Skattelettelser er smurt ujævnt ud

Af | @IHoumark

De rigeste får næsten 15 gange mere ud af regeringens skattelettelser end de fattigste. Det viser den første analyse af samtlige skattelettelser under VK-regeringen. Der bliver med tiden skabt en ulighed, som kan give alvorlige spændinger mellem samfundets bund og top, advarer eksperter.

BYRDEFORDELING Alle sparer i skat, men nogle sparer mere end andre. Det er virkningen af de populære skattelettelser, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har givet siden 2001. Eksempelvis sparer de mest vellønnede i gennemsnit omkring 20.500 kroner om året, mens folk med små indtægter kun slipper 1.400 kroner billigere i skat.

Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), der har gennemført de første beregninger på, hvem der har størst udbytte af regeringens samlede skattelettelser. Rådet har analyseret virkningerne af skattestoppet fra 2001, forårspakken fra 2004 og skattepakken fra 2007. Her tegner der sig i tørre tal et skævt billede. Eksempelvis får den rigeste 10. del af befolkningen en skattegevinst, som er næsten 15 gange større end den fattigste 10. del af befolkningen.

Når smørret i form af skattelettelser er smurt så ujævnt ud, kan det give samfundsproblemer. Det mener professor i sociologi ved Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen.

»På længere sigt kan det få alvorlige konsekvenser, hvis politikerne laver en cocktail af skævt fordelte skattelettelser, besparelser på velfærden og en øget privatisering af velfærdsgoder, som vi eksempelvis ser det med et stigende antal private sundhedsforsikringer. Markante forskelle i levestandard kan give store spændinger mellem befolkningsgrupper og føre til øget kriminalitet,« siger Jørgen Elm Larsen.

Det er ikke blot i kroner og øre, de velbjærgede høster de største gevinster på skattelettelserne. Relativt set får de bedst lønnede også mere ud af det end de lavtlønnede. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) er det sådan, at den rigeste tredjedel af befolkningen får en gevinst svarende til 3,2 procent af deres årsindkomst, mens den tredjedel med de mindste indtægter kun får en fremgang på 1,5 procent.

De store forskelle i skattelettelser råber på politisk debat, mener professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter John Andersen.

»Skattelettelserne – kombineret med de seneste års store stigninger i boligformuerne – bidrager på længere sigt i høj grad til ulighed i samfundet. Skattelettelser opleves af de fleste som noget relativt teknisk, men især politikerne burde debattere, hvorvidt de ønsker at øge uligheden ved at belønne den bedst stillede del af borgerne,« siger John Andersen.

Det er især skattestoppet, der giver store forskelle i, hvad folk sparer i skat. Skattestoppet indebærer, at ejendomsværdiskatten har været fastfrosset siden 2001. Da huspriserne er steget voldsomt i mellemtiden, udløser fastfrysningen store, årlige besparelser til boligejerne. Eksempelvis er besparelsen i gennemsnit for boligejere i København på 9.000 kroner om året.

Regeringens skattelettelse til boligejerne er langt fra en uskyldig pakke, mener professor John Andersen.

»Ifølge den fremherskende protestantiske arbejdsmoral er det i orden med den ulighed, som kommer af, at folk via flid og talent bliver velstillede. Men når boligejere – som følge af store stigninger i deres friværdi – kan kaste sig ud i overflødigt forbrug, så begynder mange danskeres retfærdighedsfølelse at krakelere. De velstilledes ekstreme forbrugerisme kan for de dårligst stillede være en provokation, der får dem til at føle sig udenfor og give alvorlige spændinger mellem samfundets top og bund,« siger John Andersen.

Nordsjællændere forgyldt

AE-rådet indkredser i sin analyse præcist, hvem der har vundet mest og mindst på regeringens skattelettelser. Dem, der for alvor skummer fløden, er mænd i alderen 40-55 år med en god uddannelse og et godt job bosiddende nord for København. I denne kategori er eksempelvis den 43-årige finansminister og jurist Lars Løkke Rasmussen (V), der bor i nordsjællandske Græsted.

