Skattestigninger skal betale for statens underskud

Af

Statens underskud dækkes bedst ind ved hjælp af højere skat. Kun hver ottende dansker er klar til at skære i den offentlige service, viser ny meningsmåling. Vi har en stor forklaringsopgave foran os, siger Venstres finansordfører.

REGNINGEN Nærmest inden danskerne har nået at købe den første flaske rødvin for regeringens længe ventede skattelettelser, er de parat til at sende pengene tilbage i de slunkne statskasser.

Det viser en ny meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. I målingen er danskerne for første gang blevet spurgt om, hvordan underskuddet på statens finanser bedst bliver betalt. Som klar nummer et på danskernes hitliste kommer skattestigninger, som 43 procent af de adspurgte foretrækker. En anden populær løsning er at indføre brugerbetaling på visse offentlige ydelser – det tilslutter 39 procent sig. Til gengæld er det blot 12 procent, der er klar til at skære i den offentlige service.

Den manglende vilje til at skære i den offentlige service rækker tilmed langt ind i regeringens egne rækker. Hos Venstres vælgere er det blot 21 procent, der siger, at underskuddet i statskassen bedst dækkes ind ved at skære i den offentlige service, mens det hos de konservative vælgere er 18 procent, der har den holdning.

Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ser resultatet som en indikation på, at den offentlige service nærmest er hellig.

»Den offentlige sektor rører du bare ikke ved. Det er hjertebarnet og definition på Danmark for mange vælgere,« siger han og tilføjer, at det ellers ville være relativt omkostningsfrit for vælgerne at pege på den offentlige sektor, da der ikke nævnes konkrete velfærdsområder, som eksempelvis ældreomsorgen eller børnepasningen, som målet for besparelserne.

»Det styrker billedet af, at man hellere vil betale lidt ekstra fremfor at skære ned.«

En våd klud i ansigtet på Løkke

Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov mener, at danskernes holdninger er en helt naturlig konsekvens af regeringens politik.

»De senere år har budt på den ene forringelse efter den anden i den offentlige service. Derfor er det blot logisk, at danskerne ikke er villige til at skære mere her, men hellere prioriterer velfærden og vælger at betale for det,« siger Morten Bødskov og tilføjer:

»Det her må være en våd klud i ansigtet på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).«

Sådan vælger Venstres finansordfører Tina Nedergaard imidlertid ikke at se på sagen. Hun mener først og fremmest, at danskernes forkærlighed for skattestigninger viser, at regeringen endnu har en stor forklaringsopgave foran sig.

»Det lyder måske meget tilforladeligt at hæve skatterne lidt og bringe balance i tingene af den vej. Men det er bare ikke en løsning og en politik, som vi tror på,« siger hun.

Problemet er ifølge Tina Nedergaard, at skattestigninger vil føre til et tab af konkurrencevne, mistede arbejdspladser og i sidste ende færre statslige indtægter – altså gøre ondt være.

»Vi lever ikke isoleret fra resten af verden. Derfor kan vi ikke bare sætte skatterne op, uden at det får konsekvenser,« siger hun.

Krisen tærer

Et eller andet skal der dog gøres. De offentlige finanser nærmest styrtbløder. Ifølge den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet vil der i 2010 og 2011 være et underskud på de offentlige finanser på henholdsvis 95 og 79 milliarder kroner. Og det kommer vel at mærke ovenpå et underskud på 50 milliarder kroner i 2009.

Regeringen er da også så småt begyndt at tale om behovet for at stramme livremmen ind.

I sin første nytårstale som statsminister sagde Lars Løkke Rasmusssen:

»Krisen tærer på den fælles kasse, og – ja – der bliver en regning at samle op, når vi er fuldt og helt igennem krisen.«

Budskabet blev gentaget i forbindelse med regeringsseminaret i midten af januar, hvor statsministeren talte om behovet for at træffe nogle helt konkrete beslutninger med øjeblikkelig effekt, der kunne bidrage til at bringe balance på kassekreditten.

Statsministeren skal dog ikke regne med, at han hverken nu eller senere får lov til at pille ved de offentlige kerneopgaver. Ifølge Ugebrevet A4’s måling er det sammenlagt kun to procent af danskerne, der mener, at et underskud på statsfinanserne bør dækkes ind via besparelser på ældreområdet, sundhedsvæsenet, børnepasningen eller folkeskolen.

Skal danskerne endelig pege på områder, hvor der i en tvungen situation kan spares, så er det på forsvaret – der nævnes af 33 procent. Ulandsbistanden nævnes af 26 procent og kulturområdet af 21 procent af de adspurgte. Tre områder, der, som professor Kasper Møller Hansen påpeger, ikke spiller den store rolle på de offentlige budgetter.

»Danskerne er villige til at spare alle de billige steder. Det er bare ikke de områder, der virkelig batter rent økonomisk,« siger han.

Venstres finansordfører Tina Nedergaard afviser også blankt at dække statens underskud ind via besparelser på ulandsbistanden eller forsvaret.

Hun fortæller, at hun under finanslovsforhandlingerne stod meget stærkt på, at ulandsbistanden fortsat skal være på et højt internationalt niveau. Og at det ikke skal være verdens fattigste, der skal betale for, at vi kan få det lidt bedre.

»Svarene viser tydeligt, at vi alle har mest fokus på de nære ting. Mens det er os politikere, der har ansvaret for det fjerne, som eksempelvis ulandsbistanden og forsvaret,« siger hun.

»Jeg er stålsat på, at vi ikke tager fra verdens fattige for selv at få lidt ekstra flødeskum,« siger hun.

Tina Nedergaard efterlyser samtidig en større grad af ansvarlighed hos oppositionen, der i hendes øjne godt kunne have været bedre til at fortælle vælgerne, at »der ikke bliver råd til at flotte sig i samme grad som tidligere.«

Det afviser Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov kategorisk.

»Vi hverken kan eller vil tage ansvar for en fejlslagen økonomisk politik, som det alene er regeringen, der har ansvaret for,« siger han.

»Socialdemokraterne har en anden politik end regeringen. Vi har klare finansieringer for velfærden, der er finansieret krone for krone.«