Skat vil stoppe finanskrisens værste jetset-banditter

Af Allan Larsen, ala@lo.dk
Katrine Birkedal Frich, kbc@lo.dk

Det skal være slut med konkursramte finansmænd, der lever livet på første klasse. Skats enhed for økonomisk kriminalitet har netop skudt et projekt i gang, hvor man foreløbig overvåger 25 navngivne personer, der mistænkes for at have snydt samfundet for millioner, samtidig med at de flyver i privatfly. Ekspert kalder projektet »særdeles fornuftigt«.

Foto: Illustration: Colourbox

SKURKE-LIGA Millionærer, der trods konkurs og dom for økonomisk kriminalitet, kører videre i dyre biler, bor i herskabsvillaer, flyver på første klasse og drikker champagne til tusindvis af kroner, kan godt begynde at se sig over den habitklædte skulder. Netop nu går Skats særlige enhed for økonomisk kriminalitet med helt nye og opsigtsvækkende metoder i gang med at undersøge cirka 25 personer, der trods økonomisk uføre lever videre i sus og dus.

Indsatsen har fået navnet »White Collar Crime«, der betegner den økonomiske kriminalitet udført af ’banditter i habitter’. Det er mænd, der jonglerer med andre menneskers penge i så snedige selskabskonstruktioner, at kriminaliteten er svær at opdage og bevise. Deres livsstil er dog langt fra diskret, og det har nu fået Skats særlige enhed for økonomisk kriminalitet (ØkoKrim) til at indgå i en taskforce med Bagmandspolitiet om at stoppe de udspekulerede finansmænd.

»Målet er at få dæmmet op for den økonomiske kriminalitet, som de begår. Jeg siger ’dæmme op’, fordi vi ikke tror på, at vi kan forhindre det 100 procent, men vi har et ønske om at gøre det så besværligt som overhovedet muligt,« fastslår Tove Baden, afdelingsleder i ØkoKrim.

Måden, som ØkoKrim forsøger at stoppe de suspekte rigmænd på, er helt ny. Frem for at sætte ind, når forbrydelsen er sket, vil man mandsopdække og stresse rigmændene for i sidste ende at forhindre dem i at opbygge ny økonomisk kriminalitet.

»Vi vil gerne sætte ind så tidligt som muligt og gerne inden de har begået deres kriminalitet og dæmme op for deres aktiviteter. Vi vil gerne undersøge om den fremgangsmåde er mere effektivt end de mere gængse kontrolmetoder. Vi vil også foretage traditionel kontrol, men modellen med at stoppe dem før, det er nytænkning,« siger Tove Baden.

Effektiv afskrækkelse

Professor i Økonomisk Kriminalitet og Strafferet Vagn Greve på Copenhagen Business School (CBS) kalder den nye måde at håndtere økonomisk kriminelle for særdeles fornuftig.

»Der er grund til at holde særligt øje med personer, der gentagne gange er gået konkurs. Hvis man gør det, og i første omgang blæser lidt på de store forbrydelser, og i stedet sørger for at tage dem for de små forbrydelser, som eksempelvis manglende bogføring, kan man ikke give dem lige så store straffe, men det vil være mindst lige så effektivt til at afskrække dem,« siger Vagn Greve.

Hvor mange personer projektet ender om at omfatte er endnu ikke afgjort, men den gruppe personer, som ØkoKrim foreløbigt har udvalgt til et nærmere eftersyn, er cirka 25 navngivne personer. De er udvalgt i forlængelse af et afsluttet projekt hos Skat kaldet ’pantebrevskarrusellen’, hvor cirka 30 personer gennem fire år blev efterforsket af Skat for at have indgået kreative og svigagtige handler. Erfaringen fra det projekt var, at flere af de konkursramte forretningsmænd fortsatte deres luksuriøse livsstil længe efter, at deres fusk var afsløret.

»Vi kunne se, at flere af de personer, der var gået konkurs, fortsatte en livsstil på første klasse, og det undrer os, for vi kan ikke se, hvor pengene kommer fra,« siger Tove Baden.

Havudsigt og hurtige biler

I enheden for Økonomisk Kriminalitet i Skat vil man endnu ikke løfte sløret for, hvem de har udvalgt til pilotprojektet. Men fællesnævneren for personkredsen er, at det primært er yngre mænd, der er glade for havudsigt i Nordsjælland. Uanset hvilken økonomisk fidus de har fundet på, vil de gerne trække mange penge ud til sig selv uden at betale skat.

Og så kan de unge mænd ikke lade være med at gøre opmærksom på sig selv. Derfor er ikke så få af de cirka 25 personer også udvalgt til et nærmere eftersyn efter medarbejderne i ØkoKrim har læst Se & Hør, Børsen eller Berlingske Tidendes erhvervstillæg Business, hvor rigmændene ynder at fortælle om deres forretninger og ekstravagante livsstil.

Vennetjenester

Eksemplerne på afgrunden mellem det økonomiske indtægtsgrundlag og livsstilen er mange. ØkoKrim har set både dem, der køber rejser til millioner til familien, og dem, der flyver i private fly, kort før korthuset i den økonomisk fidus braser sammen, og de må meddele deres ansatte, at kassen er tom.

»Det er ikke deres egne penge, der kommer i klemme her. Det er andres penge. Derfor er de også ligeglade med, om de går konkurs, for de har ikke tænkt sig at betale den personlige hæftelse,« understreger Tove Baden.

