Skatterabat giver nye job og bedre bundlinje

Af

Et firma udnyttede en skatterabat, trak produktion hjem fra Polen og skabte 15 arbejdspladser i Kolding. Medicin-giganten Lundbeck har også fået fradrag for nye investeringer – men ville hellere have haft fradrag til forskning. Hver sjette virksomhed investerer mere i år på grund af det såkaldte investeringsvindue, viser rundspørge

Foto: Illustration: Søren Bidstrup, Scanpix.

RABATORDNING Det er nu et år siden, at danske virksomheder i forbindelse med skattereformen fik mulighed for at afskrive en række investeringer for at sætte gang i hjulene og skabe flere arbejdspladser.

Nu kan regnestykket gøres op, og næsten hver fjerde af de virksomheder, der har benyttet det såkaldte investeringsvindue, oplever, at det bidrager til en bedre økonomi i virksomheden.

Hver tiende virksomhed, der er blevet belønnet af investeringsvinduet, har desuden øget antallet af medarbejdere. Det viser en rundspørge blandt danske fremstillingsvirksomheder, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

I alt har 127 virksomheder deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i maj måned. På grund af det lave antal deltagende antal virksomheder kan undersøgelsen kun tages som en indikation på erhvervslivets oplevelse af investeringsvinduet.

Godt hver sjette virksomhed har ifølge undersøgelsen investeret mere i maskiner i år, efter at investeringsvinduet blev indført, end virksomheden gjorde året før. Men for det store flertal af virksomheder har investeringsvinduet dog ikke haft afgørende betydning og spillet ind på investeringerne, viser undersøgelsen.  

De økonomiske vismænd har netop anbefalet, at regeringen forlænger det såkaldte investeringsvindue, der giver virksomheder skatterabat, hvis de indkøber nye maskiner. Vismændene fremhæver, at investeringer i maskiner trods krisen er steget med godt 14 milliarder kroner i 2012.

Konkret kan en virksomhed, der køber nye maskiner, afskrive 1,15 krone for hver gang, de investerer for en krone. Målet er toptrimmede virksomheder, der kan skabe vækst, og 7.500 arbejdspladser inden årets udgang.

15 nye job i Kolding

En af de virksomheder, der har benyttet sig af det favorable skattetilbud, er firmaet Easyfoods, der sælger pølsehorn, kager og andre madvarer til tankstationer og bagerier. Og dermed er der skabt nye arbejdspladser i Kolding.

Direktør Flemming Paasch, der står i spidsen for Easyfoods med 115 ansatte i Danmark og en omsætning på 180 millioner kroner, beretter, at der er indkøbt ny teknologi for yderligere tre millioner kroner det seneste år i forhold til året før. Det betød blandt andet, at produktionen kunne trækkes hjem fra Polen.

»Det er en hel produktserie, vi har trukket hjem, og det har vi gjort i en kombination af, at der nu er kommet ny teknologi, og i øvrigt et ønske om at investere i vores medarbejderes kompetencer. Det kostede så 40 stillinger i Polen, desværre, men vi ansatte 15 i Danmark,« siger Flemming Paasch.

Næsten hver tredje virksomhed vurderer ifølge A4-undersøgelsen da også, at investeringsvinduet påvirker produktionsapparatet positivt.

Løser ikke meget

Ifølge undersøgelsen er mange virksomheder således glade for skatterabatten. Men i sig selv løser investeringsvinduet ikke ret meget, fremhæver flere af de direktører, der har deltaget i undersøgelsen. En af direktørerne, der deltager anonymt, skriver:

»Generelt har regeringen/politikerne en tendens til at ville løse virksomhedernes problemer med skattelettelse, udskydning af momsbetaling og nu øgede fradragsmuligheder. Det løser dog ikke det reelle problem: Manglende aktivitet og salg i vores branche, byggeriet. Samt stærkt øget pres på priser efter finanskrisen. Det kræver nu stadig, at der tjenes penge og genereres omsætning for at ville/kunne investere.«

Medicinalfirmaet Lundbeck har også udnyttet investeringsvinduet, men vicepræsident i Lundbeck Skat, Mogens Grüner, oplyser, at firmaets investeringsstrategi ikke ændrede sig, da muligheden for en skattelettelse pludselig viste sig. 

»De investeringer, som vi gennemførte og som kvalificerede sig til dette her, var et beskedent beløb, og det har kun givet os nogle få hundrede tusinde i skatteeffekt,« siger Mogens Grüner.

Milliard i rabat ønskes

Lundbeck investerer årligt mellem 200 og 500 millioner kroner i drift. I virkeligheden ville Mogens Grüner dog hellere have skatterabat til virksomhedens udviklings- og software-omkostninger, som løber op i fire milliarder kroner årligt.

Hvis Lundbeck fik denne type skatterabat, ville virksomheden anslået få en årlig skattenedsættelse på en milliard kroner, men det vigtigste er, vurderer Mogens Grüner, at det ville give flere job.

