Skattestop kan blive en belastning for Fogh

Af

VK-regeringens skattestop får skylden for nedskæringer i kommunerne. Dermed ser krumtappen i Venstres politik ud til at have mistet sin retoriske kraft. »Sorteper er havnet hos regeringen,« siger KL’s formand. Regeringen må stå ved, at skattestoppet koster, siger forsker.

I disse dage er kommuner og amter ved at lægge sidste hånd på næste års budgetter. Og budgetterne bliver stramme. Selv om de lokalvalgte i by- og amtsråd fører sparekniven, er det regeringens skattestop, der er årsagen til de kommunale nedskæringer, mener et flertal af befolkningen.

Det viser en undersøgelse af vælgernes holdninger til skat og kommunale budgetter, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. De kommunale nedskæringer betyder, at tilslutningen til regeringens skattestop er på retur – en udvikling, der i sidste ende kan blive en belastning for regeringen. Undersøgelsen viser:

  • At over halvdelen af vælgerne – 52 procent – mener, at regeringens skattestop har presset amter og kommuner til at spare.
  • At især kvinderne og de socialdemokratiske vælgere mener, at regeringens skattestop er skyld i nedskæringerne. Men også blandt Dansk Folkepartis vælgere er der voksende modstand mod skattestoppet.
  • Færre end hver tredje vælger – 30 procent – mener, at skattestoppet skal fastholdes, selv om det medfører forringelser i dele af den offentlige service. To tredjedele – 64 procent – ønsker, at skatten følger den almindelige velstandsstigning i samfundet, så der år for år for bliver råd til mere velfærd.

Valgforsker Roger Buch fra Odense Universitet siger:

»Tallene viser, at det ikke er lykkedes for statsministeren og den øvrige regeringstop at trænge igennem med budskabet om, at nedskæringer i amter og kommuner ikke er regeringens ansvar. Derimod har borgmestre og lokalpolitikere slået deres budskaber fast. Og skattestoppet er kommet i modvind.«

Roger Buch, som i mange år har forsket i kommunale forhold, mener, at Anders Fogh Rasmussen (V) kan komme i meget store problemer, hvis regeringen ikke fremover vedstår sig sin del af ansvaret for nedskæringerne i kommuner og amter.

»Skattestoppet, der var et pletskud under valgkampen, kan i løbet af de næste år vise sig at være et skud i foden,« siger han.

En retorisk genistreg møder virkeligheden

Som ny formand for Venstre gjorde Anders Fogh Rasmussen i 1998 skattestoppet til en grundpille i relanceringen af Venstre som et parti, der holder, hvad det lover. Det viste sig at være et smart træk. Et utal af undersøgelser har vist, at danskerne grundlæggende hverken ønsker skattestigninger eller lettelser. De er i det store og hele tilfredse med den offentlige service, de får, i forhold til den skat, de betaler. En undersøgelse, som analyseinstituttet ACNielsen AIM foretog for Ugebrevet Mandag Morgen i maj måned, viste, at 55 procent af befolkningen fandt skattestoppet passende. Selv blandt Socialdemokraternes vælgere var der tilslutning til skattestoppet.

»De målinger, der tidligere har vist en stor opbakning til skattestoppet, er foretaget på et tidspunkt, hvor kampen om, hvordan skattestoppets konsekvenser skal fortolkes, ikke var begyndt. Den kamp blev for alvor skudt i gang med forhandlingerne om amterne og kommunernes budgetter for næste år. Det er i disse lokale forhandlinger, at det blandt andet bliver besluttet at lukke skoler, skære i børnehavernes budgetter og at nedlægge hospitaler,« siger Roger Buch.

Skatteminister Svend Erik Hovmann (V) erkender, at regeringen tilsyneladende har haft svært ved at trænge igennem med sin version af forløbet omkring kommuneaftalerne.

»Det kan godt være, at oppositionens forsøg på at sælge sit budskab er lykkedes. Men jeg mener fortsat, at skattestoppet er folkeligt forankret,« siger Svend Erik Hovmann og tilføjer:

»Kommuner og amter får både i 2002 og 2003 flere penge, og der kommer flere ansatte i den offentlige sektor, så dommen er uretfærdig. Ingen kan med rimelighed skyde ansvaret over på regeringen,« siger skatteministeren.

