Skydegale bander koster regeringen vælgeropbakning

Af

Skyderier, indbrud og bandevold har slidt så voldsomt på regeringens renommé, at der for første gang siden VK kom til magten i 2001 er et flertal af vælgerne, der vender sig mod regeringens håndtering af kriminaliteten. Oppositionen mener, vælgerne omsider har gennemskuet regeringens fejlslagne retspolitik.

DUMMEBØDE Det er ikke kun beboerne på Nørrebro i København, der lider under bandemedlemmernes og rockernes skyderier. Regeringens gode ry og rygte på den kriminalpolitiske front er også blevet ramt af de vildfarne kugler, viser en ny undersøgelse foretaget af Zapera for Ugebrevet A4.

Ridserne i regeringens renommé er så dybe, at der for første gang i de otte år Venstre og Konservative har været ved magten, er et flertal – 53 procent – af vælgerne, der har et negativt syn på håndteringen af kriminaliteten herhjemme. Blot 17 procent er positive.

Undersøgelsen beviser, at den seneste tids uroligheder og massive pressedækning af problemerne slider på regeringen, mener lektor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet:

»Den her måling er dårligt nyt for Venstre og Konservative. Når det er over halvdelen af vælgerne, der mener, at håndteringen af kriminaliteten fejler, så er det noget, der trækker i den gale retning.«

Rune Stubager hæfter sig særligt ved, at vælgerne i tidligere undersøgelser har været mere delte i deres holdninger, mens der i den nye undersøgelse er en klar overvægt af utilfredse vælgere.

Det ses blandt andet, hvis man sammenligner valgundersøgelsen fra 2005 med den aktuelle måling. Hvor der i 2005 var stort set lige mange positive og negative vælgere, så er de negative vælgere i dag tre gange så mange, som de positive.

Bander volder problemer

Fra politisk hold får den nye måling en blandet modtagelse. Hvor oppositionen ser målingen som bevis for, at vælgerne langt om længe har gennemskuet regeringens fejlslagne retspolitik, så hævder regeringspartiernes ordfører, at de er ofre for mediernes ensidighed.

»Det er jo indlysende logisk, at mange er utilfredse, når alle medier konstant beskæftiger sig med bandekrigen. Den konstante eksponering af problemer gør, at vælgerne er nødt til at sige, at det ikke går særligt godt. Men sætter du dig lidt ind i tingene, så finder du hurtigt ud af, at virkeligheden er væsentligt bedre, end den bliver fremstillet,« siger de konservatives retsordfører Tom Behnke.

De seneste statistikker fra Rigspolitiet er dog ikke just opløftende læsning. Siden andet halvår af 2007 er antallet af lovovertrædelser, der har ført til anmeldelser med fældende afgørelser steget fra 25.250 til 31.716 – en stigning på 25 procent.

Tilmed viser tal fra Danmarks Statistik, at der er sket en markant vækst i antallet af strafretlige afgørelser karakteriseret som alvorlig vold. Hvor i 2007 var 1.308 tilfælde, så var der i 2008 1.485 tilfælde af alvorlig vold – tallene for 2009 er endnu ikke opgjort.

På enkelte områder går det dog væsentligt frem. Blandt andet er der ifølge helt nye tal fra Rigspolitiet sket et væsentligt fald i ungdomskriminaliteten. Hvor der i 2007 var 21,8 unge under 15 år involveret i kriminalitet for hver 1.000 personer i aldersgruppen, så er der i dag blot 16,7.

Medierne bestemmer

De detaljerede opgørelser over kriminaliteten i Danmark er imidlertid ikke nødvendigvis af den store betydning for de fleste danskere. Det er ofte de spektakulære sager og mediernes fokus, der påvirker vælgerne, fortæller lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Det er jo ikke raketvidenskab. Når aviserne dag ud og dag ind flyder over med historier om skyderier i København, så giver det et indtryk af, at det hele sejler.«

Den banderelaterede kriminalitet er dog ikke hele forklaringen. Historierne om hjemmerøverier og østeuropæiske røverbander på togt i Danmark spiller også en rolle – særligt udenfor København, hvor bandeproblemerne mest af alt er en mediebegivenhed uden relation til ens dagligdag, mener Rune Stubager.

Der er dog ingen grund til at frygte hverken den ene eller den anden form for kriminalitet. Ifølge Venstres retsordfører Kim Andersen så tages der nemlig allerede nu hånd om problemerne.

