RASMUS NØRLEM:

Skyd ikke den polske budbringer | A4 Blog

Af

Den polske håndværker er kommet for at blive, ligesom EU's indre marked er det. Derfor er det vigtigt, at vi ikke lader vores bekymring gå ud over de mennesker, der kommer hertil, skriver NOTAT-redaktør og A4-blogger Rasmus Nørlem Sørensen. Fokusér i stedet på de virksomheder, der misbruger reglerne, og de politikere, der forsømmer at bygge bro mellem idealer og realiteter i Europa.

Rasmus Nørlem Sørensen er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO og redaktør af EU-magasinet NOTAT. Han er hvert år medarrangør på omkring 40 offentlige arrangementer, der har til formål at skabe en nuanceret og saglig debat om EU, politik og Europa. Derudover graver han som redaktør i væsentlige politiske temaer som frihandelsaftalen med USA, eurokrisen, jobskabelse og arbejdsmarkedspolitik, lobbyisme og skattely.

Man tager en dansk polensekspert, en arbejdsmarkedsforsker, en polsk revisor, en dansk-polsk tolk og krydrer med Polens svar på Kim Larsen: Czeslaw Mozil.

Hertil tilsætter man 120 herboende polakker, dansk-polakker og almindeligt interesserede med danske rødder. Det var opskriften for en debatkoncert med temaet "Polakker på vandring" i Odense i sidste uge.

Resultatet var et rasende interessant kulturmøde, en levende debat om, hvordan det er at være polak og en af de udskældte velfærdsturister eller én af dem, der underbyder danske lønninger og arbejdsforhold.

Måske er et sted at starte, at vi anerkender de op mod 90.000 såkaldte østarbejderes forhold til Danmark. Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Kernen i debatten var, hvordan vi både som danskere og polakker kan blive bedre til at møde hinanden som mennesker. Måske er et sted at starte, at vi anerkender de op mod 90.000 såkaldte østarbejderes forhold til Danmark.

Som Roman Smigielski, en af aftenens paneldeltagere, påpegede: »Det er lidt misvisende at tale om polakker på vandring. Min oplevelse som revisor og tolk for mange af polakkerne er, at rigtig mange af dem reelt er tilflyttere, der ønsker et liv i Danmark. For dem er det mærkeligt, at danskerne generelt betragter dem som vandrende og midlertidig arbejdskraft.«

Spørgsmålene fra deltagerne med polsk baggrund handlede i høj grad om integration. »Jeg taler altid polsk til mine børn. Jeg synes det er vigtigt at de kender deres forældres modersmål. Men mine danske venner spørger tit 'hvorfor taler du ikke dansk med dem?',« forklarede en af dem.

Det vi kan lære af denne slags debatter er, at vi sammen er nødt til at rette blikket mod de konkrete problemer, som opstår, når arbejdskraft bevæger sig over grænser uden ordentlig regulering. Og ikke betragte helt almindelige mennesker, der tager arbejde i udlandet, som problemet.

I stedet må vi se på de politisk bestemte strukturer, der skaber problemerne – og rette søgelyset mod de virksomheder, der benytter chancen til at presse løn og arbejdsvilkår for både danskere og østeuropæiske arbejdere.

Det indre marked presser løn og arbejdsvilkår

Bjarke Møller fra Tænketanken Europa havde en klar opfordring i sit blogindlæg her på siden onsdag den 15. april. "Gå ikke i panik over EU's indre marked," lød det beroligende.

Det kan man jo kun være helt enig i. Der er ingen fordel ved at gå i panik eller grave sig ned i skyttegrave med ja og nej til det indre marked.

Jeg har faktisk meget svært ved at genkende billedet af, at nogen skulle være gået i panik over det indre marked. Tværtimod er det jo helt tydeligt, at størstedelen af partierne i Folketinget, med Enhedslisten som en undtagelse, mener, at det indre marked er en god ting.

Men her er vi nødt til at stille spørgsmålet: En god ting for hvem? Det står ikke altid helt klart.

Højtuddannede polakker har et incitament til at smide deres kompetencer overbord for at tjene flere penge i Danmark som ufaglært arbejdskraft Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Helt centralt i det indre marked er retten til uhindret at tage til et andet land og arbejde. »Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Unionen,« hedder det i artikel 45 af den gældende EU-traktat. Men hvorfor egentlig det?

Det argument der oftest fremføres er, at det giver den enkelte europæer mulighed for at søge derhen, hvor arbejdet er og hvor der tilbydes de bedste løn og arbejdsforhold. Man kan kalde det en sund konkurrence mellem virksomheder for at tiltrække den bedste arbejdskraft. Altså en mulighed for den enkelte arbejdstager, som mange af polakkerne til debatkoncerten havde benyttet sig af.

Men der er også en klar fordel for arbejdsgiverne. Formålet med et fælles arbejdsmarked i EU er et større udbud af arbejdskraft. Dette større udbud er en realitet, når folk er parate til at flytte over grænserne efter arbejde. Uanset deres motivation.

Et større arbejdsudbud sætter per definition løn og arbejdsvilkår under pres – når der vel at mærke er et samlet overskud af arbejdskraft i Europa. Det har krisen sørget for er virkeligheden i dag.

Begge disse dele af det europæiske marked for arbejdskraft er en realitet, og man kan argumentere for, at det er sunde markedsmekanismer, der er på spil.

Usunde markedsmekanismer

Men når man tilføjer de øvrige europæiske realiteter til modellen, så viser der sig problemer, det er værd at bemærke.

Den store økonomiske ulighed landende imellem betyder, at der udover den sunde markedsmekanisme også er usunde mekanismer. Folk kan finde på at flytte af de helt forkerte grunde.

Sort arbejde og unfair konkurrence på arbejdsvilkår er måske en af de væsentligste grunde til uvilje mod polakker og andre østarbejdere. Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Det sker, når højtuddannede polakker har et incitament til at smide deres kompetencer overbord for at tjene flere penge i Danmark som ufaglært arbejdskraft.

Det sker også, når desperate arbejdsløse rumænere er parate til at acceptere elendige forhold og lønninger i et andet land, for i det mindste at sikre en eller anden slags indtægt. Det giver et 'velfærdstab' i det europæiske regnestykke.

Som en af de danske deltagere på arrangementet gjorde kraftigt opmærksom på, så er det sorte arbejde og den unfair konkurrence på arbejdsvilkår i gråzoneøkonomien måske også en af de væsentligste grunde til uvilje mod polakker og andre østarbejdere. Måske særligt for danskerne på bunden af samfundet, der ser deres mulige jobs forsvinde.

Det er muligt, at eksperter kan glæde sig over, at de vandrende arbejdstagere overordnet set gavner den danske vækst. I byggefagene er de danske faglærte og ufaglærte arbejdere måske mindre glade for, at det sker på bekostning af deres løn og arbejdsvilkår.

Men udover de to positioner er det helt nødvendigt, at vi nuancerer debatten ved at stille spørgsmål om, hvem der har glæde af det indre marked og hvor markedsmekanismerne medfører problemer.

Det danske arbejdsmarked er blevet formet og reguleret gennem et par hundrede år. Det europæiske arbejdsmarked er meget nyere, mere fyldt med uforenelige nationale interesser og mangler fortsat at blive formet og reguleret, så det kan få nogle af de samme kvaliteter.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.