Slå lyttelapperne ud

Af Marlene-Chatrine Skov,næstformand i Teknisk Landsforbund

Fagbevægelsen har med Ignore-it delen af den fælles hvervekampagne formået at forny sig i udtryksform. Men har vi også reelt formået at forny fagbevægelsen?

Nu hører jeg ikke til dem, der med fornyelse mener, at vi skal kaste solide værdier over bord – eller for den sags skyld iklæde dem ny indpakning. Vi skal være stolte af begreber som »solidaritet« og »kollektiv interessevaretagelse« og af det, vi har været med til at bygge op på netop dette grundlag. Jeg hører heller ikke til dem der tror, at »de unge« nærer en indgroet aversion over for disse begreber – hverken i egne ord eller handlinger.

Men skal jeg være helt ærlig, er jeg ikke sikker på, at de synes, vi altid har »forvaltet« dem lige godt…

Vi har selv været med til at lade »solidaritet og fællesskab« blive synonymt med noget, man havde brug for, hvis man var for svag til at klare sig selv – når faktum er, at det netop kræver overskud og styrke at være solidarisk! Ligesom den kollektive interessevaretagelse jo netop ikke behøver være en begrænsning for den enkeltes udvikling og muligheder, men tværtimod er et nødvendigt og vigtigt afsæt for dette.

Tekst-ill. til faglig talt Til trods for, at en stor del af »de unge« i dag har en mere individualistisk tilgang til de problemstillinger, de møder på arbejdsmarkedet, er det min opfattelse, at de i høj grad også anerkender den styrke, der ligger i fællesskabet på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen – både når det gælder forhandlingsmæssige kompetencer og faglig udvikling.

Problemet er måske bare, at de ikke nødvendigvis oplever det fællesskab med os i den »etablerede« bevægelse. Og dét er måske i virkeligheden slet ikke så svært at forstå, når man tænker på, hvordan vi har brugt oceaner af tid og penge på at lave dyre analyser og sætte profil på denne gruppe, i stedet for at møde dem hvor de er, gå i dialog med dem og ikke mindst huske at lytte – og i respekt herfor omsætte deres behov og oplevelser til konkrete handlinger og tilbud.

Ikke fordi vi som organisationer gerne vil have flere medlemmer. Ikke fordi vi ikke tror på, at de unge er i stand til at definere og opbygge faglige fællesskaber.Men fordi det kun er på dén måde, vi kan udvikle fagbevægelsen således, at vores fælles værdigrundlag fortsat har mening og styrke – for helheden og den enkelte.