Skjulte skattefradrag skal finkæmmes

Af | @JanBirkemose

Tilskud for 37 milliarder kroner kommer nu frem i lyset. Partierne uden om regeringen vil gennemgå skattefradragene minutiøst og forventer at kunne bortsanere støtte for milliarder.

Til næste finanslovsdebat får politikerne nu mulighed for at slås om yderligere 37 milliarder kroner. Det store beløb, der svarer til næsten tre procent af bruttonationalproduktet, er de skatteindtægter, som samfundet mister ved at give skattefradrag som positiv særbehandling til enkelte grupper i samfundet. Skattefradragene, der også kaldes skatteudgifter, har ikke været offentliggjort i detaljer siden 1997, men i sidste uge kunne Ugebrevet A4 fremlægge en opdateret og komplet liste over de 77 skattefradrag.

Økonomisk overvismand Torben M. Andersen betegner skattefradragene som camouflerede tilskud og anbefaler, at flest mulige ændres til tilskud, og at resten offentliggøres og opdateres i hvert års finanslov:

»De bør komme frem, så politikerne kan stilling til deres berettigelse.«
Den anbefaling har alle partier uden om regeringen nu taget til sig. I SF ønsker man at finkæmme den lange liste over støtte.

»Jeg tror bestemt, at der kan hentes 20 milliarder kroner, hvis man sanerer hele listen. Pengene skal gå til andre eller beslægtede formål,« siger SF’s skatteordfører Morten Homann.

Han vil især lægge vægt på, om de oprindelige betingelser for at give skattefradraget stadig er til stede, og han vil nu bede finansministeren oplyse, hvor gamle de mange fradrag er, og hvornår de senest er justeret.

Også de radikale vil have skattefradragene med i den løbende prioriteringsdebat.
»Skattefradragene er lette at overse i debatten om prioriteringen af de offentlige midler. De bør skrives ind i finansloven, så de kan vurderes som resten af de offentlige udgifter,« siger finansordfører Morten Helveg Petersen (R).

Enhedslisten og Socialdemokraterne kræver også skatteudgifterne med i finansloven, mens Kristeligt Folkeparti er tøvende.

»Det er udmærket at få kendskab til fradragene og deres udvikling, men det er ikke nogen god ide, hvis vi skal til at hugge om fradragene. Derfor er finansloven ikke det rette sted, for det er alligevel ikke i de forhandlinger, vi kan sidde og bestemme størrelsen af fradragene,« siger Jan Sjursen.

Regeringen er ikke umiddelbart varm på ideen om at indarbejde de 77 skattefradrag i finansloven. Men det har gjort indtryk, at finanslovspartneren Dansk Folkeparti i sidste uge stillede sig i spidsen for kravet om mere åbenhed.

»Jeg har noteret mig de synspunkter, som partierne har vedrørende skatteudgifterne. Jeg vil undersøge nærmere, konkret hvilke fradrag og tilskud der er tale om for at vurdere, om de kan og skal opgøres på en anden måde,« siger finansminister Thor Pedersen (V) og advarer mod ideer om at fjerne fradragene.

»Det er helt klart, at skatteudgifterne er omfattet af regeringens skattestop.«