Skæv rekruttering handler om mere end præstationer

Af Trond Beldo Klausen

Reaktionerne på videnskabsministerens forslag om at belønne universiteter, der bryder den sociale arv, viser, at socialt skæv rekruttering i manges øjne alene er et spørgsmål om forskelle i præstationer. Men mange begavede arbejderbørn med god studentereksamen får ikke en uddannelse, der matcher deres præstationsniveau, mens flere af over- og middelklassens »middelmådigheder« får høje uddannelser, skriver Trond Beldo Klausen.

SLAGSIDE På basis på nye tal fra Socialforskningsinstituttet, der ifølge flere medier viser, at kun tre procent af landets forskere kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse, er videnskabsminister Helge Sander (V) kommet med et forslag om, at landets universiteter skal belønnes økonomisk, hvis de formår at bryde den sociale arv.

Hvilke tiltag, der eventuelt skal iværksættes, vil fremtiden vise, men efter de første kommentarer at dømme vil videnskabsministeren få opbakning fra oppositionen i Folketinget. Endvidere er de studerende principielt positive, skønt de tvivler på gennemslagskraften. Blandt dem, der skal iværksætte tiltagene – universiteternes ledelse – er modtagelsen dog mere blandet, mens erhvervslivet, nær sagt per automatik, er skeptisk over for positiv særbehandling.

Mediernes gengivelse af den første bølge af reaktioner på ministerens udspil peger imidlertid i retning af en fælles problemforståelse, når det gælder årsager til den socialt skæve rekruttering til de højere uddannelser: Børn fra hjem uden traditioner for uddannelse har et lavere præstationsniveau.

Dansk Industri udtrykker således bekymring for, at positiv særbehandling vil forringe kvaliteten. Mens rektor ved Aalborg Universitet, som i forvejen har en høj andel studerende fra ikke-akademiske familier, taler om at skabe trygge rammer for at bøde på manglende faglige forudsætninger. Og enkelte uddannelsesforskere vil gerne have genindført kvote 2 for at give de unge en bredere rekrutteringsvej.

Præstationsforskel skrumper

Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem social oprindelse og præstationer i skolen. Flere undersøgelser af folkeskolen har påvist en forskel på omtrent halvandet karakterpoint på 13-skalaen mellem dem, der har højt uddannede forældre, og dem, hvis forældre er ufaglærte. Forskellen tilskrives blandt andet forskellige forudsætninger for at hjælpe børnene med lektier. Og der ligger åbenbart en udfordring for skolerne i at bøde på forskellen i familiebaggrund.

I diskussionen om rekrutteringen til de videregående uddannelser er det dog vigtigt at huske på, at det ikke er folkeskolens afgangskarakterer, men karaktergennemsnittet ved studentereksamen, der udgør optagelsesgrundlaget. Og her er de sociale forskelle i karakterer betydeligt mindre.

Et for nyligt afsluttet forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som indbefatter alle danskere, der har fået en studentereksamen, efter at Danmarks Statistik begyndte at registrere karakterer i 1978, viser, at forskellen mellem børn af ufaglærte arbejdere og børn af akademikere ligger på cirka 0,6 på 13-skalaen. De to grupper udgør de præstationsmæssige yderpunkter. Det er desuden sådan, at det først og fremmest er akademikerbørnene, der udmærker sig, mens arbejderbørn ligger på niveau med mange af de øvrige grupper.

Social slagside i valg af uddannelse

Når man så ser på, hvilke uddannelsesvalg personer med samme karakterniveau, men med forskellig social oprindelse, foretager, aftegner der sig et entydigt billede. Der er store sociale forskelle i uddannelsesvalg selv blandt dem, der har det samme studentereksamensgennemsnit.  Og det gælder på alle karakterniveauer.

Blandt den forholdsvis lille gruppe præstationsmæssige topscorere – det vil sige dem, der har et gennemsnit på 10 eller højere – får 48 procent af de ufaglærtes børn en lang videregående uddannelse. Den tilsvarende andel blandt børn af akademikere er 77 procent. Der er med andre ord 60 procent højere sandsynlighed for, at akademikerbørnene får en lang uddannelse på dette karakterniveau. Når gennemsnittet ved studentereksamen ligger i intervallet 9 til 9,9 opnår henholdsvis 38 og 65 procent en lang uddannelse, mens de tilsvarende procentandele i den præstationsmæssige midterkategori – karakteren 8 til 8,9 – er 18 og 43.

Det er altså nogle enorme forskelle i den klassemæssige rekruttering til universiteternes kandidatuddannelser på hvert eneste af de karakterniveauer, hvor folk normalt har gode forudsætninger for at læse videre.

Endvidere viser undersøgelsen, at der også på de to laveste karakterniveauer er store forskelle i rekruttering til de videregående uddannelser. Ganske vist har børn fra alle sociale oprindelsesklasser en lavere tilbøjelighed til at vælge de længste videregående uddannelser, når karaktergennemsnittet ved studentereksamen ligger under 8,0. Men forskellen mellem klasserne er – relativt set – mere markant end på de højere præstationsniveauer.

Begavede arbejderbørn »går tabt«

Det, der i realiteten burde bekymre Dansk Indu-stri og andre, der er optaget af kvalitet og kompetence, er ikke så meget, at virkemidler for at opnå en mindre skæv rekruttering vil være på bekostning af kvaliteten. For det er næppe de lavest præsterende fra de uddannelsesfremmede miljøer, der vil strømme til universitetet efter det nyeste udspil. Derimod bør det vække bekymring, at mange begavede arbejderbørn i dag får mindre uddannelse, end deres præstationsniveau berettiger til samtidig med, i at flere af over- og middelklassens »middelmådigheder« slipper gennem nåleøjet og opnår et ihøjt uddannelsesniveau.

Uden at foregribe forslagets endelige skæbne og konkrete udmøntning er der grund til at opfordre til at tage virkemidler i brug, der duer. At der skal gøres noget i folkeskolen, er der ingen tvivl om. Det giver dog først flere forskere med ikke-akademisk oprindelse om cirka 25 år. I mellemtiden bør man satse målrettet på den store talentreserve med arbejderbaggrund og gode karakterer. Her er der ikke tale om at sluse dem ind ad bagdøren. De kan sagtens komme ind ved egen hjælp, hvis de får lyst til at sende en ansøgning til universitetet.