Skole-hjem samarbejdet er gået på nettet

Af

Slut med krøllede sedler i bunden af skoletasken. På 6 ud af 10 københavnske skoler skal forældrene være online for at kunne følge med i deres barns skolegang. Eksperter frygter, at de svageste familier ikke magter den nye kommunikationsform.

FORÆLDREINTRA En stille it-revolution har ramt folkeskolens forældresamarbejde. Sedlerne i taskerne er blevet færre, og på 6 ud af 10 skoler er det nu nødvendigt at følge med på skolens intranet, hvis man vil holde sig orienteret om sit barns skolegang. Det viser Ugebrevet A4’s rundspørge blandt skolelederne på 71 københavnske skoler.

På Heibergskolen på indre Østerbro har skolebestyrelsesformand Line Gry Knudsen for længst integreret den nye kommunikationsform i familiens hverdag.

»Vi logger altid på »forældreintra« om morgenen og tjekker, om der er nogle ændringer, eller hvilke bøger vi skal have med den dag. Det er her, den daglige kommunikation flyder om ændringer i skemaet, hvornår vi skal på tur, eller om der er vikarer i klassen. Det hele ligger samlet derinde, og det er rigtig praktisk, når man har flere børn på skolen,« siger Line Gry Knudsen, som selv har to børn i 4. klasse og børnehaveklassen.

Også invitationer til børnefødselsdage og beskeder forældrene imellem ligger på klassens hjemmeside, hvor man også kan læse referatet af det seneste forældremøde, hvis man ikke havde tid til at dukke op.

Net-kommunikationen sparer både lærertimer og kopipenge. Men det virker naturligvis kun, hvis skolen kan regne med, at forældrene rent faktisk logger ind og følger med. Men det gør langt de fleste forældre på Heibergskolen, fortæller skoleleder Arne Evers.

»Alle lærere laver en ugeplan, som bliver lagt ud på nettet hver fredag, og der forventer vi jo, at forældrene logger sig på mindst den ene gang om ugen. Vi kan se, at stort set alle forældre i de små klasser er på, mens det er færre i de store. Der kan eleverne bedre selv styre, hvilke bøger de skal have i tasken og sørge for at give beskeder videre til forældrene,« siger Arne Evers.

De forældre, der ønsker det, får stadig en gammeldags seddel med hjem. Men det ønsker ganske få i hver klasse på Østerbro-skolen, som har nogle af de højest uddannede forældre i Københavns Kommune. Her er det snarere et krav fra forældrene end fra skolen, at kommunikationen foregår elektronisk.

»Vi plejer at sige, at vi har 1,6 akademiker i hvert hjem, og det kan vi godt mærke på de krav, de stiller til skolen. De synes jo, det er meget nemmere at få en mailadvisering om, at der er nyt på skolens »intra«, end at skulle rode i taskerne efter sedler,« siger skoleleder Arne Evers.

Udviklingen er gået stærkt, siden de første skoler for få år siden indførte de særlige rum for forældrene og elever på nettet, kaldet »forældreintra« og »elevintra«.

A4’s rundspørge viser, at:

  • 7 ud af 10 skoler bruger internettet til at informere forældrene om arrangementer, ferie­planer og lignende.
  • Hver anden skole bruger nettet som daglig lektiebog – og på hver tyvende skole oplyses lektierne udelukkende på nettet.
  • 6 ud af 10 skoler lægger så meget vigtig information på nettet, at forældrene – ifølge skolelederne – skal kunne anvende internet for at kunne følge med i relevante forhold omkring barnets skolegang.

De svageste forældre hægtes af

Mens samtlige skoler i Københavns velhaverkvarterer bruger nettet flittigt og stiller høje it-krav til forældrene, ser billedet noget anderledes ud på skoler, der ligge lavest på det socioøkonomiske index med mange lavtlønnede og kortuddannede forældre. Kun hver femte af disse skoler bruger internettet til generel information om skolen. Men det skyldes ikke modvilje mod kommunikationsformen, siger Jens Husum, der lige er tiltrådt som skoleleder for to sammenlagte skoler i Københavns nordvestkvarter, Bispe­bjergskolen og Grundtvigsskolen.

»Vi vil meget gerne have både elevintra og forældreintra, men jeg ved fra mit tidligere arbejde, at det er meget svært at få forældrene til at anvende intrasystemet. Principperne i systemet er fantastisk gode, men det kræver nogle gevaldige holdningsændringer.«

På den nye storskole, der har mange socialt udsatte familier og et stort flertal af elever med indvandrerbaggrund, introduceres forældre og børn til internettet på et såkaldt »smartboard«, en interaktiv storskærm i klassen, som giver direkte adgang til internettet i undervisningen. Det, håber Jens Husum, vil hjælpe de svageste familier i gang, når skolens net bliver etableret. Men han er klar over, at der vil gå mange år, før han kan kræve af alle forældre, at de skal kunne følge med på nettet.

»Vi bliver nødt til at tilpasse skolen til de sociale kompetencer, som forældrene har. Det er ikke alle vores forældre, der har ressourcer og overskud til det her. Der er stadig børnefamilier, der har rigtig svært ved at få pengene til at slå til, og i de familier har man ikke råd til at betale 299 kroner om måneden for en bredbåndsforbindelse. Der bliver vi nødt til at hjælpe alt det, vi kan,« siger Jens Husum.

Heller ikke på Lergravsparkens skole i et af Amagers gamle arbejderkvarterer gør skolelederen sig nogen illusioner om, at den elektroni­ske kommunikation kan overtage papiret i de næste mange år.