Skattelettelsernes mindste vindere er især ufaglærte kvinder – under 24 år eller over 65 år – i det vestlige Jylland. Hvis kvinden også er ledig, kan hun godt opgive at skattespare sig til en af de 40-tommers fladskærme, der er mange af i Nordsjælland. Ifølge AE-rådet sparer folk uden for arbejdsstyrken i gennemsnit kun 2.500 kroner om året som følge af skattelettelserne.

Der er i det hele taget markante geografiske forskelle på besparelserne. For eksempel sparer en borger i Gentofte nord for København i gennemsnit 16.000 kroner om året, mens beboeren på Mors i Vestjylland kun får en skattelettelse på 5.100 kroner. Beregningerne er udført af økonom Jonas Schytz Juul fra AE-rådet, som siger:

»Skattestoppet har bidraget til de kraftige stigninger i huspriserne i områder som København og Århus. Prisstigningerne har gjort det økonomisk sværere for folk fra yderkantsområder at flytte til attraktive områder, som dermed i højere grad bliver forbeholdt de rigeste. På den måde har skattestoppet øget uligheden mellem folk med forskellig bopæl.«

Professor John Andersen fra Roskilde Universitetscenter ser en tendens til, at eliten samler sig med økonomisk opbakning fra blandt andet skattestoppet.

»Der er tendenser i de her år til, at de rige og talentfulde samler sig i bestemte boligenklaver, hvor de stort set kun omgås hinanden. Det skaber afstand mellem befolkningsgrupper og kan i sidste ende gå ud over både de velstilledes og de dårligst stilledes lyst til at være en del af det store samfundsfællesskab,« siger John Andersen.

Ulighed og misundelse

Skattelettelsernes bidrag til ulighed er en alvorlig sag, mener næstformand og skatteordfører for Socialdemokraterne Nick Hækkerup.

»Tallene fra AE-rådet viser, at regeringen fører helt traditionel borgerlig politik, hvor man øger forskellen mellem de rigeste og de fattigste. Fortsætter det, vil det på et tidspunkt gå ud over sammenhængskraften i samfundet. Øget økonomisk ulighed kan udløse mere kriminalitet, fordi nogle vil være frustreret over kun at have råd til at bo i bestemte områder, mens de kan se andre feste på livets champagneside,« siger Nick Hækkerup.

I forhold til ulighed ser Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen ikke de store problemer.

»Vi er det land i OECD (økonomisk samarbejdsorganisation for velstillede lande, red.), der har den mest lige fordeling af indkomsterne. Og beregninger har vist, at det vil vi fortsat være, selv om man fjerner topskatten,« siger Torsten Schack Pedersen og fortsætter:

»Jeg bryder mig ikke om sådan en misundelses-tilgang, hvor min fornøjelse over min lettelse i skat skal afhænge af, hvor meget min nabo har fået. Vi bør i stedet glæde os over, at stort set alle har fået skattelettelser.«

Elastisk skattekommission

Venstremanden Torsten Schack Pedersen kunne ellers have god grund til at være misundelig på socialdemokraten Nick Hækkerup. Venstremanden bor i Thisted, hvor skattelettelserne i gennemsnit har lettet borgerne for 5.400 kroner i skattebetaling om året, mens socialdemokraten Nick Hækkerup bor i Hillerød, hvor borgerne i gennemsnit slipper 11.100 kroner billigere.

Nick Hækkerup og de andre socialdemokrater sagde gang på gang under efterårets valgkamp, at de ville velfærd frem for skattelettelser. Et af Socialdemokraternes argumenter er, at det øger den sociale ulighed, når der er færre penge til at tage sig af samfundets svageste:

»Vi har en ekstrem velstand i Danmark og har i mange år haft ekstrem vækst. Den situation burde være brugt til – i stedet for at give eliten flere penge mellem hænderne – at gøre meget mere for eksempelvis de omkring 50.000-60.000 børn, som lever under fattigdomsgrænsen,« siger Nick Hækkerup.

Den fremstilling vil Torsten Schack Pedersen ikke acceptere. Han mener, at regeringen har kombineret skattelettelser med en øget indsats for samfundets svageste.

