Skønhedskonkurrence på jobcentret

Af | @IHoumark

De ledige skal fremover være dommere over, hvem de vil have som sagsbehandler. Både i jobcentret og i a-kassen skal de kunne vælge og vrage mellem sagsbehandlerne. Det foreslår et udvalg af eksperter under Carsten Koch. Forslaget får opbakning fra fagfolk inden for beskæftigelse, der dog også kommer med en stribe advarsler.

Foto: Foto: Lars Hansen/Polfoto

MATCHMAKING Skal det være hende den gråhårede med den kontante facon? Eller skal det være ham den venlige rødhårede? De spørgsmål kan ledige stille sig selv, når de kommer i jobcentret eller a-kassen. Som arbejdsløs kan man nemlig vælge, hvilken sagsbehandler man vil have.

Sådan bliver fremtiden, hvis politikerne lytter til et udvalg af eksperter under ledelse af tidligere minister Carsten Koch. Udvalget anbefaler, at ledige så vidt muligt selv udvælger deres sagsbehandler.

Folk med forstand på arbejdsmarkedet bakker også op om at lade ledige vælge og vrage mellem sagsbehandlere. Ifølge en undersøgelse udført af Ugebrevet A4 går 57 procent af medlemmerne i de lokale beskæftigelsesråd ind for at give de ledige valgfrihed.

Blandt tilhængerne af forslaget er Per Flor, som er faglig sekretær i 3F. Han repræsenterer LO-fagbevægelsen i beskæftigelsesrådet i midtsjællandske Ringsted.

»Det vil have den klare fordel, at den ledige fra begyndelsen vil have tillid til, at sagsbehandleren er en person, som ’vil mig’.  De ledige vil kunne tillade sig at have nogle forventninger om, at de får god hjælp til at komme i job eller uddannelse,« siger Per Flor.

Forslaget får også opbakning fra Stig Magnussen, som er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse i Aalborg og repræsenterer Akademikerne (tidligere Akademikernes Centralorganisation) i det lokale beskæftigelsesråd.

»Bare det at have en valgmulighed giver for de fleste ledige allerede i udgangspunktet en mere positiv tilgang til systemet. Og når en arbejdsløs har valgt en sagsbehandler til, vil det give større tillid til, at det kan fungere,« siger Stig Magnussen. Han fortsætter:

»Større tillid vil være en stor gevinst, for i dag kommer mange førstegangs-ledige ind ad døren med paraderne oppe. De er meget bevidste om, at vi kan tage dagpengene fra dem, og der går et stykke tid, før de finder ud af, at vi først og fremmest har fokus på at hjælpe dem videre.«

Frygt for vennetjenester

Det er ikke alle medlemmer af beskæftigelsesrådene, der hilser forslaget fra Koch-udvalget velkommen. Ifølge A4’s undersøgelse er 33 procent af medlemmerne af beskæftigelsesrådene imod. En af modstanderne er Flemming Voldum, som er direktør for Metalvarefabrikken Struer og repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening i vestjyske Struers beskæftigelsesråd.

»Det er en dårlig idé at lade de ledige selv vælge sagsbehandler, for man risikerer, at de ledige vil gå efter de sagsbehandlere, som, de tror, sympatiserer mest med dem. Det er vigtigt, at arbejdsløse får en uvildig behandling,« siger Flemming Voldum.

Han frygter, at nogle sagsbehandlere og borgere bliver for gode venner.

»Familiemæssige bånd mellem borger og sagsbehandler kan man afsløre, men venskaber kan man jo ikke se ud af nogen registre. Det dur ikke, hvis ledige får en oplevelse af, at nogle ledige får en bedre betjening end andre,« siger Flemming Voldum.

Ledige: En opmuntring

Det vil opmuntre de ledige, hvis de får lov at udse sig deres egen sagsbehandler. Det mener Peder Bæk, der er talsmand for ’Behandl os ordentligt’, som er en bevægelse for arbejdsløse.

