Skrumpende friværdier kan afgøre næste valg

Af

De begyndende fald i boligpriser og den generelle svækkelse af økonomien kan gøre danskerne usikre på størrelsen af deres egen pengepung. Det kan få afgørende betydning for det politiske spil og give VK-regeringen førsteserven i den næste valgkamp, mener eksperter.

NYE TIDER En historisk lang periode med noget nær konstant økonomisk fremgang lakker mod enden. Boligprisernes himmelflugt er bremset og i mange tilfælde sendt på retur. Ledigheden falder ikke længere. Og i horisonten lurer – ifølge stort set hver eneste økonomiske ekspert – en længere periode, hvor væksten i den danske økonomi vil være væsentligt lavere, end vi har været vant til i de senere år.

Denne udvikling kan få alvorlige konsekvenser – ikke bare for, hvor meget hr. og fru Danmark putter i indkøbskurven, når der skal shoppes til weekendhygge i familiens favn, men også for den kommende valgkamp og styrkeforholdet mellem de politiske partier. Sådan lyder vurderingen fra blandt andre kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen, der i over fem år var statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) personlige rådgiver med særlig ekspertise i at håndtere medier og journalister:

»Vi har haft en lang periode, hvor danskernes formue bare er vokset og vokset. Det har givet danskerne overskud til at tænke på andre end sig selv. Nu ser det imidlertid ud til, at økonomien vender, og friværdierne mindskes, og så vil mange sikkert igen begynde at tænke på deres egen tegnebog. I en sådan situation bliver det selvfølgelig afgørende, hvem, danskerne mener, er den bedste garant for en økonomisk politik, der kan sikre dem selv og landet bedst muligt.«

Den opfattelse deles i vidt omfang af valgekspert Johannes Andersen fra Aalborg Universitet:

»Der er næppe tvivl om, at en økonomisk nedgang vil ændre vælgernes fokus, så økonomi og skat igen får en mere central placering. For det første, fordi en lavere økonomisk vækst er en alvorlig ting, som man selvfølgelig skal forholde sig til. Og for det andet, fordi der er lidt politisk korrekthed i det. Når det nu går ned ad bakke, så skal man da også snakke om det.«

At det kommer til at gå ned ad bakke med økonomien i den kommende tid, synes der ikke at være tvivl om. Økonomer i både ind- og udland peger stort set entydigt på, at den højkonjunktur, vi har nydt godt af de seneste år, lakker mod enden.

Det giver sig også udslag i diverse økonomi-ske prognoser. Således forudser Finansministeriet i sin seneste økonomiske redegørelse, at væksten i bruttonationalproduktet (BNP) vil falde fra 3,2 procent i 2006 til 1,2 procent i 2008.

På lidt længere sigt kan det sågar komme til at se endnu værre ud. Ifølge de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD vil Danmark have den laveste vækstrate af alle 30 OECD-lande i perioden fra 2008 til 2012. Her skønnes den økonomiske vækst i Danmark at blive på 1,1 procent, hvor OECD-gennemsnittet forventes at ligge på 2,6 procent.

Afgørende for udviklingen i den danske økonomi er blandt andet, hvordan det kommer til at gå i resten af verden. Og i særdeleshed hvordan den amerikanske økonomi klarer sig.

I bedste fald vil de nuværende svagheder på det amerikanske boligmarked vise sig at være forbigående. Men er det omvendte tilfældet, kan boligmarkedets svagheder påvirke privatforbruget og den amerikanske vækst, hvilket også kan få betydning for væksten i resten af verden.

Friværdier afgør valget

Paradoksalt nok kan det også være boligmarkedet, der skubber til danskerne, så de igen vil interesse sig mere for deres privatøkonomi og de politiske partiers evner til at skabe vækst og fremgang.