»Vi har vist, at man både kan give skattelettelser og samtidig forbedre den offentlige service. Vi bruger i år omkring 40 milliarder kroner mere på velfærd, end der blev brugt, da regeringen trådte til i 2001. Eksempelvis har vi afsat 8,5 milliarder kroner ekstra til at sikre, at alle unge får en uddannelse ud over folkeskolen, og der er afsat to milliarder kroner til at modvirke ghettodannelser,« siger Torsten Schack Pedersen.

I januar nedsatte regeringen en skattekommission, der senest 1. februar 2009 skal komme med bud på en reform, der sænker skatten på arbejdsindkomst. Ifølge grundlaget for kommissionen skal dens forslag til skattereform »samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret«. Om det så skal forstås sådan, at der ikke må rokkes en tøddel ved den nuværende fordeling af skattebyrden mellem højtlønnede og lavtlønnede, står hen i det uvisse. Formanden for Folketingets skatteudvalg, den radikale Niels Helveg Petersen, siger:

»Ord er meget taknemmelige, så nu må vi se, hvad regeringen egentlig vil. Eksempelvis vil et højere jobfradrag have en bedre fordelingsmæssig profil end en fjernelse af topskatten.«

Torsten Schack Pedersen fra Venstre understreger, at det er uhyre vigtigt at få sat skatten på arbejde ned og siger i den forbindelse:

»I forhold til skattelettelser er det vigtigere for os, at det skal kunne betale sig at arbejde, end at man efterfølgende kan lave nogle beregninger, som på den sidste decimal viser, at der er nogle, der har fået lidt større gavn af skattelettelser end andre.«

En grundtanke i skattesystemet i dag er, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Derfor har vi bund-, mellem- og topskat, der giver såkaldt progression, så man betaler en højere procentdel af sin løn i sin skat, jo mere man tjener. Den nuværende model er imidlertid ikke fredet i Skattekommissionens arbejde, fastslår Torsten Schack Pedersen og siger:

»Der vil højst sandsynligt fortsat være en progression i skattebetalingen, men det er ikke noget kardinalpunkt for mig, at den fortsætter som nu.«

Dansk Folkeparti vil bekæmpe ændringer

Det bliver ikke uden sværdslag, hvis regeringen prøver på at flytte meget rundt på fordelingen af skattebyrden. Den ellers tro væbner Dansk Folkeparti vil stritte imod, forsikrer partiets skatteordfører Mikkel Dencker.

»Vi vil vogte over, at der ikke bliver ændret på den byrdemæssige fordeling af skat i den forkerte retning. Hvis der overhovedet skal lettes, skal det ske i bunden. Vi havde helst været Skattekommissionen foruden, og vi ønsker slet ikke, at kommissionens arbejde skal føre til noget resultat,« siger Mikkel Dencker.

Alligevel har Dansk Folkeparti været med til at gennemføre alle led i den skattepolitik, som ifølge AE-rådets beregninger har øget uligheden siden 2001. Ifølge Mikkel Dencker er det dog Dansk Folkepartis fortjeneste, at regeringens hidtidige skattelettelser ikke har fået en endnu mere skæv profil. Han nævner som eksempel, at de konservative forud for skattepakken i 2007 primært ønskede at lette topskatten, men at pakken efter pres fra Dansk Folkeparti endte med en jævnere fordeling.

»Jeg tror ikke, at skattelettelserne på længere sigt ændrer på byrdefordelingen. Man bør nemlig se på den samlede finanspolitik, og her bliver nogle af de grupper, som ikke får gavn af skattelettelser, tilgodeset. Eksempelvis via ældrechecken og løft i førtidspensionen,« siger Mikkel Dencker.

Blandt politikerne er der enighed om, at nye skattelettelser har lange udsigter. Mere nærliggende er det med skatteomlægninger eksempelvis ved at lette skatten på arbejde for til gengæld at hæve miljøafgifterne. Socialdemokraten Nick Hækkerup siger:

»Ufinansierede skattelettelser er bestemt ikke vores kop te. Vi vil hellere tale om skatteomlægninger, og her vil vi ikke på nogen måde være med til omvendte Robin Hood’er, hvor de fattigste får meget lidt ud af omlægningerne, mens de rigeste får stor gevinst.«