Skattesmæk belaster skatteminister

Af

Skatteordførerne hos både Socialdemokraterne og SF er rystede over skatteministerens skattesmæk til fagbevægelsen. De mener, ministeren har misinformeret Folketinget forud for skattereformens vedtagelse. Professor i statsret er enig. Hvis ikke ministeren trækker ekstra-regningen tilbage, truer SF og S med en næse.

NÆSE Penibel skattesag kan give skatteministeren problemer. Alle demokratiets sabler trækkes frem af krigskabinettet i kampen mod det, som Socialdemokraterne og SF kalder manipulation og snyd. Skatteminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, har nemlig, ifølge de to partiers skatteordførere, undladt at informere om at skattereformen blandt andet finansieres med en gigantisk regning til blandt andre fagbevægelsen i 2010. Et brud på oplysningspligten, siger ekspert i offentlig ret, professor Claus Haagen Jensen fra Handelshøjskolen i København (CBS).

I Folketinget hiver SF og Socialdemokraterne derfor både samråd, næser og ændringsforslag op af posen, mens LO på baggrund af sagens forløb nu kræver skattesmækket, der koster medlemmerne af LO 162 millioner kroner ekstra i skat, annulleret.

Hele sagen drejer sig om en sats i personskatteloven, der blev ændret i forbindelse med skattereformen, og som nu viser sig at betyde, at fagbevægelsen, arbejdsgiverforeninger og brancheorganisationer mister et fradrag og dermed kan se frem til en kæmpe ekstraregning i skat næste år. Det undlod Kristian Jensen bare at oplyse Folketinget om, og derfor mener skatteordførerne i Socialdemokraterne og SF at skatteministeren har manipuleret dem. Professor Claus Haagen Jensen er enig i, at ministeren har begået en fejl:

»Jeg kan trygt sige, at ministeren ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse. Fordi han direkte bliver spurgt om konsekvenserne af, at man ændrer en personskattesats - og én af konsekvenserne, viser det sig efterfølgende, bliver ikke omtalt. Det er selvfølgelig en fejl. Det skulle have været oplyst,« siger Claus Haagen Jensen og tilføjer:

»Det fremgår tydeligt af ministeransvarsloven, at han har en pligt, når han bliver spurgt, til at svare. Og det, han oplyser, skal være korrekt. Og han må ikke fortie væsentlige omstændigheder. Så der er ikke noget at spille om, det skulle have været oplyst.«

Svigtet sit ansvar som minister

Nick Hækkerup (S) mener, det er helt utilstedeligt at ministeren ikke oplyser ham og resten af Folketinget om konsekvensen af skattereformen:

»Skatteministeren har snydt Folketinget, fordi han ikke har informeret om den her konsekvens, da jeg spurgte til den. Ministeren har et problem, for han har en forpligtelse til at informere Folketinget i det lovforberedende arbejde,« siger Nick Hækkerup.

Skatteordfører i SF, Jesper Petersen, er helt på samme linje.

»Skatteministeren har manipuleret Folketinget ved ikke at lægge klart og åbent frem, hvad konsekvensen af hans skattereform er. Det er et demokratisk problem, fordi vi ikke kan diskutere konsekvenserne åbent, og det er juridisk et stort problem, når han ikke har informeret Folketinget, som han har pligt til efter ministeransvarsloven.«

De to har nu kaldt ministeren i samråd. Men det er ikke sikkert, sagen er afsluttet med det, forsikrer Nick Hækkerup (S):

»Hvis juristerne i skatteministeriet siger: ’Det er en fejl’, så er alt jo fryd og gammen. Men det er meget usandsynligt. Og alt efter hvad han siger, kan vi reagere. Vi kan derefter gå til udvalget for forretningsorden i Folketinget, og de kan give ham en næse, hvis de er enige i, at han har vildledt Folketinget.«

En næse kræver som minimum, at der kan skabes fælles fodslag med Dansk Folkeparti. Og her rasler man ikke med sablerne, før ministeren har haft lejlighed til at svare for sig i samrådet. Skatteordfører Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti mener dog ikke, at det er fremgået tydeligt, at en ændring af satsen i personskatteloven havde indflydelse på konsolideringsfradraget i fondsbeskatningsloven. Og principielt er han enig med Nick Hækkerup og Jesper Petersen.

