Skolepraktik fører til arbejdsløshed

Af | @JanBirkemose

Færdiguddannede fra erhvervsskolerne, der har været i skolepraktik, har næsten dobbelt så stor arbejdsløshed som de medstuderende, der fik en ordinær praktikplads på en virksomhed. Det viser en ny rapport, der også afslører store forskelle i beskæftigelsen mellem kønnene.

Når erhvervsskolernes elever skal ud på arbejdsmarkedet, er det helt afgørende, om de har været i praktik på en virksomhed eller på en skolebænk. En ny rapport fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, viser, at de færdiguddannede, der var tvunget til at tage praktik på skolen, har næsten dobbelt så stor arbejdsløshed, som de kolleger, der havde held til at finde en praktikplads.

Fælles for alle uddannelserne under erhvervsskolerne er, at de færdiguddannede, der har været i praktik i et firma, har den højeste beskæftigelse. Derefter kommer de kandidater, der er startet i skolepraktik, men som undervejs har fundet en ordinær praktikplads – de såkaldte restlæreuddannede – og sidst kommer den voksende gruppe af erhvervsuddannede, der aldrig har været i praktik ude på en virksomhed.

Selv om undersøgelsen samlet set viser en stor forskel i succesen med at finde arbejde, er det først og fremmest to uddannelser, der trækker statistikken ned. Det drejer sig om kontoruddannelsen og uddannelsen til beklædningshåndværker. De har begge meget store grupper af uddannede, der har tilbragt hele deres praktiktid på skolen – og dertil kommer, at disse gruppers held på jobmarkedet er tæt på det katastrofale.

Uddannelsen til beklædningshåndværker skiller sig ud ved, at 91 procent af samtlige uddannede aldrig har været i praktik på en virksomhed. Forklaringen er enkel: Branchen er stort set flyttet til udlandet. Alligevel bliver der stadig uddannet mange nye beklædningshåndværkere. Sidste år blev der udklækket 116 nye håndværkere til beklædningsindustrien, og af de disse havde kun 10 været i praktik på en virksomhed.

Kontakt til virksomheder giver job

Den manglende kontakt med erhvervslivet under uddannelsen taler da også sit tydelige sprog, når de færdiguddannede skal finde et job. De beklædningshåndværkere, der er blevet uddannet siden 1996 har været i arbejde under halvdelen af tiden – hver tredje af de uddannede fra skolepraktikken har kun haft job i mindre end 20 procent af tiden.

Værst står det dog til for de kontoruddannede, hvor de kandidater, der blev på skolen i praktiktiden, kun er i job i 36 procent af tiden efter deres afgang fra skolen. Til sammenligning er kontorfolk, der har været i praktik i et firma, beskæftiget 82 procent af tiden, hvilket betragtes som fuld beskæftigelse.

En mulig forklaring på den store forskel kan ligge i, at 75 procent af de skolepraktikuddannede på området er henvist af kommunerne som revalidender eller aktiverede. Omvendt er der næsten lige så mange aktiverede og revalidender på gartneruddannelsens skolepraktik, og her er beskæftigelsen kun marginalt lavere end for de gartnere, der er uddannet igennem praktik på en virksomhed.

Undersøgelsen viser også en generel forskel i arbejdsløsheden mellem kønnene. For alle uddannelser under erhvervsskolerne gælder, at mænd, der er uddannede i praktik på virksomheder, er mindre arbejdsløse end de kvinder, de delte praktik med. Men forskellen øges, når der ses på de skolepraktikuddannede. Her ligger mændene stadig øverst med arbejde i 60 procent af tiden, mens kvinderne ligger helt nede på 43 procent. Hertil kommer, at hele 31 procent af kvinderne, der var i praktik på skolen, er i arbejde i mindre end 20 procent af tiden.
Rapporten fra AER har ikke undersøgt årsagerne til de store forskelle, men peger på, at det er oplagt, at uddannede, der gennem hele deres uddannelse har haft en løbende kontakt til erhvervslivet via deres praktik, ofte vil få tilbudt fast ansættelse eller kortere vikarstillinger. Samtidig er det heller ikke urealistisk, at de sociale og personlige årsager eller tilfældigheder, der i første omgang var skyld i, at de skolepraktikuddannede ikke kunne få en praktikplads, lever videre, når der skal søges job.

Et stigende problem

Selv om rapporten viser, at det først og fremmest er de skolepraktikuddannede inden for kontor- og beklædningsområdet, der har seriøse beskæftigelsesproblemer, vil de nye tal uvilkårligt være med til at sætte fokus på skolepraktikkens generelle problemer:

  • Ordningen er eksploderet både i pris og antal personer i skolepraktik. Siden 1997, hvor ordningen blev gjort permanent, er det årlige antal personer steget fra knap 3.000 årselever og udgifter på knap 400 millioner kroner til 5.000 årselever sidste år og en udgift på 882 millioner kroner.
  • På enkelte uddannelser (Data- og Kommunikationsuddannelsen, Teknisk designeruddannelsen og snedkeruddannelsen) har omkring hver fjerde færdiguddannede aldrig været væk fra skolebænken. For beklædningshåndværkerne gjaldt det for ni ud ti af de færdiguddannede sidste år.
  • Et andet af skolepraktikordningens store problemer er et dramatisk frafald. Runde tal viser, at fire ud af ti elever, der påbegynder en uddannelse i skolepraktik, ikke fuldfører.
  • Erhvervsskolernes største problem er, at arbejdsgiverne ikke er i stand til at skaffe det nødvendige antal praktikpladser. I 2000 indgik LO og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, en aftale om, at man inden 2004 skulle nå et årligt niveau på 36.000 praktikpladser. I dag er niveauet på 28.000.
  • Samtidig viser resultaterne fra de såkaldte restlæreuddannede, der klarer sig pænt i beskæftigelsesstatistikken, at det er en afgørende forskel, at de studerende kommer i kontakt med erhvervslivet. 
    Selv om der således tårner sig store problemer og udfordringer op, hører det med til det samlede billede, at skolepraktikordningen sikrer et uafbrudt uddannelsesforløb for de elever, der får tilbudt kortere praktikophold i virksomhederne. Og ordningen tjener også en række uddannelses- og socialpolitiske formål om, at det skal være muligt for alle at få en uddannelse. Hertil kommer, at skolepraktikken er et vigtigt element i den langsigtede arbejdsmarkedspolitik om at holde produktionen af erhvervsuddannede oppe på et niveau, der matcher fremtidens behov for arbejdskraft.
    I den netop indgåede fireårige aftale for erhvervsskolerne er det besluttet at bruge 45 millioner kroner på praktikpladsopsøgende arbejde.