Skattestop styrer mod usikker fremtid

Af | @JanBirkemose

På lørdag har skattestoppet eksisteret i 2000 dage. Garantien mod skattehop anerkendes som en politisk genialitet, men forude lurer både politiske og økonomiske trusler.

GYNGENDE GRUND Som et af regeringens mest markante politiske resultater kan skattestoppet på lørdag fejre 2000 dages jubilæum. I 2000 dage har den pædagogiske og letforståelige skattegaranti sikret danskerne mod skattestigninger, og i lige så lang tid har den splittet Folketingets partier, regeringen og kommunerne, politikerne og økonomerne, de rige og mindre rige og ikke mindst boligejerne og lejerne.

Men mens der er almindelig enighed om, at introduktionen af skattestoppet har været en skelsættende begivenhed i dansk politik, der af mange opfattes som noget nær en politisk genialitet, hersker der på fødselsdagen en større og større skepsis over for skattestoppets fremtid.

Om skattestoppet helt vil forsvinde, eller om det vil blive reduceret til et »skattestop light« er umuligt at spå om. Men efter alt at dømme tårner både økonomiske og politiske realiteter sig nu op i den kø, der ikke er venligt stemt over for skattestoppet.

Senest har ankomsten af det nye politiske parti Ny Alliance for alvor sat trumf på modstanden mod skattestoppet. Partiet, der i øjeblikket skaber både laviner og jordskred i meningsmålingerne, har en ny altomfattende skattereform som mærkesag, og det kan tvinge en kommende regering efter næste valg til at bryde skattestoppet.

Indtil Ny Alliances indtog på den politiske scene i mandags stod det ellers fast, at uanset om den nuværende eller en socialdemokratisk ledet regering indtager ministertaburetterne efter det kommende folketingsvalg, der skal gennemføres senest om knap to år, så ville skattestoppet leve videre. Men hvis Ny Alliance får tilkæmpet sig til den attraktive plads som tungen på vægtskålen, kommer skattestoppet i alvorlig fare.

»Vi anerkender, at skattestoppet har været et nødvendigt skridt for at stoppe skattestigninger og bremse de offentlige udgifter. Men nu er det på tide at gå videre og gennemføre en seriøs skattereform,« siger Anders Samuelsen fra Ny Alliance.

Præcis hvordan de kommende ønsker til skattereform fra Ny Alliance skal forstås, kan han endnu ikke uddybe. Men han lover, at alt undtagen ejendomsværdiskatten kan komme i spil. Og det vil reelt betyde en fjernelse af skattestoppet.

»Ja, det er det, der ligger i det. Vi vil have alt på bordet, og der er ikke nogen hjørner af skatten, som vi ikke vil diskutere. Men indtil videre står alt åbent, Vi vil ikke afgrænse os fra noget eller binde os fast på noget,« siger han.

En klemme på regeringen

Til dato har det været et bredt anerkendt faktum, at skattestoppet er og har været et af VK-regeringens vigtigste trumfkort. Men hvis Ny Alliance holder dampen oppe, til efter vælgerne har været ved stemmeurnerne, kan skattestoppet udarte sig til statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) Waterloo – eller i hvert fald noget, der kan minde om det.

Professor Ove Kaj Pedersen fra International Center for Business and Politics ved Københavns Handelshøjskole ser i hvert fald ikke fødslen af Ny Alliance som en ubetinget redningsplanke for regeringen, der har tiltagende problemer med den hårde udlændingeretorik i støttepartiet Dansk Folkeparti.

»Mange af forudsigelserne om, at Ny Alliance er en stor fordel for Anders Fogh Rasmussen og vil sikre ham endnu en periode, er absolut ikke givet. Ny Alliance giver Anders Fogh Rasmussen et nulsumsspil, hvor han enten må vælge Dansk Folkeparti og dets udlændingepolitik eller slippe af med det problem og i stedet basere sig på Ny Alliance, der udfordrer skattestoppet,« siger Ove Kaj Pedersen, underforstået at Ny Alliance efter et kommende valg er så stort, at det kan tilbyde et alternativt flertal til Anders Fogh Rasmussen.

Hvis Anders Fogh Rasmussen kommer til at sidde i en tredje periode, og hvis det bliver med Ny Alliance som parlamentarisk grundlag, tror Ove Kaj Pedersen dog ikke, at skattestoppet vil forsvinde som begreb. Dertil er den politiske signalværdi alt for stor.

