Skattelettelser er tabersag for venstrefløjen

Af

Venstrefløjens åbning over for skattelettelser på arbejde er et selvmål, mener valgforsker. Han bakkes op af ny måling, som sætter en fed streg under, at skattelettelser er alt andet end en vigtig dagsorden blandt SF og Socialdemokraternes vælgere.

SELVMÅL Både Socialdemokraterne og SF har i den seneste uge meldt sig ind i kampen for skattelettelser på den sidst tjente krone. En af de mere bemærkelsesværdige udmeldinger fra SF’s landsmøde i forrige weekend var således, at både topchefen, bankdirektøren og ministeren i det socialistiske partis øjne burde betale mindre i skat af den sidste tjente krone:

»Det afgørende for os er, at man sænker skatten på alle indkomster, også topskatten,« lød det mildt sagt overraskende fra den tidligere kommunist og nuværende skatteordfører i SF Ole Sohn.

Det er imidlertid ikke skattelettelser, som står øverst på dagsordenen hos venstrefløjens vælgere. I en ny meningsmåling gennemført af Ugebrevet A4 er det kun henholdsvis tre og fem procent af SF og Socialdemokraternes vælgere, der rangerer skattelettelser på arbejde som den vigtigste af de 10 dagsordener, de politiske partier har præsenteret Ugebrevet A4 for. Højt på dagsordenen blandt venstrefløjens vælgere er i stedet et løft i at velfærdsstatens kerneydelser og en øget politisk indsats for at bremse klimaforandringerne.

Radikale tænder ikke på skattelettelser

Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen mener, at venstrefløjens seneste udmeldinger på skatteområdet er et »selvmål«:

»Vælgermæssigt og strategisk er det en tabersag for venstrefløjen at begynde at snakke om skattelettelser,« konkluderer han.

Det er dog ikke kun venstrefløjen, der i Christian Albrekt Larsens øjne fejltolker vælgernes holdninger til skattelettelser.

»Rent strategisk giver det ikke nogen mening at køre så hårdt på skattelettelser, som mange partier gør. I mange, mange år har det ikke været noget, som man kan mobilisere særligt mange vælgere på,« siger han.

Det understreges også af Ugebrevet A4’s undersøgelse. Ikke kun for socialdemokrater og SF’ere er der en overraskende lille interesse for at få skattelettelser højest på dagsordenen. Det gælder også for Ny Alliances og Det Radikale Venstres vælgere, hvilket må siges at være overraskende, set i lyset af at begge partier har slået hårdt på netop en sænkelse af indkomstskatten.

Samtidig skal det dog nævnes, at både Venstre og Konservatives vælgere er varme på skattedagsordenen. Ifølge Christian Albrekt Larsen ændrer det dog ikke ved, at skattelettelser ikke er det, som venstrefløjen skal sætte sin lid til, hvis de vil vinde magten.

»Socialdemokraterne og SF skal gå efter Venstre og Dansk Folkepartis arbejdervælgere. Og for dem er det altså ikke sænkelser i topskatten, der står øverst på ønskelisten,« siger han.

SF’s skatteordfører Ole Sohn er godt klar over, at det er velfærden og klimaudfordringerne, der topper SF-vælgernes dagsorden.

»Men der er jo opgaver, der skal løses, selv om det ikke står øverst på vælgernes ønskeseddel,« siger Ole Sohn og fortsætter:

»Vi er nødt til at foretage en omlægning af vores skattesystem, så det matcher den globaliserede verden, vi lever i. Vi er nødt til at sænke skatten på arbejde, hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække og fastholde arbejdskraft.«

Samtidig understreger Ole Sohn dog, at det er vigtigt for ham, at en eventuel sænkelse af topskatten ikke må gå ud over velfærden.

Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup ser heller ikke det store problem i, at hans partis kernevælgere ikke er synderligt optagede af en sænkelse af skatten på arbejde.

»Man kan vel sige det på den måde, at nøjedes vi med at appellere til de socialdemokratiske vælgere, så kommer vi ikke tilbage til regeringsmagten. Vi skal jo – navnlig som det ser ud nu – have trukket nye vælgere til,« siger han med slet skjult henvisning til, at Socialdemokraterne i de seneste meningsmålinger har haft en historisk lav tilslutning fra vælgerne på i omegnen af 20 procent.

Samtidig vil Nick Hækkerup dog ikke helt afskrive, at de socialdemokratiske vælgere kan have en interesse i skattelettelser, selv om der umiddelbart er andre ting, de prioriterer højere. Blandt andet ser han de seneste ugers debat og konflikt om de offentligt ansattes lønninger som et tydeligt udtryk for, at der bredt i befolkningen er en interesse i flere penge til den enkelte.

Skattekommission bliver godt modtaget

Hvordan en eventuel fremtidig lettelse af skatten på arbejdsindkomst bliver udformet afhænger i første omgang af, hvad Skattekommissionen disker op med. Skatteminister Kristian Jensen (V) har flere gange udtalt over for Ugebrevet A4, at han ikke vil diskutere omlægninger eller ændringer i skattesystemet før kommissionen, senest 1. februar 2009 kommer med sit udspil.

Endnu har vi til gode at se det første udspil eller indikation af, hvad skattekommissionen har i tankerne. Men som det fremgår af kommissoriet, kan alt bortset fra ejendomsværdiskatten komme i spil, så længe der bare er tale om et økonomisk holdbart og fordelingsmæssigt afbalanceret udspil til en skattekommission.

På Christiansborg er skattekommissionen, ledet af den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch, blevet vel modtaget.

»Jeg tror, at med den arbejdsform, sammensætning og program, som kommissionen har, så kommer de med et samlet udspil, der vil være et godt og brugbart grundlag for de videre politiske forhandlinger,« siger Nick Hækkerup.

Også uden for Christiansborg er der tilfredshed med, at der nu er nedsat en skattekommission:

»Jeg tror og håber på, at kommissionen kan være med til at modne debatten om skattelettelser, så det ikke bare bliver en diskussion om de fordelingsmæssige konsekvenser,« siger direktøren for den borgerlige tænketank Cepos, Martin Ågerup.

En holdning, han ikke overraskende deler med formanden for skatteborgerforeningen, Steen Jeppesen. Han opfordrer til, at man husker, at velfærd er andet og mere end servicen på landets sygehuse og plejehjem:

»Velfærd er ikke kun forbundet med den offentlige sektor. Den er også forbundet med den private velfærd i form af bolig, tøj og mad. Faktisk er den offentlige sektor sekundær i forhold til den private, selv om man skulle tro det modsatte, når man følger den offentlige debat.«

Skattelettelser er ikke en sællert

Uanset politikerne og debattørernes glæde skal man dog ikke forvente, at skattekommissionens arbejde og konklusioner bliver en folkelig sællert lig velfærdskommissionen, der blev mødt med intens mediebevågenhed og stor interesse i brede dele af samfundet. Det fortæller lektor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet:

»Det er svært for vælgerne at relatere skattekommissionen og den nærmere udformning af vores skattesystem til de problemer, som de møder i deres dagligdag. Tilmed er der overhængende risiko for, at det bliver et meget teknisk udspil, så det bliver svært at få mobiliseret danskerne til den her diskussion.«

Hvorvidt de efterfølgende politiske beslutninger lider samme skæbne afhænger meget af, hvad det præcise indhold af en skattereform bliver. Men skal man dømme ud fra historien, så er det næppe skattespørgsmålet, der kommer til at bestemme farven på den næste regering, mener Christian Albrekt Larsen: »Skattelettelser er bare ikke en sællert.«