»Det er altid et problem, når man ikke får et konkret svar på det, man spørger om. Det er mit principielle synspunkt. Men i forhold til den her sag, ser jeg frem til at høre ministerens egen forklaring i samrådet,« siger Mikkel Dencker (DF), der ikke er parat til at true med en næse på forhånd.

Næsen, der er den daglige talemåde for en kritik udtalt af Folketinget til en minister, kræver et flertal i salen. Professor Claus Haagen Jensen fra CBS vil ikke vurdere, om ministerens fejl kan koste en næse, men han siger:

»Det er helt klart en fejl og en kikser, men hvad kikseren har af konsekvenser, kan jeg ikke vide.«


Tvivl om loven er gyldig

For skatteordførerne i Socialdemokraterne og SF er der ingen tvivl om, at de gerne så ministeren ristet for sin forseelse. Mens Jesper Petersen (SF) kalder det »uhørt«, at ministeren ikke oplyste Folketinget om konsekvenserne for konsolideringsfradraget, mener Nick Hækkerup (S), at folkestyret er blevet snydt:

»Folketinget kan jo nær sagt vedtage hvad som helst, hvis regeringen fortier oplysninger,« siger Nick Hækkerup, og tilføjer:

»Man kan stille tvivl ved, om det er lovligt at opkræve den her skat. Det er domstolene, der skal afgøre det. Men det er en yderst vigtig pointe, at ifølge Grundloven kan ingen skat opkræves uden lov. Man kan altså ikke fjerne et fradrag administrativt, efter loven er vedtaget.«

Den pointe fremføres også af hovedorganisationen LO i et brev til skatteministeren. Her skriver LO’s formand, Harald Børsting, at han betvivler det juridiske grundlag for overhovedet at opkræve skatten:

»Jeg gør opmærksom på, at det som bekendt efter almindelig antagelse følger af Grundlovens §43, at der ved pålæg af nye skatter/øgede skatter stilles krav om et særligt klart hjemmelsgrundlag. Det mener jeg ikke er opfyldt,« skriver han.

Og det er professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen tilbøjelig til give både Nick Hækkerup og LO ret i.

»Der er meget, der taler for, at det er en rimelig måde at forstå grundloven på. Altså at den indebærer et krav til fortolkning af skatteregler, at de skal være gjort rimelig klare,« siger Claus Haagen Jensen og uddyber:

»Meget taler for, at det skulle have været eksplicit lagt frem. Det, der er det specielle, er først og fremmest, at man slet ikke har nævnt konsekvensen i det lovforberedende arbejde. Det kunne tale med særlig vægt for, at man ikke kan anse det for at være en del af den gældende skattelov.«


Dansk Industri betaler regningen

Mens LO er parat til at kæmpe til sidste blodsdråbe for at undgå ekstraregningen, ser man anderledes roligt på sagen i Dansk Industri (DI).

Her bekræfter direktør, Tine Rued, at også DI vil blive ramt »betydeligt«. Men regningen betaler DI gerne:

»Det er en samlet pakke, og det var en forudsætning fra Skattekommissionen, at det var en omlægning, det var ikke reelle skattelettelser – det havde DI helst set, men det var det ikke, og den præmis gik vi ind på. Så vi vidste godt, at der ville komme en regning. Ikke konkret lige her, men vi vidste det var en omlægning, og derfor ville skatterne blive opkrævet et andet sted. Så reformen er ’giv og tag’ – det har vi accepteret,« siger Tine Rued, direktør for Dansk Industri.

Det er kun få måneder siden, Kristian Jensen (V) modtog sin seneste næse. I maj skrev et enigt Udvalg for Forretningsorden en beretning, hvor Folketinget udtrykte »stærk kritik« af, at skatteministeren i strid med Grundloven havde igangsat dele af skattereformen og administreret efter nye regler, allerede inden de var vedtaget i Folketinget. Og det var ikke første gang, skatteministeren fik tildelt en næse. Kristian Jensen fik i 2005 en næse af de politisk udpegede statsrevisorer for smøl og utilstrækkelig indsats mod sort økonomi, der, ifølge Ritzau, årligt koster staten mellem 13 og 21 milliarder kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra skatteminister Kristian Jensen.