Et problem for Anders Fogh

Årsagen til, at kommunerne oplever den økonomiske aftale som meget stram, er blandt andet, at de i disse år rammes hårdt af befolkningsudviklingen. Flere ældre og flere skolesøgende børn belaster de kommunale budgetter voldsomt. De ekstra penge, som regeringen har tilført, er øremærket udvalgte områder og gavner ikke kommunernes generelle økonomi. I Århus Amt skal der nedlægges sygehuse. I Odense og Aalborg vil kommunen skære i børnepasningen. Det er besparelser, der vækker opsigt og skaber vrede.

Formand Kommunernes Landsforening (KL), Venstre-borgmesteren Ejgil W. Rasmussen, siger:

»Der er en stor vækst i de ustyrbare udgifter til eksempelvis sygedagpenge og specialundervisning, og derfor er mange kommuner nødt til at omprioritere inden for deres budgetter, og det giver indtrykket af nedskæringer. Om det er borgmestrene eller pressen, der er skyld i det, ved jeg ikke, men det er tydeligt, at befolkningen sammenkæder nedskæringerne med skattestoppet. Sådan bliver det udlagt, og det kan jeg godt forstå.«

KL-formanden mener dog ikke, at sammenkædningen er fair. Men han er ikke i tvivl om, at situationen er et problem for Anders Fogh.

»I befolkningens øjne sidder regeringen med sorteper, og det er aldrig sjovt,« siger Ejgil W. Rasmussen. 

Socialdemokraternes politiske ordfører Mogens Lykketoft mener, at regeringen ligger, som den selv har redt. Både under og efter valgkampen har VK-regeringen skabt store forventninger i befolkningen til mere velfærd – ikke mindst på områderne sundhed, børnepasning og ældreomsorg.

»Skattestoppet rammer meget skævt, og i rigtig mange kommuner betyder den meget stramme økonomiaftale en direkte negativ vækst. Det kan ikke undgå at ramme de områder, hvor det kan mærkes. Sammenholdt med det store forventningspres, som man selv har været med til at opbygge, er regeringen og Dansk Folkeparti ved at grave en skæbnesvanger kløft mellem, hvad man gør, og hvad befolkningen tror, der kan lade sig gøre,« siger Mogens Lykketoft.

Han vil dog ikke afvise, at nogle kommuner ville have skåret ned alligevel – også selv om de ikke var blevet ramt af skattestoppet.

»Problemet er, at regeringen har opbygget et luftkastel og forsøgt at bilde befolkningen ind, at blot der kom andre for bordenden og noget mere konkurrence, så kan alt lade sig gøre,« siger Mogens Lykketoft.

citationstegnFra 2002 til 2003 vokser det offentlige forbrug med 0,7 procent. Det svarer til en vækst på 2,5 milliarder kroner. Alligevel hører vi i øjeblikket en masse om nedskæring og strejker og protester. Det er ganske tankevækkende. Det offentlige forbrug vokser. Antallet af offentligt ansatte vokser. Alligevel bliver det fremstillet, som om der bliver skåret ned. ANDERS FOGH RASMUSSEN, åbningstale i Folketinget 1. oktober

Ballade igen og igen

Gallups undersøgelse for Ugebrevet A4 viser, at de eneste, der fritager skattestoppet for et ansvar for de kommunale nedskæringer, er Venstre og konservatives egne vælgere. 46 procent af Dansk Folkepartis vælgere giver skattestoppet ansvaret, og hos de socialdemokratiske vælgere er tallet 68 procent.

Det lykkedes under valgkampen Venstre at overbevise befolkningen om, at skattestoppet ikke betød nedskæringer. Den overbevisning er ved at krakelere.

»Fogh-regeringens største og første løfte er, at den holder, hvad den lover. Derfor bliver folk kritiske, når statsministeren siger, at skattestoppet ikke betyder nedskæringer, når det er tilfældet i kommunerne,« siger Roger Buch.

Ifølge Roger Buch bliver situationen endnu mere kritisk. Kommunerne skal udarbejde nye budgetter næste år og næste år igen. Regeringens skattestop vil blive skydeskive hvert eneste år i 275 kommuner, og der vil også i fremtiden være mange venstrefolk blandt kritikerne.

»Hvis regeringen vil slippe helskindet ud af sin stærke retorik, må den vedkende sig en del af ansvaret for de kommunale nedskæringer. Det vil styrke Foghs troværdighed og skattestoppet. Men dybest set bliver det svært for Fogh at undgå nedslidning på skattestoppet. Han høstede en stor gevinst ved valget sidste år. Det er den gevinst, han er ved at tære på,« vurderer Roger Buch.