Skrappe beviskrav gør mobbeofre retsløse

Af | @MichaelBraemer

Lempeligere bevisbyrde er den eneste måde at få hul på det voksende problem med mobning på danske arbejdspladser, mener både HK og advokater. Men et socialdemokratisk forslag om delt bevisbyrde i sager om mobning kan ikke samle flertal i Folketinget.

Selv om man i HK har sat kikkerten for det skarpe øje, når det gælder de stigende problemer med mobning og chikane på arbejdspladserne, er forbundet langt hen ad vejen magtesløst. Mobning er nemlig nærmest umulig at bevise med den nuværende retstilstand.

Ifølge Jeanette Hahnemann, sagsbehandler i HK’s juridiske afdeling, har forbundet i det seneste halvandet år ført 11 sager om mobning i landsretten – og tabt dem alle.

»Og jo flere tabte sager, desto færre sager bliver der rejst. Det er arbejdsgiverne meget opmærksomme på. De mobber og stresser i højere og højere grad de medarbejdere ud, som de gerne vil af med i disse nedgangstider,« siger hun.

Som en klar tendens oplever HK, at modparten i sager om mobning bliver stadig mere omhyggelig med at bruge aktindsigt og samle viden om sagsøgernes fortid og private forhold. Den bruger de i retssagerne til at fjerne fokus fra arbejdsforhold i forklaringen på de skader, sagsøgeren har lidt.

citationstegnDer er altså kun noget at komme efter, hvis arbejdsgiveren er et delvist dumt svin. Hvis han derimod er et gennemført dumt svin og opfører sig dårligt over for alle, er det i orden. PETER BREUM, advokat

»Det sker igen i en sag, der kommer for retten i juni mod et amt. Der er bedt om lægejournaler 10 år tilbage – og hvem har ikke noget 10 år tilbage?« spørger Jeanette Hahnemann.

Ændres bevisbyrden, vil arbejdet for at skaffe erstatninger til skadelidte medlemmer blive lettere, mener HK-konsulenten, der under alle omstændigheder ikke har opgivet at finde en vinder: En sag, hvor arbejdsforhold ikke konkurrerer med skilsmisse, forældres død eller andet, som modparten bruger som forklaring på de sammenbrud, retten skal tage stilling til.

Oprustning

Som led i sin oprustning har HK haft advokater til at gennemgå og samle erfaringerne fra de retssager om psykisk arbejdsmiljø, som forbundets medlemmer har været involveret i.

Konklusionen i det omfattende notat er, at selv om det er ledelsens ansvar at sikre et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø uden risiko for varige belastninger, så er det i praksis særdeles vanskeligt at få domstolene med på at håndhæve dette ansvar.

Der er dog sager, hvor chikane fra en arbejdsgivers side har været så grov, at den ikke var til at komme uden om. For eksempel da Vestre Landsret i 1997 fandt en kvindelig elevs ophævelse af en uddannelsesaftale berettiget.

Direktøren havde blandt andet sagt til eleven, at hun var så fed, at hun skulle vende siden til, når hun gik ind ad en dør. Han sagde også, at hun havde lort i hovedet, og at hun skulle få sin røv sat op på en rulle rusten pigtråd og drejet den rundt. Andre af direktørens verbale udfald gik ud over lærere og akademikere – elevens forældre var nemlig begge lærere.

Derimod var der ikke noget at komme efter i landsretten, da to klinikassistenter havde sagt op og krævede erstatning af tandlægen for tabt opsigelsesvarsel. Deres problemer begyndte, da de nægtede at deltage i rengøring. Nu forklarede de, at tandlægen irettesatte dem i patienters påhør, stak ansatte i fingrene med instrumenter, kun kommunikerede med dem ved hjælp af sedler og henviste dem til at klæde om og spise i et sterilisationsrum, fordi han ikke kunne holde ud at se på dem. Tandlægen og en kompagnon benægtede alt, og så faldt sagen på grund af mangel på beviser.

Der var også blank afvisning, da en klinikassistent mødte op i landsretten og forklarede, hvordan hun var blevet behandlet og tiltalt nedværdigende i overværelse af patienterne. En psykologerklæring dokumenterede, at hun var nedslidt. Retten kunne godt se »en mindre rimelig tiltaleform«, men antog den for at være almindeligt anvendt over for også andre ansatte og som »en del af sagsøgtes facon«.

