Skattehul sikrer rige pensionister 200 millioner

Af

Mens dansk økonomi er presset i bund, forærer regeringen og Dansk Folkeparti de allerrigeste pensionister en skattefordel. Partierne kan ikke enes om en ny ’udligningsskat’, der beskatter store pensionsformuer. Skatteeksperter kalder det et ’skattehul’ og ’urimeligt’.

UDLIGNINGSSKAT Midt i Danmarks værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig har en gruppe formuende danskere fået en økonomisk gave af regeringen og Dansk Folkeparti.

De 20-25.000 mest velhavende pensionister er – på trods af intentioner om det modsatte – sluppet for at betale en skat, der ville sikre statskassen 200 millioner kroner alene i år. I gennemsnit betyder det, at hver enkelt indtil nu er sluppet for en skatteregning på 10.000 kroner. For de højtlønnede er beløbet dog langt højere.

De tre partier bag sidste års historiske skattereform, Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, har nemlig ikke kunnet enes om en model for den såkaldte ’udligningsskat’.

Skatten skal sikre, at ældre pensionsindbetalere ikke får fordel af et hul, der kom til syne, da skattereformen blev vedtaget sidste år.

Situationen er absurd, kritiserer flere eksperter.

»Det er da urimeligt, at alle de ressourcestærke, som har indbetalt på pension med gedigne fradragsmuligheder helt op til 73 procent – og som nu får fordelen ved sænkede marginalskatter på deres arbejdsindkomst – oven i købet skulle have en lavere marginalskat på deres pensionsudbetalinger,« siger tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch, der som formand for regeringens Skattekommission var en af hovedarkitekterne bag skattereformen.

Det paradoksale er, at regeringen og Dansk Folkeparti i princippet er enige i Carsten Kochs kritik. Der er et hul. Det er uretfærdigt. Det skal lukkes.

»Med reformen sættes marginalskatten markant ned og dermed også skatten på udbetalinger fra allerede opbygget pensionsformue. Det indebærer en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter,« står der i aftaleteksten til skattereformen, som blev offentliggjort 11. marts sidste år.

Derfor gav de tre partier håndslag på at lukke hullet.

»Parterne er enige om at indføre en midlertidig udligningsskat for personer med store pensionsudbetalinger med henblik på at neutralisere denne utilsigtede virkning,« som der står i aftalen.

Alligevel er der stadig intet sket, hvilket får skatteekspert Christen Amby til at kritisere forløbet.

»Det er et skattehul, og nu mangler pengene i skattereformen, fordi skatten ikke er indført endnu. Det er en utilsigtet skattelettelse, og en ren foræring til de allerrigeste pensionister,« siger Christen Amby, der ikke giver noget for de, der klynker over den nye skat.

»Det er ikke sådan, at de beskattes hårdere. De får bare ikke den skattelettelse, andre har fået. Det meste af kritikken er noget vrøvl. Alle snakker for deres syge moster.«

Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, er enig.

»Det her bidrager til at slå et større hul i statskassen, og det er der kun en til at betale: Det er skatteyderne.«

Kontante fordele

Problemet er, at man i årevis har kunnet indbetale til sin pension og dermed opnået skattefradrag på helt op til 73 procent, hvis man eksempelvis indbetalte pengene midt i 1980’erne.

Det har især mange rigtigt højtlønnede danskere, der betalte topskat, benyttet sig af for at opnå kontante skattefordele. Det er en almindelig kendt antagelse, at ordningen har været til størst fordel for de allermest velhavende danskere.

Når en borger i dag hæver pensionen, bliver udbetalingerne beskattet med den til enhver tid gældende skattesats - og med den seneste skattereform faldt marginalskatten fra den ene dag til den anden fra 63 til 56 procent.

Dette har betydet, at nogle af de mennesker, der først opnåede store fradrag på samfundets regning, nu ’snyder’ statskassen, fordi skattesatsen ved pensionsudbetalinger i dag er langt lavere end eksempelvis for 25 år siden.

Det er dette ’hul’, udligningsskatten skal eliminere.

Den umiddelbare gevinst til statskassen ville være 200 millioner kroner hvert år. Det fremgår af regeringens udspil til skattereformen; ’Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat’, som blev offentliggjort 24. februar sidste år.

Nye og gamle penge

Da de tre forligspartier sidste år vedtog udligningsskatten, henviste partierne i første omgang til, at der i løbet af efteråret ville komme et lovforslag, så skatten kunne træde i kraft sammen med resten af skattereformen ved indgangen til 2010.

Men i november oplyste Skatteministeriet pludseligt, at skatten blev udskudt til 2011. Der ville altså slet ikke blive opkrævet en udligningsskat i år. Teknikken drillede, lød det.

I dag tyder noget på, at udligningsskatten risikerer helt at blive droppet.

Striden står groft sagt om ’nye’ og ’gamle’ penge. Skatten skal kun ramme de mennesker, der allerede har fået store fradrag, men naturligvis ikke fremtidige generationer, som ikke har fået gigantfradrag i personskatten. Den øvelse er svær at få til at ramme indenfor skiven, siger kilder. I hvert fald på en fair og retfærdig måde, og derfor har især de konservative fået kolde fødder.

