LILLE SKOLE, HVAD NU?

Skoleforsker: Luk de mindste skoler for faglighedens skyld

Af

Nedlæg de mindste folkeskoler, anbefaler skoleforsker og formanden for skolelederne i Danmark. Skolerne har for svært ved at skabe et godt fagligt miljø, og undervisningen sker ofte af lærere, som mangler linjefag, siger de. Nej, små skoler har andre kvaliteter, mener Danmarks Lærerforening.

Skolen i Bøstrup på Langeland er for længst lukket. Men kravet om linjefagsuddannede lærere, kan sætte fart i flere lukninger af små skoler

Skolen i Bøstrup på Langeland er for længst lukket. Men kravet om linjefagsuddannede lærere, kan sætte fart i flere lukninger af små skoler

Foto: Morten Overgaard, Polfoto

De små landsbyskoler har svært ved at sikre, at eleverne får undervisning af lærere, som har faglig ballast, der svarer til et linjefag. På 25 folkeskoler står der en lærer med linjefagskompetencer bag katederet i mindre end halvdelen af skoletiden.

Skolerne skal dække alle fag, men er lærerværelset meget lille, kan lærerne blive sat til at undervise i flere fag, som de ikke er specialiseret i. Det er et problem for fagligheden, fastslår Jens Rasmussen, professor og skoleforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) under Aarhus Universitet.

»Det er vanskeligt at etablere et fagligt miljø, hvis der kun er få lærere på en skole. Det kræver en kritisk masse for, at lærere kan sparre med hinanden. Det er vanskeligt at bevare de små skoler i forhold til de krav, man stiller i dag.«

Læs Folkeskoler mangler uddannede lærere

Skoleforskeren mener, at hvis man udelukkende kigger på, hvordan man sikrer kvaliteten i folkeskolen, burde man lukke de mindste skoler.

Samme holdning har Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

»Der er nogle skoler, som er for små. Et-sporede skoler med cirka 150 til 200 elever er efter min mening passé. Det vigtigste må være at sikre, at børn får den samme høje faglige kvalitet, og der spiller skolestørrelse en rolle,« siger han og tilføjer, at faglig kvalitet bedst sikres på skoler med mindst tre spor og 550 elever eller flere.

Småskoler mangler faglærere

Jo mindre skolerne er, des sværere er det at få skoleskemaet til at gå op, så lærerne er linjefagsuddannet i en stor del af timerne. På skoler med under 250 elever foregår 77 procent af undervisningstiden af lærere med kompetencer som linjefag, mens det på de store skoler med over 500 elever er 81 procent af tiden.

Så meget undervisning foretages af lærere med kompetencer på linjefagsniveau på små, mellem og store skoler. Andel af undervisning med linjefagskompetence i procent.

Små skoler med huller i kompetancerneSå meget undervisning foretages af lærere med kompetencer på linjefagsniveau på små, mellem og store skoler. Andel af undervisning med linjefagskompetence i procent.
Kilde. Ugebrevet A4 på baggrund af analyse af tal fra UNI-C

På Glejbjerg Børne- og Skolecenter nær Esbjerg sker kun 41 procent af undervisningen med en lærer, der har det relevante linjefag. Det er meget langt fra Folketingets målsætning om, at 90 procent af undervisningen i 2018 skal ske med linjefagsuddannede lærere, erkender skoleleder Jens Ole Svendsen.

»Det er et puslespil at få skemaet til at gå op. Jeg er bange for, at loven kan gøre det næsten umuligt at drive små skoler. Men man kan godt klare det rent fagligt, hvis lærerne kan deres håndværk og har en bred viden,« mener han.

Skolelederen mener, det ville være synd og skam, at lukke de mindste skoler, for kvalitet er ikke kun undervisning af linjefagsuddannede lærere.

»Forældrene er glade for skolen. Børnene bliver dannet og får en tryg opvækst. Lukkede man de mindste skoler i området, ville børnene skulle køre 15-20 kilometer væk for at komme i skole,« siger skolelederen.

Landsbyskolerne kan bevares

Danmarks Lærerforening mener godt, at de små skoler kan overleve og samtidig have et acceptabelt fagligt niveau. Det kræver dog, at kommunerne investerer i lærernes efteruddannelse.

»Det er ikke umuligt at sikre linjefagsuddannet undervisning på små skoler. Det koster bare noget mere. Der er også kvaliteter i at have sit barn i en landsbyskole, hvor skolevejen ikke er lang. I sidste ende er det et samfundsspørgsmål, om der er plads til, at folk bor på landet,« mener Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Skoleforsker Jens Rasmussen forstår godt, at forældre er glade for de små landsbyskoler og at landsbyerne nødigt vil undvære skolen. Men:

»Jeg taler om, hvad der er godt set fra et skoleperspektiv. Her er det ikke altid godt at bevare de mindste skoler.«