Ifølge kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen vil det på mange måder være størrelsen af danskernes friværdier, som kommer til at afgøre det næste valg. Hvis friværdien er stor, så stemmer vælgerne efter, hvordan der ser ud på plejehjemmet, på landets hospitaler og i daginstitutionen henne om hjørnet. Men hvis vælgerne derimod føler sig pressede på friværdien, så vil de nok have større fokus på skattestoppet.

»Det interessante er også, at penge og økonomi har betydning for en stadigt større vælgerskare. Alle de her år med låneomlægninger og friværdifest har gjort stadig flere interesserede i økonomi. Dermed er den potentielle vælgerskare, som vil have fokus på økonomi og skat, vokset markant,« siger Michael Kristiansen.

Socialdemokraterne kan få det svært

Umiddelbart skulle man tro, at det ville skabe voldsomme problemer for regeringen, hvis dansk økonomi mister sit nuværende momentum. I sidste ende er det vel regeringen og ikke oppositionen, der først og fremmest har ansvaret for at holde dansk økonomi og konkurrenceevne på skinnerne.

Så ligetil er det imidlertid ikke.

»Hvis økonomien virkelig knækker, og vi begynder at få markant flere arbejdsløse, så vil det gå ud over regeringen, der vil blive klandret for ikke at have styr på tingene. Taler vi derimod om mindre krusninger på overfladen, så vil det være til regeringens fordel,« siger Michael Kristiansen.

Trods de dystre perspektiver for væksten i den danske økonomi, tror meget få på et egentlig krak. Dertil er dansk økonomi og danske virksomheders konkurrenceevne simpelthen for toptunet. Alt tyder derfor – med et fortærsket udtryk fra boligøkonomernes rækker – på en blød landing. Og her er det altså, at regeringen vil stå stærkest.

»For regeringen vil det absolut ikke være nogen ulempe, hvis der opstår en vis nervøsitet i forhold til den hjemlige økonomi. Det vil give den lejlighed til at så tvivl om Socialdemokraternes økonomiske politik og accept af skattestoppet,« siger Michael Kristiansen.

Valgforsker Johannes Andersen er enig i, at Venstre og konservative med stor sandsynlighed vil stå bedst, når og såfremt økonomien går fra femte til tredje gear:

»Traditionelt vil et stærkt fokus på økonomien komme de to regeringspartier til fordel.«

Årsagen er blandt andet, at den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen – retfærdigt eller uretfærdigt, det diskuteres stadig – blev herostratisk berømt for at køre dansk økonomi i sænk. Og det hænger i et vist omfang stadig ved Socialdemokraterne.

Med til historien hører selvfølgelig også, at regeringen gør alt, hvad den kan for at holde liv i billedet af Socialdemokraterne som økonomisk uansvarlige. Således sagde partiformand og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i efteråret 2006, at »det bliver mere og mere tydeligt, at Helle Thorning-Schmidt er en ny Anker Jørgensen – bare i pænere tøj – som vil føre en lige så uansvarlig politik som sin berygtede forgænger«.

Netop derfor mener Johannes Andersen også, at Socialdemokraterne gør klogt i at ligge sig tæt op ad regeringens økonomiske politik. På den måde kan de lægge al snak om uansvarlig økonomisk politik død.

Michael Kristiansen er enig i det perspektiv. Han minder dog om, at det centrale er danskernes oplevelse af deres egen økonomiske situation. Og at skattestoppet i den forbindelse spiller en afgørende rolle.

»Der må ikke opstå tvivl om Socialdemokraternes opbakning til skattestoppet. Sker det, vil danskerne for alvor begynde at frygte for deres egen pengepung, og så vil de vælge Helle Thorning-Schmidt fra,« siger Michael Kristiansen.

At danskerne ikke er helt trygge ved Socialdemokraternes opbakning til skattestoppet, kom blandt andet til udtryk i en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut gennemførte for dagbladet Børsen i sidste måned. Her svarede ikke færre end 67 procent af de adspurgte, at de ikke troede på, at skattestoppet vil blive videreført under en socialdemokratisk regering. Blot 24 procent havde den modsatte opfattelse.