi, der er seks ugers fædreorlov. Og når man anser det for passende at der er 10 uger hos Telia, så er det fordi der er 10 ugers betalt forældreorlov, som mange mænd efterhånden benytter sig af.

Derfor mener hun, at en lov, der tilbyder mænd et vist antal ugers barsel med løn, også vil give den enkelte far det rygstød, der skal til at overvinde usikkerhed også om andres forventninger. Det vil gøre det accepteret, at mænd holder et antal ugers barsel. Med en lov i ryggen vil mændene blot kunne snuppe en færdigforhandlet orlovspakke uden at skulle forhandle eller forsvare sig, mener hun.

Og det ikke kun for mændenes men også kvindernes skyld, at der er behov for en lov og mere barsel til mænd. Faktisk er det et tveægget sværd, at så mange kvinder går på et helt års barsel. Ifølge Lotte Bloksgaard er kvinder dårligt stillet, når de er væk fra virksomheden et helt år. Det begrænser deres løn- og karrieremuligheder. Også dem uden børn, for det bliver en generel forestilling om kvinder, at de prioriterer familien over karrieren. Sådan bider det sig selv i halen. Det er den ring Lotte Bloksgaard gerne så brudt med en lov. Men hun understreger, at det skal ske både af hensyn til mødre og fædre.