Skattelettelser vil ikke redde danskerne fra arbejdsløshed

Af

Offentlige investeringer er tre gange så effektive som skattelettelser til at bekæmpe arbejdsløshed, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De økonomiske vismænd er enige, men anbefaler alligevel skattelettelser.

LEDIGHED At bruge skattelettelser til at holde arbejdsløsheden nede svarer til at fylde en flaske ved at sætte den ud i regnvejr, advarer økonomerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet). Når det regner på de private husholdninger, drypper det ganske vist lidt på beskæftigelsen, men en stor del af pengene risikerer at ramme ved siden af. Der er nemlig ingen garanti for, at hr. og fru Danmark vælger at investere alle pengene i danske arbejdspladser.

»Pengene skal først igennem de private husholdninger, og der kan de både ende under hovedpuden eller blive brugt til udlandsrejser og andet, der ikke hjælper den danske beskæftigelse. Derfor er skattelettelser ganske enkelt ikke det mest effektive instrument, hvis målet er at bekæmpe ledigheden,« siger økonom i AErådet Martin Madsen.

Års jubeloptimisme er afløst af frygten for massearbejdsløshed – også blandt de politikere, som lige nu forbereder årtiets store skattereform. Fristelsen ligger lige for: Når man alligevel er i gang med at rykke rundt på skatte-milliarderne, hvorfor så ikke benytte lejligheden til at lukke lidt ekstra penge ud til danskerne i form af skattelettelser, så de igen kan blive glade forbrugere af modetøj, røde bøffer og nye badeværelser?

Men ønsker politikerne virkelig at gøre noget ved den stigende ledighed, skal der tages helt andre midler i brug, mener AErådet. De foreslår, at politikerne i stedet investerer pengene i renovering og byggeri i det offentlige. På den måde går pengene direkte til at bevare arbejdspladserne for de håndværkere, der skal skifte taget på idrætshallen, renovere skolens toiletter eller de banearbejdere, der skal lægge skinnerne til nye og hurtigere tog.

»Det er en investering, der vil virke her og nu og samtidig have positive virkninger på lang sigt, fordi vi undgår, at offentlige bygninger forfalder, og folk spilder arbejdstid på at vente på toget eller sidde i en bilkø,« siger Martin Madsen.

Skattelettelser har også fordele

AErådets beregninger viser, at offentlige investeringer på fem milliarder kroner om året vil sende 11.000 i beskæftigelse over de næste to år, mens skattelettelser for et tilsvarende beløb kun vil give 3.800 danske arbejdspladser. Politikerne får med andre ord næsten tre gange så mange job for pengene, hvis de investerer dem i det offentlige i stedet for at lukke dem ud som ekstra skattelettelser i forbindelse med en skattereform.

Hvorvidt tallene fordeler sig, netop som AErådets beregninger viser, ønsker formanden for det økonomiske råd, professor Peter Birch Sørensen, ikke at tage stilling til, men den grundlæggende mekanisme er ikke til diskussion.

»Det er helt rigtigt, at der er en stor beskæftigelseseffekt, hvis man bruger pengene på offentlige investeringer. Også væsentligt større, end hvis man bruger et tilsvarende beløb på skattelettelser,« siger Peter Birch Sørensen

Alligevel mener han, at i hvert fald en del af pengene med fordel kan bruges på skattelettelser i forbindelse med skattereformen. Det kan for eksempel gøres ved, at man lader skattelettelserne træde i kraft med det samme, mens lavere fradrag eller højere afgifter indfases gradvist over nogle år.

Overvismanden gør opmærksom på, at politikerne også har andre hensyn end den stigende ledighed. Og hvis nedturen på boligmarkedet skal bremses, er skattelettelser ikke nogen dårlig kur, fordi det sætter pengene direkte ind på den konto, der skal betale huslejen, påpeger han:

»Hensynet til at undgå store prisfald på boligmarkedet taler for, at man laver en finanspolitisk lempelse via en skattelettelse – hvorimod ønsket om at få mest mulig aktivitet og beskæftigelse for pengene taler for offentlige investeringer. Derfor mener vi, det er fornuftigt at kombinere begge elementer i en kommende vækstpakke.«

70’er-agtig tankegang

Den borgerlige tænketank CEPOS opfatter AErådets beregninger som ”halvfjerdseragtig tankegang”, hvor man bevidstløst hælder penge ud til offentlige investeringer. Han tvivler på, at det nytter noget at give flere penge til kommunerne i det håb, at det sætter de lokale håndværkere i arbejde.

»Kommunerne har rigtig mange penge at rutte med derude. Men en kommunalpolitiker vil hellere bruge pengene på flere hjemmehjælpere end på at reparere det tag, der kan vente til efter næste valg,« siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen og uddyber:

»Jeg synes hellere, man skulle lade private eje og drive folkeskoler, og så kan kommunen leje sig ind. En privat ejer vil ikke udsætte renovering af et tag, for hvis man gør det, så koster det mere næste år og næste år igen,« lyder Mads Lundby Hansens analyse.

I det omfang politikerne ønsker at bruge penge på offentlige investeringer, mener han, der skal ligge nagelfaste beregninger, som viser, at det faktisk kan betale sig. Og at skatteyderne som minimum får en forrentning af deres investering på fem procent.

»Men vores anbefaling er, at man i stedet gennemfører marginalskattelettelser, fordi det giver efterspørgsel på den korte bane og øget arbejdsudbud og velstand på den lange bane,« fastholder Mads Lundby Hansen.

Slå Koldt vand i blodet

CEPOS-cheføkonomen mener dog under alle omstændigheder, det er for tidligt at sætte gang i jobmøllen nu, mens arbejdsløsheden ligger på et rekordlavt niveau på omkring 50.000 ledige.

Også Det Økonomiske Råd peger på, at finanspolitiske lettelser lige nu kan risikere at give bagslag, fordi der endnu ikke er hænder til at løfte de nye job, som øgede offentlige investeringer vil give. Rådet regner med, at ledigheden vil have rundet 100.000 i 2010, og først til den tid mener vismændene, der skal gribes ind.

»Det er desværre ikke realistisk at fastholde det nuværende lave ledig-hedsniveau. Produktiviteten har været

faldende og lønnen stigende herhjemme i forhold til omverdenen,« konstaterer overvismand Peter Birch Sørensen.

Men selv om ledigheden stadig er lav, så har den været i lodret vækst de seneste fem måneder i netop de fag, der skal stå for renovering af skoler og andre offentlige bygninger, påpeger AErådet. Hvis bygningsarbejdere skal

have et arbejde til sommer, er det derfor nu, der skal planlægges og fremrykkes projekter i det offentlige, siger Martin Madsen:

»Skal man sidde og vente på, at ledigheden stiger, når vi ved, med meget stor sikkerhed, at det vil ske? Vi kan jo bare se på alle de økonomiske indikatorer og åbne avisen for at læse om fyringer hver dag. Hvis vi først venter på, at skaden er sket, så risikerer vi at komme for sent.«

Peter Birch Sørensen udelukker ikke, at det kan blive nødvendigt at sætte tidligere ind, hvis ledigheden stiger mere end ventet. Men sætter man for tidligt ind, er der fare for, at politikerne får tømt hele krudtlageret, før krigen for alvor går i gang, advarer han:

»Der er kun en begrænset pose penge, man kan bruge til at lempe – og de skal fyres af, når man får den største effekt. Det er vigtigt, at man ikke bringer sig i en situation, hvor man allerede har brugt alle pengene, hvis det så viser sig, at det bliver et meget langvarigt, internationalt tilbageslag.«