Skatteforvirring i den borgerlige

Af Jan Birkemose, redaktør

Det tidligere mantra om et forudsigeligt skattesystem er blevet skudt i stumper og stykker af en intern borgerlig konkurrence om at love flest mulige ændringer i skatten.

LEDER Hvis man indtil for nylig vækkede en politisk kommentator om natten og hviskede »politisk splittelse«, ville vedkommende utvivlsomt kaste sig ud i en længere udredning af oppositionens manglende enighed om især udlændingepolitikken.

Vækker man den samme kommentator i nat, vil der med stor sikkerhed blive afleveret en lige så veloplagt analyse af sprækkerne i det borgerlige projekt. Særligt skatte­politikken blafrer i øjeblikket i så mange forskellige retninger, at man i sidste uge, da regeringens finanslovforslag blev præsenteret, fik indtryk af, at den var et rent Venstre-anliggende.

De konservative havde nemlig lige så travlt som de øvrige borgerlige aktører – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de tre løsgængere – med at stille politiske krav, som ikke er en del af finanslovforslaget. For partierne uden for regeringen er det lige efter bogen, at de pudser profilen af og forsøger at sælge deres stemmer så dyrt som muligt. Men når et regeringsparti går enegang og kræver sænkelse af selskabsskatten, iværksætterskatten og skatten på arbejde, er det et dramatisk og overraskende skridt. Ganske vist har de konservative ikke formuleret deres ønsker som et krav til finanslovsforhandlingerne – hvilket da også ville være det glade vanvid – men eftersom de lancerer dem stort set samtidig med, at finansministeren præsenterer regeringens fælles forslag til næste års budget for staten, er det umuligt at skille de to størrelser ad.

Om det er timingen i det konservative udspil, der går på melodien ’vi elsker erhvervslivet’, eller Venstre bare forsøger at være diplomatiske overfor regeringsvennerne er umuligt at sige. Men Venstre kvitterede for de konservative toner med en vaskeægte kovending. Hidtil har Venstre nemlig afvist at sænke selskabsskatten, men nu oplyser finansministeren fra Venstre, at det er spændende tanker, som man gerne vil kigge på.

Dermed bidrager Venstre også til den totale forvirring om, hvor vi egentlig har skattepolitikken i den borgerlige lejr. For ikke længe siden var det et borgerligt mantra, at skattesystemet skulle være forudsigeligt og stabilt. Men så røg først skattestoppet, og derefter var der usikkerhed om, hvorvidt de konservative og flere medlemmer af Venstre ville løbe fra aftalen om at indføre udligningsskat, så blev Dansk Folkeparti rasende, og samtidig er Liberal Alliance stormet frem i meningsmålingerne med løfter om ærkeliberal skattepolitik. Hertil kommer, at regeringen med forårets genopretningsplan udsatte planlagte skattelettelser til de rigeste.

Mens forvirringen er total om, hvad der op og ned i den borgerlige skattepolitik, hersker der en helt anderledes sikker viden om, hvem der står til at blive begunstiget, hvis selskabsskatten sænkes. Det drejer sig nemlig først og fremmest om bankerne og forsikringsselskaberne, der tilsammen står for hver fjerde selskabsskattekrone, der betales i dette land. Resten af pengene kommer fra en blandet landhandel af forskellige virksomheder med overskud. Men ifølge Skat betaler halvdelen af virksomhederne slet ingen skat. Og næsten 3 ud af 10 virksomheder har ikke betalt en øre i tre skatteår i træk.

Det virker derfor en smule absurd, at regeringen og de øvrige kræfter på højrefløjen har travlt med at sprænge skattepolitikken i stumper og stykker, når den egentlige udfordring burde være at skabe et skattesystem, som alle virksomheder betaler til.