»Vi vil under alle omstændigheder investere, for vi er nødt til at investere for at kunne hjælpe mennesker, der lider af sygdomme i hjernen. Ville vi hellere have noget andet? Ja. Vi vil hellere have skattefradrag for forskning og udvikling, sådan som man har det i USA, Canada og Frankrig. Det ville være med til at skabe rigtigt mange arbejdspladser i Danmark,« siger Lundbeck-chefen.

Dødvægtstab

Men hvis mange virksomheder alligevel investerer – nu med skatterabat – bruger staten i en krisetid penge på investeringer, der alligevel ville være foretaget. Den slags som økonomer kalder for dødvægtstab, fordi skatterabatten ikke får målgruppen til at ændre adfærd.

»Skatterabatten er så lille, så det har ikke nogen indflydelse på virksomhedens investeringspolitik og rentabilitet,« erklærer en virksomhedsleder da også i undersøgelsen.

Det fremgår ikke i undersøgelsen, om virksomhederne ville have investeret, selv hvis investeringsvinduet ikke fandtes.

Men godt fire ud af ti, som har deltaget i undersøgelsen, har i investeringsvinduets første år benyttet muligheden for at afskrive udgifter med 115 procent. Godt fem ud af ti har ikke. Resten svarer ’ved ikke’.

Ifølge de økonomiske vismænd var etableringen af investeringsvinduet sidste år med til at forøge landets samlede vækst i BNP med 0,2 procent. Og i år vil det øge væksten med 0,1 procent.

Til gengæld antager Vismændene, at væksten tilsvarende vil falde 0,3 procent af BNP næste år, når vinduet igen lukker i. Og i 2015 vil væksten falde yderligere 0,5 procent, vurderer vismændene.

Direktør i Easyfoods Flemming Paasch er overbevist om, at investeringsvinduet har gavnet nogle virksomheder, men han peger på, at typen af virksomhed er afgørende for effekten af skatterabatten.  

»Initiativet er godt, men vi havde foretaget disse investeringer alligevel.  Vi er en virksomhed, der er baseret på innovation helt generelt, og derfor er vi hele tiden nødt til at tænke i, hvordan vi investerer i noget teknologi, der gør, at vi kan hæve vores konkurrenceevne,« siger han og peger på, at politikerne i stedet skulle have lempet afgifterne, fordi det ville have højnet alle virksomheders konkurrenceevne.

Skattepolitisk chef i Dansk Industri Jacob Bræstrup gør også opmærksom på, at investeringsvinduet nok har noget dødvægtstab over sig. Ligesom det ikke nødvendigvis skaber ret meget vækst.

»Da vinduet blev indført, kvitterede vi for hensigten med det – og det skal bemærkes, at alle virksomheder, der har udnyttet vinduet, jo har opnået en besparelse i forhold til situationen uden vinduet. Men vi påpegede samtidig, at det, der var behov for, var forbedringer af de strukturelle investeringsvilkår i Danmark samt generelt et lavere omkostningsniveau for virksomhederne,« siger Jacob Bræstrup.

Han peger på, at dette forårs vækstpakke, Vækstplan DK, der blandt andet indeholdt selskabsskattelettelser, batter langt mere for erhvervslivet.

Det er ikke nok

Alligevel er DI ikke færdige med at fremsætte ønsker til politikerne. For at være konkurrencedygtig bør selskabsskatten sænkes yderligere, ligesom der fortsat er behov for at lette en række øvrige skatteomkostninger på erhvervslivet. Det gælder bl.a. NOx-afgiften og den nye arbejdsskadeafgift. Verden står aldrig stille, lyder det fra DI, og derfor må Danmark hele tiden være på tæerne.

»Vi er meget meget glade for aftalen, det er en gamechanger, og vi skifter ind på et nyt spor, hvis man ser på den politiske erkendelse af erhvervslivets rolle som vækstskaber. Men vi er ikke i mål. Det er man aldrig. I en privat virksomhed må man, når man har nedbragt omkostningerne et sted, straks se, hvor man så kan nedbringe omkostningerne for at forbedre sin konkurrenceevne. Sådan er det også for Danmark,« siger Jacob Bræstrup.

Sikrer danske job 

Dansk Metals formand, Claus Jensen, har hele vejen igennem støttet tanken om et investeringsvindue, ligesom han i sidste uge roste vismændene for at foreslå regeringen, at man forlænger vinduet et eller flere år, når ordningen udløber til nytår.

»Dansk Industri var jo som udgangspunkt ikke synderligt imponeret, men jeg synes, det er vigtigt, vi taler varmt om det. Du skal jo investere i driftsmidler, der står i Danmark og skaber danske arbejdspladser, for at få rabatten. En selskabsskattelettelse får du uanset, hvor du producerer. Jeg tror, at det her direkte bidrager til, at virksomhederne investerer i maskiner, der står her i landet,« siger Claus Jensen.

Men er der ikke penge i virksomhederne, er der ikke noget at investere for. En anonym besvarelse i undersøgelsen slår hovedet på sømmet:

»Når det ikke er til at låne penge til investeringer og udvidelser på grund af bankernes kræmmermetoder, kan man lave alle de fornuftige fradrag, man vil. De kommer ikke til at hjælpe alligevel.«