IRLAND

Skattely med store udfordringer

Af

SAS vil flytte dele af virksomheden til Irland for at drage fordel af lav skat og billigere medarbejdere. Irland har haft høj vækst og tiltrukket en række multinationale selskaber. Men landet er også truet af stigende ulighed. Vi tegner et miniportræt.

»Irland har ikke brugt velstanden til at skabe en velfærdsstat. Rigdommen er koncentreret på forholdsvis få,« siger professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

»Irland har ikke brugt velstanden til at skabe en velfærdsstat. Rigdommen er koncentreret på forholdsvis få,« siger professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet. Foto: Scanpix

»Åh, jeg kan stadig huske, da jeg søgte job i London i 60’erne. Dengang var der ikke noget at få her, og irerne rejste ud i stort antal,« sagde den ældre mand på pubben.

Samtalen var faldet på EU, og manden var absolut tilhænger af det europæiske fællesskab. Ikke mindst fordi det gav irerne en mulighed for at gøre sig gældende uden briterne.

»Da jeg kom til London, kunne man stadig se skilte med ‘no blacks, no Irish need apply’, og det gjaldt både boliger og job,« tilføjede manden med den form for bitterhed, som tanken om gamle ydmygelser kan holde ved lige. Dem er der en del af, når det gælder forholdet mellem Storbritannien og Irland, selv om det i dag er irerne, som økonomisk er ovenpå.

Kontrasten fra 50’ernes og 60’ernes ludfattige Irland til dagens brølende keltiske tiger med en vækstrate og et BNP blandt Europas højeste er voldsom. Irerne selv peger typisk på to forhold, når de skal forklare det: EU og lave skatter. Ikke mindst selskabsskatten, som med 12,5 pct. er EU’s laveste, i hvert fald indtil videre. Ungarn planlægger at sænke sin til 9 procent i løbet af 2017. Det vender vi tilbage til.

Den lave irske selskabsskat blev gradvist indført fra sidst i 50’erne af den daværende premierminister Seán Lemass og finansminister T.K. Whitaker, fortæller irlandsekspert lektor Michael Bøss fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Formålet var at åbne landet for udenlandske investeringer efter en lang periode med en protektionistisk økonomi. Det lykkedes. I dag strømmer store selskaber fra hele verden til Irland, og senest har SAS varslet, at en del af forretningen vil blive placeret i et irsk datterselskab for at spare på omkostningerne.

»Der er ingen tvivl om, at den meget lave skat er en væsentlig del af forklaringen på den stærke, irske økonomi. Den satte gang i en modernisering og genopbygning, og siden hjalp investeringer fra EU i navnlig infrastrukturen væksten med at brede sig fra Dublin og videre ud i landet,« siger Michael Bøss.

Fattigdom og ulighed

Irlands økonomi har taget så hurtige spring, at øgenavnet ‘den keltiske tiger’ har bidt sig fast. Ganske vist tabte tigeren fart i en periode i 80’erne, men det var der så mange økonomier, der gjorde, siger Michael Bøss. Tigeren sprang siden videre i fuld fart, indtil den i 2008 ramte finanskrisen.

Det medførte til gengæld en voldsom opbremsning og EU-krav om efterfølgende genopretning af økonomien med store nedskæringer i det offentlige budget frem til 2014. Men nu er den irske økonomi igen blandt Europas stærkeste – i hvert fald på papiret.

For den anden side af den irske økonomi er en af de mest ulige indkomstfordelinger i EU og en risiko for at ende i fattigdom, som er blandt de største uden for Nordeuropa. 10 procent af befolkningen ejer mere end 50 procent af alle værdier, og med den hårde økonomiske genopretning er uligheden steget endnu mere. Samtidig har nedskæringerne betydet længere ventelister til f.eks. hospitalerne, ligesom hjemløsheden er steget.