Advokat Peter Breum, som har ført en række sager om mobning for HK, kalder dommen helt grotesk:

»Der er altså kun noget at komme efter, hvis arbejdsgiveren er et delvist dumt svin. Hvis han derimod er et gennemført dumt svin og opfører sig dårligt over for alle, er det i orden.«
Han finder det logisk at indføre delt bevisbyrde i sager om mobning, ligesom det skete for snart to år siden i sager om sexchikane.

»De to ting ligner hinanden – sexchikane er jo en slags mobning. Desuden er mobning et lige så stort arbejdsmiljøproblem som sexchikane og lige så svært at bevise. Derfor er det kun rimeligt med en mere lempelig bevisbyrde også i sager om mobning,« mener Peter Breum. 

Dybt betænkeligt

Hos arbejdsgiverne møder Socialdemokraternes forslag imidlertid blank afvisning. Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen finder det principielt dybt betænkeligt.
»Det gode og bærende princip i dansk ret har altid været, at den, som ulejliger andre, også har bevisbyrden,« siger DA-underdirektøren.

Han mener, at delt bevisbyrde i praksis alt for let bliver til omvendt bevisbyrde.

»Der skal så uendelig lidt til at vælte hele bevisbyrden over på den, der anklages, og det er noget snavs. Jeg er ærligt talt også lidt overrasket over forslaget, der ikke virker særlig gennemtænkt. Der er jo mellem arbejdsmarkedets parter og også den tidligere regering opnået en forståelse for, at mobning er en del af noget, som Arbejdstilsynet kan gå ind i. Nu vil Socialdemokraterne så have opbygget et parallelt system. Det er en uorden – nu må man vælge spor: Skal problemerne løses på arbejdsmarkedet med dets egne love eller ved domstolene,« spørger han. 

Thomas Philbert Nielsen er ikke overbevist om, at problemerne med mobning er i vækst, som eksperter på området vurderer. Han mener, at den større fokus på problemerne lige så vel kan skyldes, at vi i dag har fået sat navne på nogle fænomener og begreber, som vi tidligere stod famlende overfor.

»Men problemerne burde ikke give anledning til konflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Mobning er, når den forekommer, skadelig for den enkelte, og det er skadeligt for virksomheden. Så i stedet for at føre retssager, burde man integrere indsatsen mod mobning som en synlig del af personalepolitikken,« mener DA-underdirektøren.

Advokat i LO Peter Nisbeth ser intet overraskende i, at arbejdsgiverne »råber op«. Det gjorde de også, da delt bevisbyrde blev indført i sager om sexchikane.

»Men vi kommer ikke uden om at slække på beviskravene, hvis vi vil have hul på problemet. Alternativet er, at der lægges fælder og laves video- og båndoptagelser. Og sager om mobning på arbejdspladsen ligner jo sexchikanesager ved at være dobbelt krænkende: Både af lønmodtageren som person og som ansat,« siger Peter Nisbeth.

Han mener, at de sexchikane-sager, som er blevet vundet for lønmodtagere, ville have været umulige med almindelig, »fri« bevisførelse.

Lovforslag bliver afvist

Jens Vibjerg, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, afviser på forhånd, at regeringen vil ændre loven, og Dansk Folkeparti, der i givet fald skulle redde det socialdemokratiske forslag  om delt bevisbyrde hjem, er endnu mere kritisk.

Jens Vibjerg siger, at mobning ikke er et problem, man kan lovgive sig ud af. Det skal løses på den enkelte arbejdsplads i et samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter.

»Har man ikke selv værktøjerne, må man trække på bistand fra BST, Arbejdstilsynet, konsulentvirksomheder eller praktiserende arbejdspsykologer. Hvis det kommer på tale med retssager, er det alt, alt for sent,« mener Jens Vibjerg.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, underkender ikke problemerne med mobning på danske arbejdspladser. Men Dansk Folkeparti vil stemme imod med samme begrundelse, som man brugte, da man for nylig stemte imod et regeringsforslag mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, fordi det netop indeholdt delt bevisbyrde.

»Men det meste mobning finder sted mellem kolleger, og med en sådan lovgivning kommer vi ud i noget, jeg ikke bryder mig om. Det vil give et utrygt arbejdsklima, hvor alle går og anklager hinanden. Men det vil ikke give nogen vindere – det eneste, det vil sikre, er at advokaterne får noget at lave,« siger han.

Bent Bøgsted mener, at lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer bærer ansvaret for at få den gode omgangstone indført på danske arbejdspladser, og at man fra begge parters side skal gøre en større indsats for at komme problemet til livs.