Skandaler preller af på Venstre

Af | @MichaelBraemer

Selvom der ikke går en uge uden nye belastende oplysninger om regeringsførelsen i den tidligere VK-regering, er vælgerne fortsat begejstrede for Venstre. De juridisk tunge sager, der bliver kulegravet i kommissioner, går hen over hovedet på folk, fastslår eksperter, der udpeger store og komplicerede politiske sager som de mindst farlige.

Foto: Illustration: Jens Dresling, Polfoto.

SKANDALØST Medierne rapporterer løbende fra Skattesagskommissionen og Statsløsekommissionen og bringer kritiske oplysninger om Venstre- ministres embedsførelse i henholdsvis Skatteministeriet og Integrationsministeriet under den tidligere, borgerlige regering. Samtidig strømmer vælgerne ifølge meningsmålinger helt upåvirkede til partiet.

Det drejer sig om kulegravning af sager, hvor det i den ene skal undersøges, om forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen V) forsøgte at påvirke SKAT Københavns behandling af nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, og om han har været med til at lække fortrolige oplysninger til pressen.  

I den anden, hvorfor tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech først i januar 2010 informerer Folketinget om Integrationsministeriets årelange brud på to FN-konventioner om statsløses rettigheder og får rettet fejlene, selv om hun har erkendt, at hun personligt hørte om problemerne allerede i efteråret 2008.

Begge er sager, der i yderste konsekvens kan ende for en rigsret.

Paradoks

Vælgernes reaktion er et paradoks i et land, hvor en konservativ partileder og udenrigsminister , Lene Espersen, for ikke så længe siden mistede enhver form for opbakning både internt i sit parti og blandt vælgerne, da hun valgte at tage på familieferie i stedet for til et møde i udlandet. Og hvor en radikal kulturminister, Uffe Elbæk, for endnu kortere tid siden fik revet tæppet væk under sig, da det kom frem, at han havde inviteret gæster på frokost et sted, som han måske ikke skulle have valgt.

Paradokset er åbenlyst for lektor og studieleder på Roskilde Universitets (RUC) journalistuddannelse Mark Blach-Ørsten, der har forsket i politiske skandaler. Men forklaringen er ifølge ham den enkle, at en skandale skal være enkel og nemt forståelig for at være stor.

»De største skandaler er de mindste. Og den største af de mindste har været Lene Espersens feriesag, hvor hun tog på charterferie med familien i stedet for at tage til Arktisk råd, som ingen danskere havde hørt om på det tidspunkt,« siger han.

Det blev til en sag, fordi alle havde en mening om den, og en række tidligere udenrigsministre og andre politikere, selv blandt partifæller, gik ud og kritiserede hende, påpeger Mark Blach-Ørsten.  Modsat tror han ikke, at særlig mange mennesker er opmærksomme på, at den aktuelle statsløsesag overhovedet eksisterer.

»Sagen har næsten ikke fået nogen dækning, selv om den har budt på en masse fantastiske ’afhøringer’ af embedsmænd, som har indrømmet uoverensstemmelse mellem praksis og lovgrundlag,« mener han.

Ikke vælgernes bord

Politisk kommentator Hans Engell er enig i, at både skattesagen og statsløsesagen ligger under vælgernes radar, og at Venstre alene af den grund slipper for kritiske vurderinger. Hans Engell er ude i organisationer og foreninger for at tale om politik flere gange om ugen, og selv om han kommer ind på sagerne, får han stort set ikke spørgsmål til dem.

»Langt, langt den største del af vælgerne kan ikke finde ud af, hvad sagerne handler om, og de interesserer dem heller ikke. Der er tre emner, som folk ikke tænder på. Det ene er Grønland, det andet er EU, og det tredje er kommissionsdomstole,« siger han.

Valgforsker og professor på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen mener imidlertid, at der en anden væsentlig grund til, at vælgerne tilsyneladende er upåvirkede af, hvad der kommer frem i kommissionerne. Nemlig at sagerne er ude af vælgernes hænder i den forstand, at det ikke er dem, der skal tage stilling til skyld og uddele straf.

Den opgave er henlagt til netop kommissionerne og eventuelt senere retssager, som han dog ikke tror, vi ender i.

»Vælgerne ser hårdest på de sager, hvor det er dem selv, der skal udmåle straffen. De slår meget hårdt ned i de tilfælde, hvor politikere for eksempel bliver væk fra møder. Logikken er, at når de har valgt politikere, så skal de også passe deres arbejde.  Omvendt straffer vælgerne det ikke særlig hårdt, hvis en politiker for eksempel har kørt for stærkt og har fået en bøde. Det er selvfølgelig ikke så godt, men de har jo allerede fået en straf,« påpeger Kasper Møller Hansen.

Samtidig er det ifølge valgforskeren urealistisk at forvente et kæmpe vælgerskred i de aktuelle sager, der foreløbig har karakter af ’never ending stories’, hvor involverede afgiver indbyrdes modstridende forklaringer på forhold og forløb, der er juridisk spidsfindige.