»Mit gæt er, at 30 procent af vores forældre slet ikke ville få nogen meddelelser, hvis vi udelukkende lagde alt ud på nettet,« siger Torben Vorstrup.

På årets første forældremøde bliver forældrene udstyret med et brugernavn og password til skolens intranet. Men mange benytter stadig muligheden for at beholde sedler og kontaktbog. Selv om både skolebestyrelse og skoleleder er ivrig efter at bruge nettet mere, vil det kræve en ekstra indsats at få de svageste med. Men han håber, billedet ser anderledes ud om to år.

For hurtigt og uoverskueligt

Selv om langt hovedparten af Danmarks børnefamilier er på nettet, så viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, at 15 procent af de lavest lønnede og kortest uddannede børnefamilier stadig ikke har en computer med internet derhjemme. Endnu flere forældre i denne gruppe har aldrig prøvet at bruge søgesider som Google eller sende en e-mail med vedhæftning. Især de enlige forældre skiller sig voldsomt ud i statistikkerne.

Derfor er det problematisk, hvis det bliver et almindeligt krav, at alle forældre skal kunne gebærde sig på internettet – selv om det opfattes som en selvfølge i middelklasse-kredse, mener Frans Ørsted Andersen, der har forsket i sociale forskelle i folkeskolen på Center på Grundforskring på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Frans Ørsted Andersen forudser, at udbredelsen af forældre-net også af andre grunde kan medvirke til yderligere marginalisering af de mest udsatte børnefamilier. Han frygter især, at den nye, fleksible kommunikationsform vil forstærke en kultur på skolerne, der kræver konstant fleksibilitet og omstillingsparathed. Noget som de svageste elever og forældre slet ikke kan honorere, advarer Frans Ørsted Andersen:

»Danske skoler er meget ekstreme i forhold til skoler i resten af verden på det her punkt. Der er ændringer af skoleskemaet uge for uge, forældremøder bliver flyttet, og emneuger bliver skubbet. Vi har en kultur, der siger, at man hele tiden lige kan lave tingene om. Men problemet er, at det er meget uoverskueligt for forældre, der ikke har så god uddannelsesbaggrund. Det kræver, at man hele tiden følger med og er i stand til at ændre dagens eller ugens rytme i familien. Med internettet bliver det endnu lettere at lave hurtige sidste-øjebliks-ændringer af børnenes skoledag eller forældrearrangementer, og det er ikke nogen fordel for langturschaufføren eller hende med natarbejde, som i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.«

For nogle forældre vil alene mængden af informationer og måden, man skal »surfe« sig frem til dem på, virke uoverkommelig, mener Charlotte Højholt, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitets­center, der har forsket i forældresamarbejde i folkeskolen.

»Der er jo forældre, der slet ikke er med på it-bølgen. Og det behøver altså ikke være hverken analfabeter eller forældre, der aldrig har set en computer. Det kan jo bare være forældre, der ikke lige har et job, hvor de sidder foran en skærm, og som måske ikke har som rutine at gå på nettet hver aften, når de kommer hjem.«

Hun foreslår, at klassens lærere og forældre i fællesskab bliver enige om, hvilke informationer man lægger på nettet, og hvem der gerne vil have det hele på papir. Hvis forældremødet kan foregå i computerlokalet, er det kun en fordel.

»Kommunikation er et fælles ansvar. Så det er ikke nok bare at sige, »vi lægger informationerne ud, og hvis de ikke læser dem, er det deres problem«. Alle har brug for, at alle får informationer. Så må man finde nogle måder, så budskaberne når frem – også til dem, der af den ene eller den anden grund ikke får dem på internettet,« siger Charlotte Højholt.

Mere og bedre kommunikation

Begge forskere er dog enige om, at den lette adgang til at kommunikere mellem skole og hjem på computeren – for det store flertal af elever og forældre – vil give mere og bedre samarbejde om børnenes skolegang.

»Jeg tror, det er godt for børnene, at der er en livlig kommunikation mellem deres forskellige verdener. Det er vigtigt, at der er nogle relationer mellem skolen og forældrene, der gør, at det er let at tage problemer eller misforståelser op, når de opstår,« siger Charlotte Højholt.

Hun mener ikke, der er grund til at frygte, at den elektroniske kommunikation kommer til at udrydde god gammeldags ansigt-til-ansigt kontakt.

»Tværtimod er der meget, der tyder på, at vi mødes oftere, og at den elektroniske kommunikation understøtter de andre kommunikationsformer.«

I nogle klasser bruger forældrene for eksempel klassens intranet til at invitere til tøsetur eller en hurtigt arrangeret tur i svømmehallen for hele klassen.

Brugt på den rigtige måde kan internetkommunikationen blive en stor fordel også for de svageste familier, mener Frans Ørsted Andersen..

»Internettet kan være en mulighed for at nå de forældre, der ellers ikke kommer så meget på skolen, og som ikke føler, de har indflydelse på det, der foregår. Men det kræver, at man laver en kultur – også på nettet – der er til at finde ud af, og som ikke er indrettet på, at forældrene har gået på universitetet.«

Tager skolen sig kærligt af disse familier, er der store fordele for alle i den nye kommunikationsform, mener formanden for forældreforeningen Skole og Samfund i København, Jens Thorsen. Han opfordrer forældre med it-angst til at komme i gang nu.

»Der er altid nogle, der slår korsets tegn, når det handler om computere. Men jeg synes, at der er så mange gevinster, så man som forældre virkelig skal overveje, om ikke det var indsatsen værd at hoppe på vognen alligevel. Vil man ikke, skal man selvfølgelig have lov at slippe og få informationen på den gammeldags måde, men man kommer jo til at gå glip af alt det sjove, der også ligger på klassens hjemmeside.«