Skrædder på skolebænken

Af | @GitteRedder

Det uddøende skrædderfag er en eftertragtet erhvervsuddannelse for unge piger med drømme om brusende skørter eller catwalk i egne kreationer.

»Det har altid været min drøm at blive skrædder og sy store galla-kjoler overbroderet med pailletter.«

Lisa Gregersen smiler. Rundt omkring hende flyder bordene med knappenåle, avancerede kjolemønstre og farverige bomuldsstoffer. Giner med skjorter fylder godt op på Ishøjgård – en nedlagt proprietærgård, som fungerer som skolepraktik-sted for Ishøj Tekniske Skole.

20-årige Lisa Gregersen er i gang med en uddannelse til beklædningshåndværker, der er den moderne betegnelse for skrædder eller syerske. Allerhelst ville hun have haft en praktikplads i en virksomhed, men der er kun fem praktikpladser som skrædder i hovedstaden, og derfor havner 180 unge i løbet af året i skolepraktik.

Skaber egne job

Direktør på Ishøj Tekniske Skole, Benny Hestbech, kalder det grotesk, at så mange søger en uddannelse uden store praktikplads- og jobmuligheder. Ud over Det Kgl. Teater, Nordisk Film og nogle få virksomheder, hvor man syer uniformer, findes der ingen praktikpladser.

»Det er en meget populær uddannelse, og naturligvis er det ikke optimalt, at de unge kan se frem til et langt skolepraktik-forløb i stedet for at komme ud på en virksomhed,« fastslår Benny Hestbech.

Men han er modstander af at nedlægge uddannelsen, blot fordi der mangler praktikpladser, og han henviser til, at mange får beskæftigelse i tilknytning til deres fag.

Nogle bliver efter uddannelsen selvstændige med en lille tøjbutik. Andre underviser på aftenskoler eller uddanner sig videre til designere. Og selv om de traditionelle job som syerske stort set ikke findes herhjemme, men er flyttet østpå, hvor arbejdskraften er billigere, så har den internationale arbejdsdeling skabt en hel ny type job til beklædningshåndværkerne. Den voksende danske tekstil-industri har nemlig brug for supervisere, der rejser ud og kontrollerer, at syerskerne i Polen eller Kina gør deres arbejde ordentligt.

»Selv om der mangler praktikpladser, er de unge piger målrettede. Det er ikke spild af ressourcer at give dem en dyr uddannelse, når de bagefter skaber deres egne job,« mener Benny Hestbech.  

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er ikke begejstret.

»Det er under ingen omstændigheder optimalt, at man uddanner så mange skræddere og langt flere end der reelt er behov for,« siger Ulla Tørnæs.

Lisa Gregersen erkender, at hun aldrig kommer til at vælge og vrage mellem jobbene som skrædder.

»Det bliver hårdt, men jeg tror på, at jeg finder et job eller får min egen lille forretning,« siger hun og tilføjer med et bestemt og ubekymret smil:

»Jeg skal nok blive til noget.«