TRIVSELSUNDERSØGELSE

Skoleelever: Der er kommet mere ro og orden i folkeskolen

Af

En stor trivselsundersøgelse viser, at der er skabt mere ro og orden i folkeskolen. Læreren kommer oftere til tiden og er hurtigere til at skabe ro. Sådan lyder vurderingen fra skoleeleverne. Øget fokus på ro og orden samt en reform, som efterhånden har rodfæstet sig, er blandt forklaringerne.

Foto: Scanpix/Steffen Ortmann

Når det larmer i klassen, kan læreren hurtigt få skabt ro. Det svarer 49 procent af eleverne i det forgangne skoleår. Forrige skoleår 2014/2015 var det kun 43 procent, der fortalte, at læreren tit eller meget tit fik roen til hurtigt at indfinde sig.

Læreren træder også oftere ind i klasselokalet til tiden. 61 procent af eleverne sidste skoleår svarede, at læreren tit eller meget tit mødte præcist mod 57 procent forrige skoleår.

Nederst i artiklen kan du se Danmarkskortet, som viser hvordan skolerne klarer sig, når det gælder ro og orden. Klik her for at komme direkte til kortet.

Også når det kommer til spørgsmål om let at høre, hvad læreren og eleverne siger i timerne, er der fremgang at spore.

Der har især været forbedringer, når det gælder ro og orden i folkeskolen, viser den store trivselsmåling i folkeskolen, hvor knap 300.000 elever fra 4.-9. klasse har deltaget. Det viser en analyse, Ugebrevet A4 har foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank med uddannelsesstatistik.

Resultatet er glædeligt, mener Mette With Hagensen, landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre.

»Eleverne oplever, at der er mere struktur og seriøsitet i skolen. Når der er en klar og tydelig struktur, er det tydeligt, hvad der forventes. Vi tror ofte, at børnene ikke vil have struktur, men de elsker det,« siger hun.

Kom til tiden og undgå kaos

Når der er faldet mere ro over undervisningen, skyldes det også, at der de seneste år er kommet mere fokus på disciplin, mener Niels Egelund, centerleder på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

I 2009 stod han bag en undersøgelse, der viste, at undervisningen i gennemsnit gik i gang 5,6 minutter efter, timen var begyndt. Det er positivt, at det gradvist er blevet bedre, mener han.

»Eleverne får mere ud af undervisningen, når læreren er der, når timen begynder. Hvis læreren dukker senere op, kan timen begynde med at stoppe kaos og slagsmål. Det giver mindre udbytte,« siger han.

Ro har stor betydning for indlæringen, understreger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College i Midtjylland.

»Når elever skal koncentrere sig og fokusere på stoffet, kræver det gode stabile rammer, hvor læreren sætter dagsordenen, og der ikke sker noget forstyrrende,« fortæller han og uddyber, at ro ikke betyder stilhed. Det vigtige er fokus på undervisningen, og at eleverne i gruppearbejde og i klassen taler om det, de arbejder med.

Brug trivselsundersøgelsen effektivt

Kulsbjerg Skole i Vordingborg er en af de skoler, hvor der ifølge eleverne, er kommet markant mere ro.

»Vi er ikke perfekte, men vi ved, hvad vi vil – og det går den rigtige vej,« siger viceskoleleder Bjørn Haldur Pedersen.

De gode resultater skyldes ifølge viceskolelederen, at Kulsbjerg Skole har arbejdet på, hvordan man inddrager eleverne mere i undervisningen. Samtidig har lærerne været på kursus i klasserumsledelse, og skolen har længe haft fokus på, at lærere møder præcist, så undervisningen kommer godt i gang.

Kulsbjerg Skole bruger aktivt trivselsundersøgelsen, som bliver vendt på alle forældremøder.

»Så kan vi se, hvad vi er gode til, og hvor vi kan blive bedre. Når skole og forældre trækker samme vej, kan man opnå store resultater,« siger Bjørn Haldur Pedersen.

Landets forældre i skolebestyrelser får også nyttig viden gennem trivselsundersøgelserne.

»Det er et fantastisk værktøj. Man bliver mere opmærksomme på, om det man tror, er et problem, faktisk er det. Trivselsmålingen giver større sikkerhed for, hvad der sker med trivslen generelt end henvendelser fra forældre. Tallene taler ikke for sig selv, men det skal undersøges, hvis man undrer sig,« opfordrer Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre.

Hun tror, at skolerne har spottet, at der var udfordringer med ro og orden og ændret det, fordi det rimeligt nemt kan forandres.

Reformen har rodfæstet sig

Ro og orden har altid været på dagsordenen i folkeskolen, fortæller Bjørn Hansen, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Han vurderer, at når skoledagen opleves som mere rolig, skyldes det også, at skolereformen er blevet hverdag. Blandt andet er lærerne ikke længere usikre på, hvordan man skal gribe bevægelse i timerne an.

»Der er ikke længere samme usikkerhed om de nye elementer i folkeskoleloven. Ting er blevet indarbejdet i hverdagen, og når ting er kendte, giver det mere ro,« siger han.

Kom for sent og mød skolelederen

Der er dog stadig stor forskel på, hvor roligt eleverne opfatter skoledagen fra skole til skole. Hvor trivslen er værst oplever mere end hver tredje elev, at læreren sjældent eller aldrig møder til tiden. Hvor det er bedst oplever ganske få procent, at timen begynder uden en lærer.

Også når det drejer sig om at skabe ro, når det larmer, er forskellen kolossal. På de skoler, hvor det er værst, oplever fire ud af ti elever, at læreren sjældent eller aldrig hurtigt får skabt ro, når det larmer. Omvendt sænker roen sig næsten altid hurtigt på de skoler, som klarer sig bedst.

Carl Nielsen Skolen i Faaborg ligger helt i top, når det gælder elevernes bedømmelse af ro og orden. Generelt arbejder skolen hver dag med ro og orden, og ledelsen er opmærksomme på, at læren forstår at styre klasserummet.

Trods det flotte resultat, er skoleleder John Jakobsen forsigtig med at række armene i vejret.

»Man skal passe på med at have for meget fokus på hitlister, for man kan springe i placering fra den ene måling til den anden. Det altafgørende er, at eleverne trives og kommer videre på en ungdomsuddannelse,« mener han og peger på, at trivselsmålingen er et øjebliksbillede, som kan blive påvirket af, hvis eleverne har haft en dårlig dag og været oppe at toppes i frikvarteret. Elevernes sociale baggrund spiller også en rolle for mange målinger i folkeskolen.

Sidste år viste en undersøgelse i Ugebrevet A4 netop, at børnenes trivsel i folkeskolen hænger sammen med forældrenes indkomster.

Munkevænget Skole i Kolding ligger også højt på listen, når det gælder ro og orden. For at undgå at elever kommer dumpende for sent til timen og skaber uro, skal elever, der møder for sent, omkring skolelederen til en kort samtale.

»Nogle elever er lidt beklemte ved det, men jeg forklarer, hvorfor det er vigtigt, de møder til tiden. Der kan være gyldige grunde til at komme for sent, men hvis det sker flere gange, kontakter jeg forældrene,« fortæller skoleleder Ole Wiese, som tror, at samtalerne er med til at sende et signal om, at det er vigtigt at tage skolen seriøst.

Find dit barns skole: Sådan klarer skolerne sig, når det gælder ro og orden
Kilde: Den nationale måling af trivslen i folkeskolen, forår 2016. Kilde: Ugebrevet A4, analyse af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings uddannelsesdatabank. Aldersgruppe: 4.-9.klasse. Små 300.000 elever har deltaget i undersøgelsen.