Skatteflugt eller ej

Af

Økonomiminister Bendt Bendtsen (K) og Dansk Industri vil gerne fremstille det, som om højtuddannede i stort tal søger til udlandet på grund af den høje danske skat. Men dokumentationen halter.

Dansk Industri vil gerne have sænket personskatten i Danmark. Faktisk er det i disse år svært for en arbejdsgiverrepræsentant at afslutte en sætning, uden at det sker med ordene: »I øvrigt mener jeg, at skatten skal ned.«

Senest har Dansk Industri i god samklang med de konservative sat sig for at bevise, at højt-uddannede flygter fra Danmark på grund af den høje skat – til stor skade for den vidensbaserede industri, som skal sikre kongerigets fremtid. Holder beviset, må det siges at være et meget vægtigt argument for at gøre noget alvorligt ved de danske marginalskatter. Hvis der virkelig er dokumentation for, at skat på arbejde dermed er en meget mobil skat, ja, så kan situationen blive alvorlig for Danmark.

Men sagen er, at dokumentationen halter alvorligt. Der er med sikkerhed mange gode grunde til at sætte skatten på arbejde ned, men frygten for hjerneflugt er ikke en af dem, som Danmarks førende ekspert på området, professor Peder Pedersen, Aarhus Universitet, sagde det til A4 for et par måneder siden.

Det er rigtigt, at en del højtuddannede rejser til udlandet, som vi også har beskrevet det her i ugebrevet. I 2000 skete der en nettoudvandring af højtuddannede på 1.500 personer. Det er en fordobling siden 1981, fremhæver også Økonomi- og Erhvervsministeriet i sin netop offentliggjorte rapport »Vækst gennem globalisering.«

Men tallene viser samtidig, at antallet af kandidater med en længerevarende uddannelse er steget tilsvarende i perioden, så udvandringen målt på andelen af højt kvalificerede har været fuldstændig konstant i 10 år. Dertil kommer, at otte ud af 10 udvandrede efter en kortere årrække vender tilbage til Danmark med ny viden og inspiration. Rapporten fra den konservative minister Bendt Bendtsens ministerium konkluderer, at der er tale om »en moderat udvandring blandt de højest uddannede«.

Selv en moderat udvandring er naturligvis alvorlig. Danmark skal som bekendt leve af viden og høje kvalifikationer, derfor er det økonomisk og beskæftigelsesmæssigt set negativt, hvis kvalifikationerne siver ud af landet – næsten uanset omfanget. Det næste spørgsmål må derfor være, hvorfor højtuddannede vælger at slå sig ned uden for Danmarks grænser.

Her har Dansk Industri til lejligheden foretaget en interviewundersøgelse blandt danskere, som bor og arbejder i udlandet. De er blevet spurgt om, hvorvidt en række konkrete forhold har spillet ind i deres beslutning om at udvandre.

Topscoreren blandt besvarelserne er »har lyst til at bo i et andet land«, derefter følger »jeg vil styrke mine karrieremuligheder«. Først på tredjepladsen følger ønsket om at nyde godt af et lavere skattetryk i udlandet. Tre ud af fire adspurgte har svaret, at skatten i høj grad eller i nogen grad har haft indflydelse på beslutningen om at udvandre. Svarpersonerne er altså ikke blevet bedt om at prioritere deres begrundelse, men udelukkende at svare på, om en række faktorer har spillet ind. Derfor kan man med god ret fremhæve det bemærkelsesværdige i, at over halvdelen af udlandsdanskerne slet ikke eller kun »i nogen grad« tillægger skatten en betydning.

Skat spiller uden tvivl en vis rolle for nogle af de danske universitetskandidater, der søger til udlandet for at arbejde eller studere. Men gode forskningsmiljøer, interessante jobmuligheder, kulturelle tilbud og udvikling af karrieren er uden tvivl faktorer med langt større vægt. VK-regeringen har lettet skatten med omkring 10 milliarder kroner frem til 2007. Det betyder en lettelse for en højtuddannet på 500 kroner om måneden.

Er det den plovmand, der får de yngre genier til at blive i fædrelandet? Næppe. Var de mange penge i stedet spenderet på forskning og udvikling af kreative miljøer for disse højtskattede vidensarbejdere, ville effekten være mange gange større.