Skolepraktik løber løbsk

Af | @GitteRedder

Den katastrofale mangel på praktikpladser på erhvervsuddannelserne alarmerer både politikere og arbejdsmarkedets parter. Næsten 11.000 unge risikerer at ende i et ressourcekrævende skolepraktik-forløb, fordi virksomhederne ikke tilbyder nok praktikpladser.

Flere danskere end nogensinde har fast arbejde. Ledigheden er historisk lav, og i de kommende år vil manglen på arbejdskraft tage til i styrke. Men på trods af små ungdomsårgange, højkonjunktur og høj beskæftigelse er manglen på praktikpladser rekordstor.

10.740 unge venter i dag på at få en praktikplads. Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet, som i år har målt den længste kø til praktikplads siden 1993.

Ugebrevet A4 har talt med en række aktører på erhvervsskoleområdet, politikere og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Alle er alarmerede over udviklingen, som har hensat hele erhvervsuddannelsessystemet i en dyb krise. Manglen på praktikpladser betyder, at et rekordstort antal unge henvises til erstatningsuddannelser i den såkaldte skolepraktik. En kostbar ordning, som sidste år kostede arbejdsgiverne næsten 900 millioner kroner.

Kørt af sporet

Der er flere grunde til, at underskuddet af praktikpladser nu er så stort. De unges uddannelsesvalg skifter, og der er et såkaldt »mismatch« mellem uddannelsesvalg og udbud af praktikpladser. Også virksomhedernes manglende kendskab til erhvervsuddannelserne er en barriere, ligesom mange virksomheder har så smal en produktion, at de ikke kan godkendes som praktikpladser.

Manglen på praktikpladser betyder, at antallet af elever i skolepraktik er næsten tredoblet de sidste fem år – fra lidt over 2.000 årselever i 1997 til knap 6.000 i januar i år. Den eksplosive vækst betyder, at mange unge i dag tager en erhvervsuddannelse uden nogensinde at have sat deres ben på en virksomhed. Dermed er skolepraktikordningen med til at undergrave en hjørnesten i de danske erhvervsuddannelser, nemlig vekseluddannelsesprincippet, hvor teori på en skole og praktik på en virksomhed afløser hinanden.

»Det er skidt, at skolepraktikken er vokset så dramatisk. Det har aldrig været hensigten med ordningen,« siger underdirektør i Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), Keld Nicolaisen.

Af sidste års samlede udgifter på 2,5 milliarder kroner brugte AER knap 900 millioner på skolepraktik. Mere præcist gik 344 millioner kroner til erhvervsskolerne til drift og lønudgifter i forbindelse med skolepraktik, mens 538 millioner gik til elev-godtgørelse, altså lærlingeløn for at sidde på skolebænken.

»Skolepraktikken er tung på udgiftssiden, og vi uddanner nogle til arbejdsløshed. Omvendt er vi også nødt til at forholde os til, at nogle unge slet ikke ville få en kompetencegivende uddannelse, hvis vi ikke havde skolepraktikken,« siger Keld Nicolaisen.

Mønster skal brydes

Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Mette Ringsted, lægger også op til et opgør med vokseværket på skolepraktikken.

»Oprindeligt var skolepraktik tænkt som et tilbud til de få, der ikke fik praktikpladser. Den er løbet af sporet og er ekstremt dyr i drift, samtidig med at den opretholder de unges søgemønster. Mange søger modeuddannelser, for får de ikke en praktikplads, kommer de bare i skolepraktik. Det mønster skal brydes ved en bedre erhvervsvejledning,« siger Mette Ringsted.

Ifølge LO-sekretær Harald Børsting er der ikke noget alternativ til skolepraktik, så længe virksomhederne ikke påtager sig deres ansvar og opretter flere praktikpladser.

»Det ville være mere fornuftigt at se på samspillet mellem skolepraktik og virksomhedspraktik,« siger Harald Børsting og tilføjer, at det er for galt, at arbejdsgiverne bekymrer sig mere om det årlige AER-bidrag end at højne kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) mener ikke, det er optimalt, at over 10.000 unge nu skubbes over i skolepraktik i mangel af bedre.

»Jeg så gerne skolepraktik erstattet med noget andet, men skolepraktikken bliver under ingen omstændigheder fjernet, uden at der er et alternativ. Vi skal holde os for øje, at skolepraktikken trods alt giver de unge en kompetencegivende uddannelse, og så længe vi ikke har noget alternativ, afskaffer jeg den ikke,« fastslår hun.

Smertegrænsen nået

Erhvervsuddannelsernes dybe krise forstærkes af, at VK-regeringen tilsyneladende vil spare en milliard kroner på de tekniske skoler, handelsskolerne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) over de næste fire år. Det store sparekrav vil gøre det sværere for erhvervsskolerne at arbejde aktivt for at skaffe flere praktikpladser.

Den økonomiske smertegrænse er allerede nået, og ved at skabe et dårligt image og ikke etablere tilstrækkeligt med praktikpladser er man også med til at skubbe en generation af unge væk fra erhvervsuddannelserne, vurderer flere ledere på de tekniske skoler.

