Skolen mangler bøger

Af

Hver fjerde folkeskolelærer oplever, at manglende materialer forringer kvaliteten af undervisningen, viser ny undersøgelse. Hver sjette bog er mere end 10 år gammel.

Når cirka 580.000 børn i dag tager fat på deres timer i folkeskoler overalt i landet, vil langt de fleste sidde med en bog eller et hæfte foran sig. Heldigvis er de fleste undervisningsmaterialer ifølge folkeskolelærerne selv på et fagligt, pædagogisk og tilstandsmæssigt passende niveau, uagtet deres alder. Men der vil også være bøger, som børnene burde have, men ikke får, fordi pengene er for små. Det viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget i samarbejde med Ugebrevet A4 og Danmarks Lærerforening, om undervisningsmaterialer – bøger, hæfter, lyd- og billedmedier – i folkeskolen.

Undersøgelsen afdækker, at behovet for flere og nye undervisningsmaterialer i folkeskolen er akut. Groft sagt er hver sjette bog mere end 10 år gammel. Det er et tal, som professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Torben Weinreich betragter som dybt problematiske.

»Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi skal undervise. Verden ændrer sig, og det skal afspejle sig i undervisningsmaterialerne. Skolebøger og andre materialer, der er mere end 10 år gamle, er oftest for gamle,« siger han.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • 24 procent af lærerne mener, at manglende undervisningsmaterialer i høj eller i nogen grad forringer mulighederne for at sikre eleverne et højt udbytte af undervisningen.
  • 14 procent mener, at undervisningsmaterialets alder i høj grad er et pædagogisk, fagligt eller fremtoningsmæssigt problem.
  • Dansklærerne er mest utilfredse.
  • Langt de fleste lærere er dog alt i alt tilfredse med kvaliteten af det nuværende undervisningsmateriale.
Kreative lærere

Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo siger, at undersøgelsen afspejler, at lærerne er engagerede i deres arbejde.

»Lærerne er medgørlige og prøver at få det bedste ud af undervisningssituationen. De får sparsomme materialer til at strække langt. Lærerne tager udgangspunkt i de midler, der er på skolerne, og så må det bære eller briste. Ofte er det kreative løsninger, der bærer det igennem.«

77 procent af folkeskolelærerne mener, at materialet i det fag, de underviser mest i, har et tilfredsstillende fagligt indhold. Kun 13 procent er utilfredse. Direkte adspurgt, om alderen på materialet er et problem, svarer 14 procent, at det i høj eller meget høj grad er et problem – enten på grund af forældede pædagogiske principper, utidssvarende fagligt indhold eller dårlig fysisk fremtoning.

Det svære danskfag

Danskfaget er blevet styrket med flere timer gennem de seneste år, og den politiske opmærksomhed omkring skoleelevernes evne til at læse og skrive er stor. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at dansklærerne er de mest utilfredse med deres materialesituation. 25 procent af dansklærerne siger, at de ofte eller meget ofte mangler materialer i undervisningen.

Det tilsvarende tal for matematiklærerne er 17 procent. Dansklærerne er også de lærere, der oftest må ty til fotokopier på grund af trange økonomiske rammer. Ifølge formanden for Dansklærerfore-ningen Jens Raahauge ligger det i selve danskfagets natur, at materialebehovet er stort.

»Danskfaget er det mest uhåndterlige og komplekse fag i folkeskolen. Vi kan ikke bygge vores undervisning efter en videnskabelig basis, som man kan i de naturvidenskabelige fag. Eleverne skal lære færdigheder, det danske sprog og den danske litteratur. Det stiller store krav til materialerne,« siger Jens Raahauge.

Personligt tror han, at andre fag lider endnu mere under manglende ressourcer end dansk.

»Dansk har politisk opmærksomhed, og der er mange højtråbende dansklærere på lærerværelset, der kan sikre faget en pæn andel af undervisningsmidlerne. Fag som kristendomskundskab og biologi er formentligt hårdere spændt for.«

Grundlæggende er dansklærerne dog tilfredse med deres undervisningsmaterialer. Og det er i tråd med undersøgelsens konklusion: Folkeskolelærerne er tilfredse med de bøger, de har, men de mangler ofte materialer i undervisningen.

Flere end hver femte skolelærer siger, at trængte ressourcer betyder, at de har måttet undvære undervisningsmaterialer. Anders Bondo erkender, at samfundet ikke ville have råd til at opfylde lærernes behov for nye materialer, men han peger på, at knap hver fjerde lærer mener, de manglende ressourcer forringer deres muligheder for at sikre eleverne et højt fagligt udbytte af undervisningen:

»Det er for mig at se rigtig mange lærere, der frivilligt siger, at de ikke kan levere den undervisning, de selv anser for at være den bedste.«

Et tegn på, at skolelærerne mangler bøger, er den omfattende brug af fotokopier. 58 procent siger, at de ofte eller meget ofte har været en tur forbi skolens kopilokale, inden de begynder undervisningen. De fleste bruger kopierne som en mulighed for at skabe afveksling i undervisningen. Men hver tredje lærer siger, at de tyer til kopier, fordi der mangler ressourcer.

Gamle bøger?

Fotokopierne giver også eleverne mulighed for at bruge aktuelle undervisningsmaterialer – og det er der ifølge undersøgelsen brug for. Knap halvdelen af undervisningsmaterialerne er under fem år gamle. Det, mener Anders Bondo, er for lidt. Han peger på, at 16 procent – en sjettedel – af undervisningsmaterialet ifølge folkeskolelærerne er mere end 10 år gammelt.

»Jeg var for nylig ude på skolebesøg med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han og jeg sad og morede os over dybt forældede priser i en matematikbog. Undervisningen bliver hæmmet, hvis der er en stor modsætning mellem den virkelighed, som bøgerne beskriver, og børnenes virkelighed. Og det er tilfældet, hvis hver sjette bog i skolen er mere end 10 år gammel,« siger han.

Ifølge Torben Weinreich, professor ved Center for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet, er de gamle undervisningsmaterialer i folkeskolen et stigende problem.

»Politikerne ændrer hele tiden kravene til folkeskolen, men det er umuligt for skolerne at følge med, hvis ikke der sker udskiftninger i deres undervisningsmaterialer. Undersøgelsen viser, at det går for langsomt,« siger han.

Bjørn Dahl, borgmester (V) i Roskilde og formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og kulturudvalg, advarer mod for hastige konklusioner:

»Nogle bøger har en længere løbetid end andre. Mine egne børn bruger læsebøger, der også fandtes, da jeg gik i skole, og det hæmmer ikke deres indlæring. Det er klart, at bøger har en aldersgrænse, men det er mit indtryk, at langt de fleste undervisningsmaterialer i folkeskolen kan leve op til en aktualitets- og kvalitetstest.«