»Skattestoppet er socialt afbalanceret«

Af
| @JanBirkemose

Skatteminister Kristian Jensen (V) er ikke bekymret over den ulige fordeling af gevinsten ved ejendomsværdi-skattestoppet. De fattige er jo tilgodeset med et stop for stigninger i afgifter på livsnødvendigheder som el, vand og varme. Men holder det regnestykke?

Mener du helt grundlæggende, at de 8,9 milliarder kroner, som boligejerne sparer på skattestoppet, er delt ud på en retfærdig måde?

»Jeg mener ikke, du kan lave den vurdering uden at tage den anden side af mønten med, nemlig den værdi, som skattestoppet har i forhold til afgifter. Og det er jo den største del af den. Fastfrysningen af afgifterne har samlet set sparet borgerne for cirka 12 milliarder kroner – og der er en skatteprofil, som klart er til gavn for de laveste indkomster.«

Det er vel ikke sådan, at man ikke kan tale om ejendomsskatter uden at tale om afgifter.

»Du må jo tale om, hvad du vil. Jeg mener bare ikke, det er en rimelig sammenligning kun at tage den ene side af skattestoppet med. Og når jeg siger, at skattestoppet er socialt afbalanceret, så er det, fordi jeg tager afgiftssiden med.«

Synes du helt overordnet, når du kigger ud over landet, at ejendomsværdiskatten er rimelig fordelt mellem boligejerne?

»Jeg synes, det er rimeligt at fastlåse ejendomsværdiskatten, ja.«

Men synes du, fordelingen er rimelig?

»Når jeg kigger på fordelingen, så kigger jeg på den samlede virkning af regeringens skattepolitik. Både med afgiftsskattestoppet og for ejendomsværdiskattestoppet. Og når jeg gør det, så synes jeg, vi har en rimelig fordeling.«

Men synes du, fordelingen af ejendomsværdiskatten mellem boligejerne er retfærdig i dag?

»Du stiller et spørgsmål, som jeg ikke forholder mig til.«

Det er derfor, jeg bliver ved med at spørge ...

»Jeg vil ikke forholde mig til virkningerne af vores skattepolitik element for element, men til de samlede virkninger.«

Ok. Så lad os se på, hvordan ulighederne i ejendomsskatten bliver vejet op af skattestoppet på afgifterne: Det ægtepar i Hellerup, som har tjent tre millioner kroner på deres villa, får vel mindst lige så mange kroner ud af afgiftslettelserne på el, vand og varme som bistandsklienten i Sydhavnen.

»Det er sådan, at afgifter rammer – i forhold til indtægt – hårdere på de lave indtægter. Ham, der bor i Sydhavnen, har typisk en lavere indtægt end ægtepar i Hellerup. De afgifter, vi taler om, er afgifter på sådan noget som vand, varme og el. Og her er det væsentligt at holde fast i, at alle undersøgelser viser, at de afgifter rammer de laveste indtægter hårdest.«

Men hvis du tager ægteparret i Hellerup, så bruger de vel mere el, vand og varme i deres herskabsvilla end ham i den toværelses i Sydhavnen. Så hvis man regner skattestoppet på energiafgifterne med, får de største lejligheder vel blot endnu flere penge ud af skattestoppet.

»Hvis vi kigger på, hvordan det rammer i forhold til deres indtægt, så går de stigende afgifter hårdest ud over de lavtlønnede, og derfor har det været til gavn for dem med de laveste indtægter, at de ikke har haft stigende afgifter.«

Du siger, at de beløb, som I fordeler til de rigeste via ejendomsværdi-skattestoppet, opvejes af det, I giver til de fattigste via afgifts-skattestoppet. Men virkeligheden er vel, at de rigeste også får den største del af kagen her.

»Nej, det er jeg ikke enig med dig i. Det er fordi, du blander æbler og pærer sammen. Du bliver nødt til at se det i forhold til folks indtægter. Vi har sagt, at vores skattepolitik skal være fordelingsmæssigt afbalanceret, og at de laveste indkomster ikke skal betale for en skattelettelse til de højeste indkomster. Og det, vi kan se, er, at et stop for afgiftsstigninger har været med til at gavne de laveste indkomster mest – forholdsmæssigt i forhold til indkomst.«

Kunne man forestille sig at lave et progressivt skattestop, hvor man tog hensyn til den slags uligheder?

»Vi har ingen planer om at ændre i den definition af skattestoppet, som vi har haft hidtil.«