»Man skal passe på med at sige, at vælgerne er ligeglade. Men så længe intet er afgjort, er de meget partiske i deres måde at forholde sig til de her skandaler på. Hvis man er Venstre-mand og Løkke siger, at der ikke er noget at komme efter, og at han har fortalt alt, så tror Venstre-vælgeren på ham. Men hvis socialdemokrater hører på det, tror de med det samme, at han lyver,« påpeger valgforskeren.  

Straffen er faldet

Det er også med til at bremse tilløbet til politiske skandaler, at hverken de involverede hovedpersoner – Troels Lund Poulsen og Birthe Rønn Hornbech – eller deres parti i øjeblikket sidder med magt. Det påpeger professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet Erik Albæk.

»Den væsentligste forklaring på, at sagerne preller af på Venstre er, at partiet ikke sidder i regering. En politisk skandale skal være højt profileret i medierne, nogle – en opposition – skal have en interesse i, at den kører, og man skal kunne placere et ansvar og gerne se et resultat af den ansvarspålæggelse. Men den nuværende opposition, heriblandt Venstre, har jo ingen interesse i, at den kører i medierne, tværtimod. Og hvad skulle den nuværende regeringsblok forlange, at der skulle ske,« spørger han.

Samtidig er der i vælgernes øjne allerede faldet straffe, mener Erik Albæk.

»Birthe Rønn gik jo som minister på et tidligt tidspunkt, efter at sagen var kommet frem. Hvis hun stadig havde siddet på posten, havde statsløsesagen belastet meget mere, end den gør nu. Og hvad Troels Lund Poulsen angår, ligger det uden for min forestillingsevne, at Lars Løkke Rasmussen ville udnævne ham til minister, hvis han kom til magten ved et valg i morgen,« siger professoren.

Dårlige sager

Selv om Venstre allerede er faldet fra magtens tinder, kunne man forestille sig, at den nuværende regering ville puste til sagerne for at forhindre partiet i at vende styrket tilbage til magten efter et nyt folketingsvalg. Det egner sagerne sig imidlertid ikke til, mener valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager.

»Skattesagen er et tveægget svær, for jo mere regeringspartier måtte pukke på den, desto mere vil den minde vælgerne om sagen. Og for mange vælgere handler den jo om, hvorvidt Helle Throning og hendes mand nu også betaler den skat, de skal. Ikke om, hvorvidt nogle har blandet sig i noget, de ikke skulle blande sig i,« påpeger han.

Statsløsesagen er ifølge valgforskeren ikke mere velegnet som våben mod det store oppositionsparti.

»Den vil blot minde vælgerne om, at de borgerlige sørgede for, at nogle ikke fik et statsborgerskeb, som de ellers havde krav på. Og det er da fint nok, vil mange tænke,« vurderer Rune Stubager.

Fingernemme Venstre

Hans Engell er enig i, at sagerne belaster regeringen lige så meget som de belaster Venstre:

»Mange vil spørge, hvad problemet er i, at Integrationsministeriet ikke overholdt FN-konventionerne – var det ikke statsløse palæstinensere, det drejede sig om?  Og jeg tror, at Helle Thorning gerne havde været skattesagen foruden. Hvornår har vi nogensinde set en dansk statsminister stå frem på forsiden af en avis og forsikre, at hendes mand ikke er bøsse. Sagen har trukket en række ting med sig, som er lige så ubehagelige for regeringen, som den er for Venstre,« mener han.   

Den tidligere konservative partiformand roser samtidig Venstres topfolk for at håndtere sagerne ’fingernemt’.

»Der har ikke været noget udtalt opbrud hos Venstre. Alle holder sammen om Troels Lund og Løkke. Det er ikke som i tamilsagen, hvor der opstod sprækker hos de konservative og blev indledt et internt opgør, hvor man krævede Ninn (den ansvarlige, konservative justitsminister, red.) smidt ud af partiet, længe inden sagen blev afgjort,« påpeger han.

Arms længde

Samtidig med, at Venstre har holdt sammen på tropperne, har partiet dog behændigt fået holdt både Birthe Rønn Hornbech og Troels Lund Poulsen ud i arms længde, så det er åbenlyst for omverdenen, at eventuelle fejltrin ikke har noget med partiet som sådan at gøre. Det mener Rune Stubager. 

»Man har haft held til at placere Birthe Rønn Hornbech som en meget atypisk politiker. ’Birthe er Birthe’, som Anders Fogh sagde. Og Troels Lund blev sendt på orlov og afstand, da skattesagen kom frem. Problemet er, hvis partiformanden bliver involveret i den ene eller den anden af sagerne - eller dem begge for den sags skyld. For så kan man ikke længere sige, at det var en enkelt svipser i de lavere rækker,« understreger valgforskeren.

Munder kommissionsarbejderne ud i retssager, der placerer et ansvar enten hos de to tidligere Venstre-ministre eller bredere i partiet, vil det under alle omstændigheder få politiske konsekvenser. Det er ingen med forstand på vælgeradfærd i tvivl om.

»Selvom det ikke er folkesager i øjeblikket, så vil et sådant udfald være et problem for folk, der støtter Venstre. Domstolsafgørelser har vælgerne respekt for,« konstaterer Mark Blach-Ørsten.