Det er stadig tvivlsomt, om der overhovedet kan findes en model for udligningsskatten, som partiet kan gå ind for, selv om de konservatives skatteordfører, Mike Legarth, siger:

»Det er min forventning, at der kommer en udligningsskat.«

Mike Legarth pointerer, at udligningsskatten ikke er groet i de konservatives baghave, men at partiet under forhandlingerne blev presset af Venstre og Dansk Folkeparti.

»Det er ikke et af de elementer, vi har bragt ind. Men nu er den her, og det står vi inde for,« fastslår han dog.

Svært at opfinde skatter

Ideen til en ’udligningsskat’ er født i regeringens egen Skattekommission.

Ifølge formand Carsten Koch var det en konsekvens af, at det var svært at sikre retfærdigheden i skattesystemet, når al vægt blev lagt på at lempe skatten på arbejde.

Det fokus betød uvægerligt flere fordele for de højestlønnede i forhold til de laveste lønnede – og ’udligningsskatten’ kom på bordet som modvægt og blev dermed den mest appetitlige af alle løsninger.

Carsten Koch håber ikke, regeringen dropper skatten. For det er svært at finde 200 ’lighedsskabende’ millioner kroner i skatteregnskabet.

»Til argumentet: ’Man kan jo bare finde det provenu andre steder, ‘ siger jeg stilfærdigt: Hvor? Vi ledte og ledte og ledte i kommissionen efter finansiering. Det er let at sidde udenfor og finde på noget,« siger han.

»Hvis man dropper denne skat, får man endnu en skævhed, som mange allerede fremhæver som et handicap ved reformen. Udligningsskatten er et af de få bidrag til lighedsfremmende finansiering,« siger han.

»Så er der nogen, der vil sige, at det her rammer pensionsopsparingen – ja, i den form, vi har i dag. Men der står ikke i Grundloven, at pensionsopsparingen skal foregå i de her ordninger. Jeg giver ikke meget for, at man tror, folk ikke vil spare op, hvis der ikke fortsat er den væsentlige subsidiering (tilskud i form af fradrag, red.) af de høje indkomster,« fortsætter Carsten Koch.

»Det ideelle ville være, at man gik ind og så på hvert eneste pensionsforløb og fandt ud af, hvor meget hver enkelt har trukket fra i sin tid, og så får man lavet en ekstraskat på det. Men det er alt for kompliceret,« siger Carsten Koch og fremhæver, at skatten faktisk har en skattefri bundgrænse – i øjeblikket er bundgrænsen på 350.000 kroner.

Det betyder, at man kun beskattes cirka syv procent af de pensionsudbetalinger, der overstiger dette beløb.

»I et samfund, hvor der er så stort pres på de samlede offentlige udgifter, er det rimeligt, at når man kommer op over topskattegrænsen ved pensionsudbetalinger, synes vi ikke længere, samfundet også skal subsidiere den type pensionsopsparing. Det må man kunne klare uden kraftige subsidier,« siger han.

Stærk modstander

Carsten Koch – og sikkert også de Konservative politikere – har opdaget, at udligningsskatten rammer en umiddelbar stærk og højtråbende samfundsgruppe på pengepungen.

Det ses allerede på avisernes læserbrevssider og eksempelvis på Facebook og den til lejligheden oprettede hjemmeside: www.strafskatten.dk.

Men Carsten Koch kalder kritikerne for ’de mest velbjærgede folk’ i Danmark. Formentlig med både magt og de rigtige forbindelser, kunne man tilføje.

»De kredse, der arbejder meget imod det her, skulle i stedet glæde sig over, at man i Danmark nu har fået reduceret marginalbeskatningen på arbejdsindsats. Og så lade være med også at sikre sig i både den ene og den anden ende … Det synes jeg simpelthen er for ringe!« siger Carsten Koch.

Men er det okay at forære en i forvejen ’velbjærget’ gruppe en skattefordel, som de fleste er enige om er urimelig og skæv?

Ja, mener den konservative skatteordfører Mike Legarth, der lægger vægt på at gøre tingene ordentligt fra begyndelsen i stedet for at plaffe ’skatteregninger’ ud til de forkerte mennesker.

»Og når du laver en så omfattende skattereform, vil der være nogle elementer, der giver lidt mere, og nogle, som giver lidt mindre,« siger han.

»Her er det vigtigere at sikre, at udligningsskatten kommer til at virke, helt som den skal. Det vejer tungest for mig. Det havde været meget værre, at vi kom til at lave en skat, der ikke rammer så retfærdigt, som vi gerne ville, og dermed straffer nogle mennesker urimeligt,« siger Mike Legarth.

I Skatteministeriet arbejder embedsmændene de kommende uger hektisk på at få strikket en præcis model sammen for ’udligningsskatten’.

Planen er – selv om kilder siger, det er en usikker plan - at skatteminister Kristian Jensen (V) i slutningen af marts fremlægger et lovforslag, så ’udligningsskatten’ vedtages inden sommerferien.

Pensionsbranchen kan dermed bruge efteråret på at indrette systemerne på den nye skat. Om alt går vel.

Da det stadig er usikkert, hvilken model, der vælges til ’udligningsskatten’, har skatteministeren ikke lyst til at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.