»Vi kommer ikke til at se en principiel afstandstagen til skattestoppet. Men vi vil se flere og flere undtagelser. Og dermed bliver det et udhulet skattestop,« siger han.

En alvorlig ridse i lakken

At tanken om et udhulet skattestop pludselig er blevet en del af en almindelig ædruelig politisk analyse, blev til dels understreget af Anders Fogh Rasmussen selv, da han i sidste uge var ude af stand til at garantere, at skattestoppet består.

I politisk kommentator og chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrups øjne er alene usikkerheden om skattestoppets fremtid en alvorlig ridse i regeringens lak.

»Det er et indlysende problem for en mand, der hidtil har sagt, at skattestoppet er 100 procent og ikke kan fraviges. Derfor mener jeg, at styrken i Foghs skattestop er mindsket en lille smule,« siger Henrik Qvortrup til Ritzau.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet fokuserer også på det helt entydige budskab, der hidtil har ligget i skattestoppet.

»Det afgørende ved skattestoppet har ikke været, at skatterne ikke stiger, men derimod, at de ikke ændrer sig. Det er trygheden ved, at der ikke sker overraskelser, der er forklaringen på succesen,« siger Jørgen Goul Andersen.

Han henviser til, at vælgerne i 2001 tørstede efter tryghed på skatteområdet efter 13 års turbulent skattepolitik, hvor reglerne ofte ændrede sig, og folk havde svært ved at kende deres økonomiske vilkår på længere sigt.

»På den måde føjer skattestoppet sig ind i hele Foghs projekt, hvor han har forstået danskernes efterspørgsel på tryghed. Skattestoppet er en genial politisk opfindelse, og det overrasker mig ikke, at det nu har eksisteret i 2000 dage,« siger han.

Uanset hvordan den parlamentariske situation udspiller sig efter næste valg, er Jørgen Goul Andersen overbevist om, at Anders Fogh Rasmussen vil holde fast i skattestoppet så længe som muligt. Men faktisk er det muligt at introducere et udhulet skattestop og slippe godt fra det, mener han.

»For at gøre politikken troværdig, har det været nødvendigt med et ubetinget skattestop. Men det er klart, at i det øjeblik, hvor skattestoppet har vundet troværdighed, vil Fogh på et eller andet tidspunkt kunne lave et skattestop light. Men jeg tror, der skal gå endnu en valgperiode. Derefter vil der være en stigende forståelse for, at der er behov for justeringer,« siger han.

Skattestop uden evigt liv

Blandt økonomerne har skattestoppet fra sin begyndelse trukket dybe panderynker. Professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet mener, at skattestoppet især er et problem, fordi det forhindrer, at man flytter skat fra arbejdet til boligen, samt at nogle skatter er låst fast på kroner og øre, der langsomt udhules af inflationen, mens andre er fastsat som procenter. Han mener derfor også, at skattestoppet før eller siden vil ramle ind i en udløbsdato.

»Der går nok et stykke tid, før det sker. Men argumenterne for at lave en skattereform er så vigtige, at der vil komme et tidspunkt, hvor man bliver nødt til at tage fat om det. Selv om der er stor politisk værdi i at kunne fortælle vælgerne, hvordan skatterne er i fremtiden, er det vel bedre at gøre det på baggrund af en skattestruktur, der er skruet ordentligt sammen, end på basis af en, der både har tilfældigheder og uheldige elementer,« siger Torben M. Andersen.

Et af de mest brugte argumenter til fordel for skattestoppet er, at det er med til at begrænse de offentlige udgifter, fordi den offentlige sektor ikke kan bruge flere penge, end der kommer ind i skattekassen. Men resultatet af de bestræbelser har ikke imponeret Torben M. Andersen:

»Skattestoppet har ikke været med til at give den økonomiske disciplin, der var meningen. Man har godt nok bundet kommunerne, men det kunne man også have gjort på andre måder. Men i den overordnede udgiftsudvikling har man ikke overholdt måltallene.«

Om der skal skrives skåltale eller nekrolog om yderligere 1000 dage kommer i høj grad til at afhænge af Ny Alliances politiske styrke og ønske om at få indflydelse. Anders Samuelsen indføjer da også allerede nu et forbehold, som må blive læst med smil om munden af statsministeren:

»Vi stiller ikke ultimative krav. Det indgår ikke i vores ordbog, og det er en forhindring for at lave politik.«