Lige siden Dansk Arbejdsgiverforening og LO forrige år indgik en aftale med den tidligere regering om inden 2004 at nå et niveau på 36.000 praktikpladser, er det gået den gale vej, og i dag er der kun cirka 28.000 praktikpladser.

I løbet af få uger præsenterer regeringen sin handlingsplan »Bedre Uddannelse« med bud på erhvervsuddannelsernes fremtid.

»Desværre er der ingen enkle løsninger på, hvordan vi får skaffet flere praktikpladser. Når vi kommer med vores handlingsplan, skulle det gerne være andet end lappeløsninger, og derfor vil der ikke komme nye tilskudsmodeller,« siger Ulla Tørnæs med henvisning til, at Socialdemokratiet netop har foreslået en ny tidsbegrænset tilskudsordning for at skaffe flere praktikpladser.

Arbejdsgiverne får i dag fuld lønrefusion og mulighed for ekstra præmier ved oprettelse af praktikpladser via AER, og derfor mener ministeren ikke, at nye tilskud vil fremtrylle flere pladser.

Over for Ugebrevet A4 remser ministeren en række punkter op, som tilsammen tegner et billede af regeringens plan for praktikpladser.

  • Det skal være nemmere for en virksomhed at blive godkendt som praktiksted.
  • To eller flere virksomheder skal have mulighed for sammen at påtage sig et uddannelsesansvar og etablere en praktikaftale.
  • En bedre erhvervsvejledning skal sætte fokus på efterfølgende jobmuligheder. I dag betyder »mismatch«-problemet at nogle brancher mangler lærlinge, mens der er kø til andre brancher.
  • Med en anderledes tilrettelæggelse af uddannelserne kan den dyre skolepraktik begrænses.
  • Princippet om at veksle mellem skoleundervisning og praktik bevares, men måske skal forløbene være anderledes.

I Socialdemokratiet mener uddannelsesordfører Frank Jensen, at regeringen lader de uddannelsessøgende i stikken ved at sige blankt nej til et S-forslag om et midlertidigt ekstraordinært praktikplads-tilskud finansieret af AER.

»Regeringen sidder med hænderne i skødet og gør ingenting. Det her handler om at sikre fremtidens arbejdsmarked en kvalificeret arbejdskraft, men også om at sikre 10.000 unge, at de kan fuldføre en påbegyndt uddannelse bedst muligt,« siger Frank Jensen.

»Et ekstra tilskud kan skabe luft og arbejdsro til, at vi finder en holdbar løsning for fremtidens erhvervsuddannelser,« siger han og peger på, at AER med et overskud på 200 millioner kroner sidste år har økonomien på plads til at yde ekstra tilskud.

Unge bliver sorteper

På linje med Ulla Tørnæs går LO-sekretær Harald Børsting ind for at godkende flere virksomheder som praktikplads-steder.

»En del af problemet er, at nogle virksomheder i dag er så specialiserede, at de ikke kan påtage sig ansvaret for det samlede uddannelsesforløb. Hvis vi får mere fleksible uddannelseskontrakter kombineret med en anden form for skolepraktik, er vi på rette vej. Vi kunne oprette flere pladser, hvis en virksomhed kun skulle stå for halvdelen af praktikken, mens en anden virksomhed eller skolepraktikken tog sig af resten,« siger Harald Børsting.

Han understreger, at de enkelte brancher er forskellige og derfor også kræver forskellige løsninger.

»De faglige udvalg inden for hver branche må på banen og selv formulere konkrete bud på uddannelsesformen. Det vil være en katastrofe, hvis politikerne griber ind og påtvinger alle samme løsning, for der er store forskelle på, hvordan du skruer et uddannelsesforløb sammen for en elektriker, automekaniker og en bager,« fremhæver Harald Børsting.

Endelig anbefaler LO, at der sættes mere fokus på praktikplads-opsøgende arbejde på virksomhederne.

»Lige nu har over 10.000 unge trukket Sorteper-kortet i stedet for en praktikplads-kontrakt. Hvis vi ikke skal sende Sorteper videre til 10.000 andre næste år, må der en bæredygtig løsning til,« siger han.

Uddannelseschef i DA, Mette Ringsted, mener, at erhvervsvejledere skal stimulere unge til at sprede praktikpladssøgningen. Blandt andet foreslår DA, at elever på erhvervsuddannelserne skal tvinges til at søge læreplads inden for tre fag for at øge chancen for at komme i praktik. Tal fra Undervisningsministeriet afslører nemlig, at alt for mange søger for eksempel frisørfaget og it-uddannelserne, mens få vil i lære som smed, bager eller murer.

Harald Børsting kalder DA-forslaget »noget pjat«.

»Det skal være lysten, der driver værket. At tvinge unge til at gå i en bestemt retning, får dem til at gå den modsatte vej. Vi skal i stedet sørge for, at veksel-uddannelsessystemet fungerer inden for alle brancher,« siger han.