Men når en forretning braser sammen, står netværket klar til at hjælpe den nødstedte rigmand.

»De understøttes af en udbredt anvendelse af vennetjenester i form af lån, gældseftergivelse og udlån af biler og boliger. Tjenester, der tilsyneladende ikke er forbundet med nogen form for modydelse. I flere tilfælde er formodningen, at vennetjenesterne dækker over en hvidvask af penge, som stammer fra tidligere økonomisk kriminalitet,« lyder beskrivelsen i Skats indsatsplan 2012 af ”White Collar Crime”-projektet.

»I lukkede kredse har man set, at vennetjenester gengældes ved at overdrage aktiver til ikke markedsmæssige værdier. Ved at handle aktiver op i lukkede cirkler skabes værdibobler, der danner grundlag for vurderinger i forbindelse med långivning, tilskud m.m. med det resultat, at personerne får uberettiget adgang til forskellige ”pengetanke”,« tilføjes det.

Hopper videre til næste honningkrukke

Den gruppe personer, der nu screenes af Skats særlige enhed, benytter sig af vidt forskellige fiduser og metoder til at unddrage sig skat. Men fælles er, at det, som de tjener penge på, ikke har nogen reel værdi. De hopper fra honningskrukke til honningkrukke. Hvor det tidligere var ejendomme og pantebreve, der skiftede hænder uden at tilføje reel merværdi, ser Skat i dag nye honningskrukker hvor pengene sidder løst.

»Vi ser stadig, at der er hurtige gevinster at hente på luftig snak i forskellige sektorer uden at der nødvendigvis bidrages til samfundet,« siger Tove Baden.

Ejendomskarrusellen i ny forklædning

Fiduserne blandt de rige forretningsmænd minder om det, som man tidligere har set.

Sidste år hentede Skat således 72 millioner kroner blandt aktionærer, der havde tømt deres selskaber for værdier forud for en tvangsopløsning – de såkaldte selskabstømmere.

Den nyeste status på en fireårig indsats overfor personer involveret i ’pantebrevskarruseller’ er, at skattevæsenet har tabt hvad der svarer til 605 millioner kroner i skat, moms og registreringsafgift fordelt på cirka 30 aktører, deres selskaber, familie og omgangskreds.

Pantebrevskarrusellerne bestod i, at en lille gruppe aktører på ejendomsmarkedet har handlet ejendomme indbyrdes til stadigt stigende priser, der var urealistiske i forhold til ejendommenes markedsværdi.

Pantebrevskarrusellerne kunne køre, fordi flere pengeinstitutter ydede pantebrevskreditter uden at forholde sig kritisk til værdien af de enkelte pantebreve i den portefølje, som lå til sikkerhed for kreditten. Det har således efterfølgende vist sig, at en stor del af pengeinstitutterne ikke foretog en vurdering af de pantebreve, der lå til sikkerhed, og altså heller ikke en vurdering af værdien af den ejendom, som pantebrevene var udstedt med sikkerhed i.

Pantebrevskarrusellerne kunne køre så længe, deltagerne havde adgang til at optage nye lån og dermed mulighed for at betale de løbende ydelser på pantebrevene. Problemerne kom og karrusellerne kollapsede, da ejendomsmarkedet vendte og pengetilførslen stoppede.

Kører videre i ly af stråmænd

White Collar Crime bygger videre på erfaringerne fra indsatsen i sagerne om pantebrevskarrusellen. Det projekt tog fire år og omfattede tusindvis af handler. I ly af stråmænd, nye samarbejdspartnere, nye revisorer og nye selskabskonstruktioner kører mange af de samme aktører videre med andre former for kriminalitet.

Målet med den nye indsats er derfor, ifølge Tove Baden, at få stoppet den værste økonomiske kriminalitet, så den kriminelle virksomhed og skatteunddragelse ikke fortsætter.

Én af de metoder er at udvikle en såkaldt DNA-profil. Ved i it-systemet at overvåge økonomiske og civile forhold, skattemæssig løbebane, selskaber, udvikling i privatforbrug, boligforhold og bilpark, kan Skat matche oplysningerne med den DNA-profil, der udarbejdes for de værste lovovertrædere i millionærklubben. Det vil fremover få røde alarmknapper til at lyse hos ØkoKrim, når for mange parametre hos en skatteborger ligner DNA’en hos en millionærforbryder.

Finanskrisens bagmænd

Ifølge tidligere økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har det efterfølgende vist sig, at pantebrevskarrusellerne »har spillet en ikke ubetydelig rolle i den finansielle krise i Danmark og har været medvirkende årsag til flere pengeinstitutters store økonomiske vanskeligheder«, som han skrev i motivationen for et lovforslag i 2010.

Siden 2008 har ikke færre end 10 danske banker ladet livet i bankkrak, der har kostet både små og store aktionærer såvel som kunderne store tab. Og projekt White Collar Crime handler netop om at få stoppet nogle af dem, der har spillet en rolle i den finansielle krise.

»Det har været vigtigt for os, at dem, der scorede kassen på ulovlig vis, betaler det, som samfundet kan gøre krav på. Det er ikke sket i særligt stort omfang, men det er meget væsentligt for den almindelige borgers retsfølelse. Borgernes tro på systemet afhænger jo også af, at dem, der begår grov kriminalitet, ikke slipper af sted med det, uden at vi forsøger at forhindre det,« siger Tove Baden.

Projekt White Collar Crime afsluttes i slutningen af 2012.