Skal lærlinge have højere løn?

Af Jens Peter Houe

Tre ud af fire danskere støtter et krav om, at lærlinges løn skal hæves med 10 kroner i timen ved overenskomstforhandlingerne. Det viser en meningsmåling, som Epinion har foretaget for 3F Ungdom. I dag får lærlinge ofte under 50 kroner i timen – eller det samme som en flaskedreng. Regeringens mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en kompetencegivende uddannelse. Men samtidig forlader mange unge de tekniske skoler for at tjene en langt højere løn som ufaglærte. Kan en højere lærlingeløn fastholde flere unge på skolebænken? Fire forskellige stemmer giver deres bud.

God lærlingeløn fastholder unge på uddannelserne

Jeg er positivt overrasket over, at danskerne vil hæve lærlingelønnen med 10 kroner, fordi det netop vil være med til at gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse.

Vores egne undersøgelser i Teknisk Lærerforbund viser, at mange unge fravælger teknisk skole til fordel for en højere løn som ufaglært arbejder. Det er et reelt alternativ i dag. Vi har over hele landet konstateret, at en del af frafaldet skyldes, at det er nemt at få et ufaglært job. En fornuftig lærlingeløn kunne være med til at fastholde de unge, så de får en uddannelse, der kan sikre dem, hvis de ufaglærte job forsvinder ved en lavkonjunktur. En god uddannelse er det, der skal til for at sikre dem mod ledighed.

Det kommer desuden bag på mig, at danskerne vil hæve lærlingelønnen, da undervisningsminister Bertel Haarder har sagt det modsatte i medierne. Han mener, at lærlingelønnen er for høj, fordi den forhindrer arbejdsgiverne i at skabe praktikpladser. Men sådan tror jeg ikke, at det hænger sammen. Manglen på praktikpladser skyldes, at virksomhederne er blevet mere specialiserede og derfor har svært ved at leve op til uddannelsernes forskellige krav, samt modvilje mod det »besvær«, der følger med uddannelsen af en lærling.

Lærlingeløn kan blive en knast i forhandlingerne

Meningsmålingen overrasker mig egentligt ikke. En række opinionsundersøgelser har i dette overenskomstforløb vist, at danskerne ønsker det godt for hinanden. De vil have en høj mindsteløn og nu en høj lærlingeløn. Men når man så spørger dem, hvad de forventer af overenskomstforhandlingerne, er de jo forbavsende realistiske. Så svarer 70 procent, at de er enige med LO’s formand Hans Jensen, når han taler om løntilbageholdenhed. Ingen vil jo sige, at det er uretfærdigt, at lærlingene får en højere løn. Men spørgsmålet er så, om der er plads til et sådant løft inden for den samlede ramme. Det er et spørgsmål om prioritering.

Hvis man ser det i sammenhæng med, at flere og flere lærlinge forlader de tekniske skoler for at arbejde som ufaglærte til en højere løn, kunne ét element, der ville modvirke denne tendens, være en højere lærlingeløn. Andre kunne være en langt større indsats i forhold til at udvikle uddannelserne samt flere praktikpladser.

Samtidig kunne en højere lærlingeløn godt blive en vindersag, der kunne være et udgangspunkt for at rekruttere nye medlemmer til fagforeningerne. Men igen kan de unge jo godt regne ud, at de stadig får glæde af en god lærlingeløn, selv om de ikke er medlem af en fagforening. Det sørger områdeoverenskomsterne nemlig for.

I øvrigt lykkedes det ved de seneste overenskomstforhandlinger at give lærlingelønnen et løft, men det gav samtidig anledning til store problemer. Så spørgsmålet kan godt gå hen og blive en knast i årets forhandlinger.

En god lærlingeløn vil skaffe nye medlemmer

3F går til overenskomstforhandlingerne med et krav om 10 kroner mere i timen til lærlingene, og det har vi valgt at støtte. For hvis fagbevægelsen går ud med et signal om, at, nu ofrer vi virkelig en del af lønrammen på lærlingene, er det samtidig en klar besked til de unge mennesker, der går og overvejer, hvad fanden de egentlig skal bruge et medlemskab af en fagforening til.

Frafaldet på de tekniske skoler handler hovedsageligt om, at der mangler praktikpladser, og at skolerne ikke lever op til moderne pædagogiske krav, blandt andet fordi de har været udsat for nedskæringer. Men en højere lærlingeløn vil da helt sikkert hjælpe til at fastholde de unge. Og det vil ikke mindst tiltrække flere lidt mere voksne mennesker til håndværksfagene, da de ikke har mulighed for at gå fra en almindelig løn til en lærlingeløn, der ofte er under 47 kroner i timen. Så set fra samfundets side vil en højere lærlingeløn have den fordel, at flere vil søge ind på uddannelserne. Og det er det, vi skal have i gang, hvis vi skal nå regeringens mål.

Desuden bygger den lærlingeløn, vi har i dag, på en idé om, at man gik i lære lige efter grundskolen. Men sådan er det jo ikke mere. Folk, der går i lære, svinger utroligt meget i alder, og derfor holder det ikke, at man først får voksenløn, når man bliver 25 år. På min egen byggeplads går folk eksempelvis rundt og venter, til de bliver 25 år, for så at gå i lære til en voksenløn. Det er jo åndssvagt samfundsøkonomisk set.

Lærlingeuddannelserne er ikke lønarbejde

At 75 procent af danskerne vil hæve lærlingelønnen hævet med 10 kroner i timen, tillægger jeg ikke nogen stor betydning. Spørger man danskerne, om de vil have mere i løn og betale mindre i skat, svarer de selvfølgelig altid ja.

Jeg tror ikke, høj løn i sig selv motiverer til uddannelse. Samtidig med de unge er i lære, får de altså også en uddannelse. Derfor skal man se lærlingeuddannelserne som uddannelse og ikke som arbejde. Det er fint, at man får løn under sin uddannelse, da man også arbejder ude i virksomhederne, men jeg tror ikke på, at en højere lærlingeløn i sig selv vil betyde, at færre unge dropper ud af de tekniske skoler. Lærlinge får en betragteligt højere løn end deres kolleger på andre ungdomsuddannelser. Vi ved, at 50 procent allerede dropper ud på grundforløbet, hvor de stadig kun modtager SU. Dansk Byggeris undersøgelser viser, at lav løn ikke er en af årsagerne, men at de har relativt dårlige kvalifikationer med sig fra folkeskolen. De kan simpelthen ikke klare uddannelsen. Der er selvfølgelig også nogle, der dropper ud mellem grund- og hovedforløbet, fordi de ikke kan få en praktikplads, men det er heldigvis færre. Vores tal viser, at der er skabt knap 10.000 nye praktikpladser og uddannelsesaftaler på bygge- og anlægsområdet i 2006, så det går den rigtige vej.

For at nå regeringens mål skal man sætte ind på grundforløbet og holde på de unge, der falder fra. Det kræver en større indsats fra erhvervsskolernes og virksomhedernes side. Derfor er lovforslagene om grundforløbspakker med færre elever og eventuelt længere undervisningsforløb en rigtig god idé.