»Det vil være en lettelse for de ledige, hvis de i a-kassen eller jobcentret kan vælge en sagsbehandler, som, de tror, vil være åben over for dem og deres ideer. Det at kunne vælge vil give noget motivation og lidt lys midt i mørket,« siger Peder Bæk. Han fortsætter:

»Alt for mange ledige oplever at havne hos sagsbehandlere, hvor man taler fuldstændig forbi hinanden. Jeg har selv oplevet, hvordan jeg foreslog at få en uddannelse som pædagogmedhjælper og så i stedet blev tilbudt at tage et buskørekort.«

Det er langt fra lige meget, hvordan man strikker muligheden for at vælge sagsbehandler sammen. Der skal nemlig være nogle sagsbehandlere, der er værd at vælge imellem. Det understreger Eva-Pernille Poulsen, som er arbejdsløs journalist.

»Jeg vil gerne kunne vælge mellem sagsbehandlerne, men under den forudsætning, at der er nogle med indsigt i mit fag og min branche at vælge imellem. Det, tror jeg, bliver meget svært at finde i et jobcenter, hvor sagsbehandlerne i dag skal favne lige fra jord- og betonarbejderen til akademikeren. Jeg tror faktisk kun et frit valg vil give mening i min a-kasse, hvor medarbejderne kender branchen ud og ind,« siger Eva-Pernille Poulsen.

 

Hårde sagsbehandlere har succes

Det er nærliggende, at de fleste ledige vil vælge en sagsbehandler, de ser som sympatisk. Det vurderer seniorforsker Lars Skipper fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

»Hvis man overlader valget af sagsbehandler til den enkelte ledige, risikerer man nemt, at de mest populære sagsbehandlere bliver dem, der ser de ledige i øjnene og siger: ’Det er vel nok synd for dig’. Og at de mest upopulære bliver dem, der er hurtige at stille krav á la: ’Det kan godt være, du ikke lige har lyst til at tage det her job i Esbjerg, men det skal du’,« siger Lars Skipper.

De ledige er dog ikke altid bedst tjent med de sagsbehandlere, der stryger dem med hårene. Det fremgår af en videnskabelig undersøgelse fra Schweiz, som Carsten Koch-udvalget henviser til. Ifølge studiet opnår ’hårde’ sagsbehandlere, der ikke er så optaget af at samarbejde med arbejdsløse, de bedste resultater. De får i gennemsnit flere i arbejde end ’bløde’, samarbejdsorienterede sagsbehandlere.

»Vi ved fra adskillige studier, at det virker at stresse ledige. Eksempelvis ved hyppigt at indkalde dem til samtale, så de får konfiskeret noget af deres fritid. Eller ved hyppigt at sende dem i virksomhedspraktik. Der er en dokumenterbar skræmmeeffekt,« siger Lars Skipper.

Ingen fløjlshandsker her

De ledige går galt i byen, hvis de tror, at sympatiske sagsbehandlere ikke vil stille krav. Det understreger virksomhedskonsulent Ilse Asmussen, som er formand for gruppen af ansatte i jobcentre organiseret i HK/Kommunal.

»Sagsbehandlerne skal helst være så professionelle, at de hele tiden går efter at få den ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Når der er brug for at stille krav, vil de gøre det uden at tænke på, om det måske gør dem mindre populær hos den ledige,« siger Ilse Asmussen.

Hun mener i øvrigt, at de ansatte i jobcentrene godt kan leve med, at de ledige får mulighed for at vælge sagsbehandler.

»Forslaget lyder fornuftigt, for det vil være en måde at give ledige mere ansvar og vise tillid til deres dømmekraft. Det vil også øge chancen for, at der bliver en god kemi mellem ledig og sagsbehandler. Og netop kemi er uhyre vigtig for at opnå resultater,« siger Ilse Asmussen.

Det kan ligefrem gøre sagsbehandlerne mere motiverede, hvis de bliver valgt til af de ledige. Det siger 52 procent af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd i A4’s undersøgelse. Kun 13 procent tror, det vil demotivere sagsbehandlerne, hvis ledige får lov at vælge imellem dem.

Løse rygter og tilsvining

Hvis de ledige skal have glæde af at kunne vælge, skal de også klædes på til det. Det fastslår seniorforsker Lars Skipper og rejser en række spørgsmål.

»Jeg har meget svært ved at, hvordan man skal kunne klæde den enkelte ledige på til at kunne træffe et oplyst valg af sagsbehandler. Skal der for hver sagsbehandler være et scorecard, så de ledige kan se, hvor god den enkelte sagsbehandler er til at få folk i job? Og kan man i det hele taget lave sådan et scorecard på et retfærdigt grundlag?« spørger Lars Skipper.

