Skandalen med CSC’s indiske it-ansatte vokser

Af

Politiets efterforskning af indiske it-ansattes arbejdsforhold hos it-giganten CSC er på seks måneder næsten firdoblet til 78 sager. Inden for tre uger afgør politiet, om man rejser tiltale eller dropper sagerne. Alligevel vil integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) allerede nu stramme ordningen, fordi virksomhederne har vist sig at være for kreative.

BELØBSORDNING 2.0 I april blev it-firmaet CSC Danmark meldt til politiet af Udlændingeservice for fusk med den såkaldte beløbsordning, der skulle gøre det muligt for virksomheden hurtigt at få 20 indiske it-medarbejdere til Danmark.

Sagen, der er interessant, fordi Danmark i fremtiden får brug for at importere arbejdskraft, er nu seks måneder senere vokset til det firdobbelte.

Det bekræfter Københavns Politi, der også oplyser, at flere firmaer end CSC er politianmeldt for at snyde med reglerne for beløbsordningen.

 »Vi har 78 navne, vi undersøger i forbindelse med CSC. Vi efterforsker derudover tre firmaer, som også er mistænkt for at have misbrugt beløbsordningen. Det er tre enkeltpersoner i tre firmaer, som også er mistænkt for at misbruge beløbsordningen. Om en måneds tid ved vi, om vi rejser tiltale,« siger sektionsleder Lars Jacobsen, særlovskontoret hos Københavns Politi.

Kort fortalt er CSC mistænkt for at misbruge reglerne om beløbsordningen, der sikrer, at personer, som tjener 375.000 kroner om året, omgår de bureaukratiske udlændingeregler og hurtigt opnår arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Anklagen går på, at CSC, for på papiret at nå op på en samlet årsløn til inderne på 375.000 kroner, blandt andet medregnede en skattefordel, som udlændinge, der arbejder i Danmark, får.

Sagen fremkaldte i september voldsom kritik fra faglige organisationer, fordi arbejdsmarkedets parter, blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening DA, hovedorganisationerne LO og FTF og Akademikernes Centralorganisation, ikke kan få indblik i, hvor udbredt mistanken om misbruget er. Ligesom en længe ventet redegørelse fra Integrationsministeriet, der skulle være færdig i august, på det tidspunkt netop var udskudt på ubestemt tid.

Tilsyneladende er kritikken gået rent ind. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) sagde i hvert fald i torsdags på et samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration, at CSC-sagen beviser, at der er behov for at kigge på betingelserne for beløbsordningen.

»Vi har noget, der ser ud som et misbrug,« sagde ministeren, der efterfølgende summerede situationen op således:

»Vi må bare sige, at tilsyneladende har vi givet for meget plads til kreative sjæle.«

De mange konkrete mistanker mod CSC, men især omfanget af et eventuelt snyderi hos andre virksomheder, ville hun dog ikke kommentere, fordi politiet efterforsker sagen. Samtidig er SKAT, ifølge Birthe Rønn Hornbech, også involveret i en efterforskning om skatteunddragelse, fordi CSC som nævnt – tilsyneladende – har pumpet de ansattes løn op med en fiktiv skattefrihed. Den oplysning vil SKAT dog ikke bekræfte af hensyn til myndighedens tavshedspligt.

Bruttoløn ikke husleje

Men at virksomhederne ikke har levet op til det ansvar, som politikerne åbnede op for ved at gøre reglerne smidigere i 2008, er åbenlyst.

På samrådet varslede Birthe Rønn Hornbech derfor et kommende lovforslag, der præciserer, hvad firmaerne må tælle med som ’bruttoløn’ for at nå grænsen på 375.000 kroner. Blandt andet skal en virksomhed ikke kunne tælle sine huslejeomkostninger med til en medarbejderes løn for at nå over 375.000 kroner. Det er – trods alt – for kreativt.

»Jeg er selv meget forarget over det, jeg hører i medierne om misbrug af beløbsordningen,« sagde integrationsministeren, der efter eget udsagn investerer stor personlig energi i sagen – hvilket har fået hende til at besøge sagsbehandlerne i Udlændingeservice og holde møder med de it-ansattes fagforening PROSA.