»Vi er simpelthen ved at være inde ved kernen af de kriminelle miljøer. Det kommer vi til at se effekten af i de kommende år,« siger han.

Regeringen har fejlet

Retfærdigvis skal det også med, at der er blevet iværksat flere tiltag for at komme kriminalitetsproblemerne til livs.

I 2008 og 2009 har politiet fået tilført 90 millioner kroner til bekæmpelse af den igangværende bandekonflikt. Der er etableret en særlig bande task-force, der i samarbejde med politikredsene på Sjælland og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter skal sikre en tværgående og proaktiv efterforskning mod bande- og rockermiljøet. Og så er politistyrken med finanslovsaftalen for 2009 udvidet med i alt 300 betjente, heraf 150 betjente i 2009 og 150 betjente i 2010.

Men tiltagene imponerer ikke Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup. Hun påpeger, at der reelt kun er tale om 100 nye betjente, da man allerede sidste år blev enig om at udvide politistyrken med 200 mand. Det største problem er dog, at regeringen fortsat tror, at hårdere straffe er løsningen på alle problemer.

»Vi kan godt straffe, men det skal være en straf, der virker. Og det skal kombineres med en massiv forebyggende indsats,« siger Karen Hækkerup og henviser til Socialdemokraternes nyeste retspolitiske udspil, som et eksempel på en sådan politik.

»Havde regeringens politik virket, så skulle kriminaliteten være faldet i de sidste otte år. Det er desværre ikke tilfældet,« siger hun.

VK fører stadig

Vælgerne synes dog langtfra at være overbeviste om, at Socialdemokraterne har fundet løsningen på kriminalitetsproblemerne. Godt nok er andelen af vælgerne, der peger på en Socialdemokratisk ledet regering som den bedste til at sikre lov og orden næsten fordoblet fra 16 til 30 procent, men der er stadig flere - 44 procent - der peger på en borgerlig regering.

Billedet går igen, når vælgerne bliver bedt om at udpege den regering, der er bedst til at bekæmpe bandekriminaliteten. Her svarer 25 procent en socialdemokratisk ledet regering og 38 procent en borgerlig regering. De resterende svarer enten »ingen forskel« eller »ved ikke«.

Ikke overraskende er det disse kompetence-målinger, som regeringspartiernes retsordfører vælger at fokusere på.

»Jeg er glad og stolt over, at det stadig er os, vælgerne har den største tiltro til. Det er det helt centrale,« siger Venstres retsordfører Kim Andersen.

Når den seneste tids problemer ikke har kostet regeringen føringen på den retspolitiske bane, så skyldes det ifølge Rune Stubager, at emnet traditionelt har været de borgerlige partiers domæne, samt at ideologiske overbevisninger har stor betydning for nogle vælgeres holdning.

»Nogle vælgere kan ikke flyttes. De vil altid sige, at en S-ledet regering vil være alt for blød,« siger Rune Stubager.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup er klar over problemet.

»Desværre har mange stadig den opfattelse, at man enten er en slatten rundkreds-socialist, der synes, det er synd for gerningsmanden, eller også er man rigtig hård og borgerlig. Men det er et dybt forsimplet billede, som er ude af trit med virkeligheden. Man kan sagtens være humanist og konsekvent på én og samme tid,« siger hun.

Økonomi vinder over retspolitik

Men hvor stor betydning har retspolitikken egentlig for vælgernes kryds?

Ikke det helt store, hvis man skal dømme ud fra valgundersøgelserne, der i årtier har undersøgt vælgernes holdninger. Igen og igen er lov og orden gledet ned af vælgernes dagsorden til fordel for dagligdags problemer med ældrepleje, skoler og børnepasning.

Ugebrevet A4’s måling tyder heller ikke på, at det er mange vælgere, der har skiftet parti på grund af den seneste tids uroligheder. Af partihopperne er det blot 22 procent, der siger, at regeringens håndtering af bandekriminaliteten har haft indflydelse på deres partiskifte. Det store flertal – 74 procent – begrunder deres partiskifte med andre ting.

Om retspolitikken i de kommende år kommer til at få større betydning for vælgernes kryds afhænger i høj grad af, hvorvidt de nye kriminalpræventive tiltag får effekt. Uanset hvad der sker, så mener lektor Rune Stubager dog, at regeringen har mere presserende problemer i øjeblikket.

»Det er økonomien, der er det helt afgørende emne lige nu,« siger han.