Det har ikke været muligt fra Carsten Koch-udvalget at få en uddybning af, hvordan valgfriheden skal omsættes i praksis. Ilse Asmussen fra HK/Kommunal ser også gerne, at forslaget bliver mere detaljeret.

»Det bliver meget afgørende, hvilke oplysninger arbejdsløse får til at vælge sagsbehandler ud fra. Skal det være informationer om vedkommendes resultater, uddannelse, alder og foto? Hvis man ikke sørger for en ordentlig præsentation, kan det munde ud i, at ledige vælger ud fra tilfældige rygter eller omtale på Facebook, hvor sagsbehandlere nogle gange bliver svinet til,« siger Ilse Asmussen.

Selv med en god præsentation risikerer nogle sagsbehandlere at blive valgt fra, mener Ilse Asmussen, og forklarer:

»Man risikerer med valgfrihed, at ledige dømmer sagsbehandlerne på forkerte præmisser. Tag eksempelvis min kollega på 67 år, som har et rigtigt god tag på unge ledige. De unge vil nok ikke umiddelbart vælge ham, hvis de ikke kender ham i forvejen.«

 

Lige børn leger bedst

Det er langt fra lige meget, hvordan ledige og sagsbehandlere bliver sat sammen. Et schweizisk studie peger på, at når sagsbehandler og borger minder noget om hinanden målt på køn, alder og uddannelse, så er der større succes med at få ledige i arbejde end ellers.

Det kan dog nemt være andre ting end sagsbehandlernes fremtoning, ledige vil vælge sagsbehandler ud fra. Det gælder i hvert fald arbejdsløse Eva-Pernille Poulsen.

»Ud over indsigt i mit fag vil det helt klart være evnen til at betjene mig professionelt, som jeg vil lægge vægt på ved valg af sagsbehandler. Jeg vil ikke spilde min tid, sådan som det desværre næsten altid føles på jobcentret i dag,« siger Eva-Pernille Poulsen.

Gode erfaringer i a-kasser

Siden marts 2012 har der under overskriften Den Gode Samtale været kørt et forsøg i syv a-kasser. Forsøget går ud på at sætte ledige i førerstolen i forhold til samtaler i a-kasserne. Det sker blandt andet ved, at de selv kan vælge samtaleemne; om samtalen skal foregå ansigt til ansigt eller via telefon; og så kan de i en vis udstrækning selv vælge jobkonsulent. En ny evaluering af forsøget viser, at både ledige og a-kasser har positive erfaringer med at lade ledige selv vælge jobkonsulent. I evalueringen står:

»Medlemmernes mulighed for selv at vælge jobkonsulent bliver vurderet positivt af a-kasserne. Både fordi valgfrihed i sig selv er positiv, men også fordi det giver kontinuitet i samtalerne, når parterne går igen.«

Det har ikke været muligt for evalueringsholdet at kortlægge de lediges mening om muligheden for at vælge jobkonsulent. Men et spørgsmål i undersøgelsen giver dog et fingerpeg om tilfredshed blandt de ledige.

De arbejdsløse er blevet spurgt: ’Hvilke praktiske forhold har eller ville især have haft betydning for din tilfredshed med samtaler med a-kassen?’ Blandt en række svarmuligheder peger 10 procent af de ledige, som har svaret før forsøget, at deres tilfredshed skyldes muligheden ’for at vælge, hvilken a-kassemedarbejder jeg skal tale med’.

Under det igangværende forsøg er andelen af arbejdsløse, som begrunder tilfredshed med muligheden for at kunne vælge jobkonsulent, steget til 28 procent.

Kæmpe praktisk udfordring

Fra flere sider sættes der spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre i praksis at lade de ledige vælge sagsbehandler.

»Forslaget virker meget bureaukratisk. For hvordan undgår man eksempelvis, at der bliver lange køer hos nogle sagsbehandlere, mens andre står med mere eller mindre tomme kalendere? Det kan blive meget svært at administrere,« siger seniorforsker Lars Skipper.

Medlem af beskæftigelsesrådet i Ringsted Per Flor mener, at der skal følge penge med, hvis forslaget skal blive til virkelighed i a-kasser og jobcentre.

»For at få denne ordning til at køre skal der følge nogle penge med, for det bliver svært at lave det, uden det koster noget. En model kunne være at lade pengene til indsatsen følge den enkelte borger,« siger Per Flor.