Skatteministerens svar

Mail fra Skatteministeriet på vegne af ministeren til Ugebrevet A4

 

Skatteminister Benny Engelbrecht udtaler:
»Jeg har forståelse for, at der er interesse for at bevare Boligjobordningen. Men regeringens politiske holdning er nu en gang bare den, at der er mere effektive måder at skabe beskæftigelse på. Det er det centrale for os, og derfor prioriterer vi anderledes. Vores holdning understøttes så samtidig af tal, som blandt andet viser, at brugen af ordningen ikke har levet op til de politiske ambitioner, der lå bag beslutningen om at forlænge af ordningen.«