»Irland har ikke brugt velstanden til at skabe en velfærdsstat. Rigdommen er koncentreret på forholdsvis få,« siger professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

»Risikoen for at ende i fattigdom er 26 pct. i Irland. Til sammenligning er den 19 procent i Danmark,« siger Bent Greve.

Flere eksperter og irske økonomer er bekymrede for, at presset på økonomien vil underminere den irske middelklasse. Det kan få væksten til at gå i stå, efterhånden som færre har penge at bruge.

»Irland har et højt BNP og en høj vækst, men spørgsmålet er, om det også føles sådan i befolkningen,« siger Bent Greve.

»Der er i høj grad tale om, at virksomhederne flytter deres overskud til Irland, men de flytter ikke nødvendigvis deres aktiviteter med. Det er blandt andet de immaterielle værdier – patenter og den slags – som de flytter til Irland. Og dem kan der være mange af i en postboks,« konstaterer professoren.

Hård Brexit og America First

Forude venter flere svære udfordringer for Irland, mener Michael Bøss. Brexit er et problem. De EU-glade irere havde håbet, at Storbritannien ville satse på en blød exit fra det europæiske samarbejde. I stedet er der lagt op til en hård Brexit, og det betyder blandt andet fysiske grænser mellem Nordirland og den irske republik. I sig selv følsomt – drømmen om et forenet Irland lever stadig, selv om borgerkrigen i Nordirland, lokalt bedre kendt som ‘the troubles’, officielt sluttede langfredag i 1998.

Derudover betyder en grænseovergang og et Storbritannien uden for EU, at handlen mellem de to lande kommer til at gå langsommere og blive væsentligt mere besværlig. Storbritannien er en af Irlands vigtigste handelspartnere, så det får en betydning, siger Michael Bøss.

»Samtidig er Donald Trump som præsident i USA noget, som bekymrer mange irere. Han har med sit ‘America first’ gjort det klart, at han vil favorisere virksomheder, som producerer i USA. Irerne frygter, at det vil få flere virksomheder til at rykke væk fra Irland og til USA i stedet,« siger han.

Og selv om økonomien umiddelbart er sund, er der risiko for, at uligheden vokser yderligere.

»Nogle irske politikere har misundt os den skandinaviske velfærdsmodel,« siger Michael Bøss.

»Men det kommer til at klinge lidt hult, for der er samtidig ikke vilje til at sætte skatten op. Er man i job i Irland, kan man blive meget velhavende. Til gengæld kan man let ende i fattigdom, hvis man ar et dårligt betalt job eller slet intet. Men det er en mere liberal økonomisk model end den danske, og de lave skatter er populære, selv om der efter den økonomiske genopretning er kommet nye partier,« siger Michael Bøss.

En europæisk udfordring

Irland har ikke nødvendigvis Europas billigste selskabsskat ret meget længere. Ungarn har givet udtryk for at ville sænke sin, andre europæiske lande, herunder Danmark, har indført lavere selskabsskatter, og der er en reel risiko for, at det bliver et kapløb mod nul, siger professor Bent Greve.

Han mener, at der er behov for et europæisk initiativ, som skal fastlægge nogle fælles regler for, hvordan selskabsskat beregnes i EU-landene, og som samtidig sætter en minimumsgrænse for skattesatserne for at undgå, at landene bliver ved at underbyde hinanden.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har allerede taget et opgør med Irland. Ikke mod landets skattesatser som sådan – det er EU-landenes egen beslutning – men fordi giganten Apple ifølge EU fik en unfair konkurrencefordel ved en endnu mere fordelagtig skatteaftale med Irland end den sædvanlige. EU har med Margrethe Vestager i spidsen beordret Irland til at kræve knap 100 milliarder kroner tilbage fra Apple, og der er generelt fokus på skattely.

Bent Greve tvivler samtidig på, at klimaet i EU næppe lige nu er til initiativer, som vil give EU større indflydelse.

»Men det ville være et godt initiativ. EU-landene har behov for ikke at indlede en spiral for at underbyde hinanden i skat, for det ender med, at ingen får ret meget,« siger Bent Greve.