Birthe Rønn Hornbech erkendte på samrådet, at strammere regler også rammer virksomheder, der ikke snyder. Eksempelvis kom der sidste år mere end 2.000 personer til Danmark under beløbsordningen, og CSC står anslået højest for et par hundrede af disse. Men det er bare ærgerligt.

»Mit gæt er, at der er nogle, der ikke synes, det her er særlig sjovt,« sagde Rønn.

Stadig uvisheder

Selv om der er et lovforslag på vej, er oppositionen og de it-ansattes faglige organisationer dog ikke tilfredse.

Kardinalpunktet er, at Birthe Rønn Hornbech ikke vil åbne op for, at faglige organisationer fremover får adgang til løn- og arbejdsforhold.

Ifølge ministeren vil det blot forsinke processen med flere uger, når en virksomhed står og skal hente en ansat til Danmark. Men ifølge de it-ansattes fagforening PROSA er det en håbløs undskyldning.

»Hvis nu vi ser, hvordan den her sag har været behandlet, og ser, hvordan Udlændingeservice har ageret, så lukker systemet sig igen, så fagbevægelsen ikke kan få adgang til nogen oplysninger – og så skal der igen en modig inder til at lukke sagen op,« siger forbundssekretær i PROSA Hanne Lykke Jespersen og henviser til, at Udlændingeservice i første omgang afviste forbundets anmeldelse i sagen.

»Når jeg skal være ærlig, ser det ud, som om Udlændingeservice ikke har ønsket at gøre noget ved det her. Det er ikke kun, fordi de har smølet. De har sagt: Det der gør vi ikke noget ved. Og det er svært at forstå, når de har en virksomhed, der har indgivet flere hundrede ansøgninger. Det ligner ikke et uheld,« slår Hanne Lykke Jespersen fast.

Hun er ikke indstillet på at være et forsinkende led i sager, hvor arbejdskraft skal til Danmark, og hun foreslår derfor, at de faglige organisationer får adgang til løn- og arbejdsoplysninger efter, at personen er begyndt i sin danske virksomhed. Den kontrolmulighed ville givetvis have en præventiv effekt, vurderer hun.

Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen tror, at Birthe Rønn Hornbech har det forkerte fokus og kun bekymrer sig om, at virksomhederne skal kunne få arbejdskraft til landet hurtigt og ikke om, hvor vidt løn- og arbejdsvilkår i øvrigt er i orden.

»Når man først er kommet hertil, har vi jo også en masse arbejdsmarkedsregler, der skal overholdes. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man skruer det her sammen, og det vil jeg fortsat forfølge, så ministeren bliver helt klar over alvoren,« siger han.

Enhedslistens Line Barfod kritiserer, at politikerne stadig ikke ved, hvor mange firmaer der er politianmeldt i sagen. Birthe Rønn Hornbech bliver ved med at forklare sin tavshed med politiets efterforskning, men den undskyldning holder ikke en meter, mener Line Barfod.

»De kan godt oplyse antallet af anmeldelser, men de behøver selvfølgelig ikke oplyse indholdet i de enkelte,« siger hun og fortsætter:

»Det, der står tilbage, er, at man i dag ikke har overblik over situationen, og det må vi sørge for sker. Det nytter jo ikke, at man i dag ikke kan se, hvem der er ansat i hvilke firmaer,« siger Line Barfod.

Hos den hovedmistænkte CSC Danmark vil man ikke kommentere de mange sager, men ifølge off-shorechef Lars Lundsgaard er firmaet ikke opskræmt over at have udløst en stramning af reglerne, som firmaet selv skal bruge i fremtiden:

»Stramninger behøver ikke være af det onde, hvis det skaber klarhed, så det er noget, man kan forholde sig til. Det er vores klare opfattelse her, at reglerne har været uklare. Vi har jo spurgt til råds og fulgt de vejledninger, vi har fået. Her bagefter kan vi konstatere, at der er forskellige opfattelser af det, og hvis stramningen af reglerne skaber klarhed, hilser vi den velkommen,« siger han.