Skævt mediefokus fører til forkerte studievalg

Af | @JanBirkemose

Gymnasiernes monopolstatus blandt ungdomsuddannelser i medierne trækker for mange unge til, som ville have større glæde af en anden uddannelse. Men den store søgning til gymnasierne skyldes også, at de unge kan udskyde deres erhvervsvalg i nogle år.

Da undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i sidste uge fremlagde sin nye gymnasiereform, havde hun lige så fri adgang til de danske medier, som når den første student hvert år springer ud, eller når kildematerialet til gymnasieelevernes danskstil diskuteres i Folketinget.

Derimod beskæftiger medierne sig sjældent med de næsten tre gange så mange unge, der har valgt en anden ungdomsuddannelse end det almene gymnasium. Det til trods for, at det netop er langt væk fra gymnasierne, man finder nogle af ungdomsuddannelsernes største problemer. Det gælder især for erhvervsuddannelserne, der i årevis har manglet tusindvis af praktikpladser, hvor frafaldet af elever er enormt, og omfanget af undervisningstimer uden lærere er stigende.

citationstegnDet skaber nogle massive ubalancer i ungdomsuddannelsessystemet. Det er ikke hensigtsmæssigt for den unge, der både vil opleve skuffelser og samtidig risikerer at gå ud i arbejdsløshed, fordi hun ikke fik den rigtige uddannelse. BIRGITTE SIMONSEN, leder af Center for Ungdomsforskning

Ugebrevet A4 har undersøgt, hvor meget de danske medier beskæftiger sig med ungdomsuddannelserne, og hvilke uddannelser der er mediernes favoritter. Gennemgangen, der bygger på søgninger i avisdatabasen Infomedia, hvor alle landsdækkende aviser samt et stort antal provinsaviser er repræsenteret, viser et meget skævt billede af de unges studier.

Ni ud af ti artikler handler om det almene gymnasium, men uddannelserne på HTX, HHX og de håndværksmæsige uddannelser på erhvervsskolerne i det store og hele er usynlige i medierne.
Undersøgelsen viser også, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antal elever og kvote for medieopmærksomhed. Således får erhvervsuddannelserne med sine 117.327 elever kun minimal omtale, mens det almene gymnasium med 64.730 elever ganske ofte får både forsider og hele sider i aviserne.

For mange fejlplaceringer

Det skæve billede af ungdomsuddannelserne er ikke kun et problem for avisernes redaktioner, men bidrager også til at vedligeholde nogle af uddannelsessystemets store problemer, mener flere forskere. En af dem er professor Birgitte Simonsen, leder af Center for Ungdomsforskning:
»Det spiller en stor rolle for uddannelserne at være i medierne. I medierne er for eksempel de tekniske gymnasier på det nærmeste nogle hemmelige uddannelser, som ingen kender til. Det er klart, at det er med til at gøre det svært at rekruttere de unge,« siger Birgitte Simonsen.

Hun mener, at mange unge vælger en forkert ungdomsuddannelse, som de hverken har interesse for, eller som kan sikre dem et job eller en plads på en videregående uddannelse.

»I forhold til selve indholdet i det almene gymnasium er der for mange unge, der vælger den vej. De interesserer sig ikke for det, der foregår, de har ikke brug for det, og hvis de holder ud, ender de med nogle studiekompetencer til et videregående studie, hvor der også er for mange studerende.«

Birgitte Simonsen peger på, at de fejlplacerede elever på de almene gymnasier både skaber problemer for gymnasierne og for hele uddannelsessystemet.

»Det skaber nogle massive ubalancer i ungdomsuddannelsessystemet. Det er ikke hensigtsmæssigt for den unge, der både vil opleve skuffelser og samtidig risikerer at gå ud i arbejdsløshed, fordi hun ikke fik den rigtige uddannelse,« siger Birgitte Simonsen.

Udskyder beslutningen

Leder af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, professor Finn Hauberg Mortensen, mener, at mediernes megen fokus på studenterne er med til at fastholde studenterhuens høje prestige og gemme de alternative uddannelser væk fra de unges opmærksomhed.

»Men søgningen til det almene gymnasium sker også, fordi de unge slipper for at tage endelige valg, og at de ikke afskærer sig fra noget, når de tager gymnasiet. Vælger de derimod en erhvervsuddannelse eller HTX eller HHX har de i langt højere grad taget et definitivt valg om hvilken retning og erhverv, de bevæger sig ud i,« siger Finn Hauberg Mortensen.

»Ubehaget ved at tage endelig valg kommer også til udtryk blandt de unge, når elevrepræsentanterne på gymnasierne helst vil have, at eleverne venter så længe som muligt med at vælge, om de vil være sproglige eller matematiske studenter.«

Et af de tilbagevendende spørgsmål i debatten om ungdomsuddannelserne er, om elever, der klarer sig dårligt i det almene gymnasium, ville klare sig bedre på erhvervsuddannelserne. Det, mener Finn Hauberg Mortensen, ikke er tilfældet.

»Man kan altid diskutere, om de har nogle andre talenter, som de kunne bruge bedre andre steder. Men fordi man ikke er aktiv et sted, betyder det ikke, at man nødvendigvis vil være aktiv andre steder,« siger han.

For ukritisk uddannelse

Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er enig i, at en stor del af søgningen til de almene gymnasier skyldes elevernes manglende lyst til at tage endelige valg. Men han peger også på, at de unge nok også lader sig påvirke af, at det hovedsageligt er negative historier, der skrives om erhvervsuddannelserne.

»Det er tæt på, at man kan sige, at det er en fordel for erhvervsuddannelserne, at de ikke får alt for meget opmærksomhed i medierne. For uddannelsen har jo det ulykkelige forbigående problem med praktikpladser, som har eksisteret i 16 år og som bliver værre og værre,« siger Jakob Lange.

Selv om journalister og politikere har til fælles, at de oftere har en studenterhue end resten af befolkningen, mener Jakob Lange ikke, at årsagen til de uløste problemer er en manglende horisont – i hvert fald ikke blandt politikerne.

Alligevel er Jakob Lange ikke imponeret over de folkevalgtes indsats for erhvervsuddannelserne.
»Politikerne taler altid pænt om erhvervsuddannelserne, men de har endnu ikke brudt koden og fået løst problemerne med praktikken, og så er det måske ikke så sært, at mange foretrækker en anden uddannelse,« siger Jakob Lange.

Han mener, at hele ungdomsuddannelsessystemet bør underkastes en kraftig revision.
»Et af problemerne er, at alle er velkomne på erhvervsskolerne, og at der ikke stilles adgangskrav. Man bør kaste alle uddannelserne op i luften og finde et nyt bæredygtigt system, der både stiller krav til det niveau, eleverne skal have, når de bliver optaget, og krav til de kompetencer, de skal erhverve.«

»Det gælder også for gymnasiet, hvor der i dag ikke er noget, der hedder egnet eller uegnet. Men det gælder især for erhvervsuddannelserne, hvor eleverne kun har papir på, at de er mødt regelmæssigt på skolen, når de skal ud i deres første praktik,« siger Jakob Lange.
Flere arbejdsgivere har den holdning, at problemet med de manglende praktikpladser er overdrevet. De møder elever, der er for dårlige, og som med Jakob Langes ord ikke har papir på, at de kan andet end at komme til tiden.

Jakob Lange er ikke sikker på, om påstanden er korrekt, men på den anden side siger han:

»Jeg vil ikke afvise det.«