Skærpede prøvekrav går ud over integrationen

Af | @MichaelBraemer

Danmark har i løbet af de seneste otte år indført så strenge krav til udlændinge, der ønsker permanent ophold eller statsborgerskab, at mange indvandrere aldrig vil være i stand til at leve op til dem. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder i ny rapport. Instituttet mener, at presset på indvandrerne kan skade integrationsarbejdet.

NÅLEØJE Kravene til flygtninge og indvandrere for at opnå permanent opholdstilladelse og statsborgerskab i Danmark er blevet så mange og så store, at de udgør en uoverstigelig barriere for en stor del af gruppen. Det kan komme til at skade integrationsarbejdet i Danmark, hvis en stor gruppe føler sig uvelkomne og bliver demotiverede og opgivende.

Sådan lyder advarslen i ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), som har undersøgt virkningerne af stramningerne i den danske udlændingelovgivning gennem det seneste årti.

Rapporten indgår i det europæiske forskningsprojekt ’Integration and naturalisation tests – the new way to European citizenship’ (INTEC), som skal kaste lys over konsekvenserne af nye prøvekrav til indvandrere i ni europæiske lande. Målet er at bidrage til staternes udvikling og gennemførelse af politikker, lovgivning og andre tiltag, der kan fremme integrationen af statsborgere fra tredjelande.

Men Eva Ersbøll, jurist og seniorforsker på IMR, tvivler imidlertid på, at de danske prøvekrav kan bruges til at fremme integration. De seneste otte års udlændingepolitik i Danmark er udtryk for, at man fra politisk side vil sikre sig, at de, der får permanent opholdstilladelse og statsborgerskab, allerede er integreret.

Det vurderer hun på baggrund af rapporten, som er baseret på blandt andet interview af indvandrere, sprogskolelærere, repræsentanter for indvandrerorganisationer og relevante myndigheder.

»Hvis man gør kravene så strenge, at nogle aldrig vil være i stand til at klare dem, uanset hvor meget de anstrenger sig, så har vi et problem,« siger hun.

Eva Ersbøll mener, at politikerne skal være opmærksomme på de rettigheder, som vi er forpligtet til at give udlændinge i landet:

»Uden permanent opholdstilladelse kan indvandrere ikke opnå familiesammenføring, og derfor er det problematisk i forhold til den europæiske menneskerettighedskonventions sikring af ligebehandling og ret til familieliv, hvis man permanent holder en gruppe af borgere væk fra den rettighed.«

»Hvad statsborgerskab angår, så skal vi ifølge den europæiske konvention om ret til statsborgerskab sørge for, at der er en mulighed for naturalisation af personer, der bor fast og lovligt i vores land. Spørgsmålet er, om det er tilfældet, hvis kravene for at opnå statsborgerskabet er så store, at nogle på grund af deres forudsætninger og baggrund aldrig vil kunne leve op til dem.«

Færre når målet

Rapporten gennemgår detaljeret de gradvise stramninger siden 2002 af kravene til flygtninge og indvandrere, der ønsker permanent opholdstilladelse og senere statsborgerskab i Danmark. Stramningerne drejer sig om sprogkrav, tilknytning til arbejdsmarkedet, aktivt medborgerskab og samfundskundskab og har ifølge Eva Ersbøll nu nået et niveau, hvor de blandt andre udelukker flygtninge og indvandrere med svag uddannelsesmæssig baggrund.

Det afspejles i stærkt faldende tal for, hvor mange ansøgninger om permanent opholdstilladelse og statsborgerskab, myndighederne behandler og godkender. I 2003 ansøgte 3.942 flygtninge for eksempel om permanent opholdstilladelse, og kun fem procent blev afvist. I 2009 var ansøgerfeltet blandt flygtninge nede på 912, og over halvdelen af dem blev afvist. Blandt familiesammenførte ses samme udviklingstendens, selv om det er med mindre udsving.

Ser man på ansøgninger om dansk statsborgerskab, har antallet af afgørelser svinget mellem 6.000 og 13.000 årligt i perioden 2001-2009. Men udviklingen i retning af flere afviste er klar: Fra henholdsvis 16 og 44 procent i 2001 og 2002 til 65 og 58 procent i henholdsvis 2008 og 2009.

Det er ikke mindst regeringens støtter i Dansk Folkeparti, der har drevet stramningerne i udlændingelovgivningen frem. Partiets indfødsretsordfører, Søren Krarup, er da også kun glad for, at politikken viser sig at have en effekt i de tal, som Institut for Menneskerettigheder har fået Integrationsministeriet til at levere.

»Hele meningen med vores udlændingepolitik fra 2002 har netop været at fastholde den afgørende forskel mellem danske statsborgere og ikke-statsborgere. Skal man være dansk statsborger, så skal man kvalificere sig til det. Det er et nødvendigt forsvar for landet,« siger han.

Søren Krarup er dybt uenig med Eva Ersbøll i, at kravene er blevet for høje:

»Vi stiller det krav til ansøgere om statsborgerskab, at de skal tale et ordentligt dansk svarende til 8. klasses niveau. Og så har vi en beskeden indfødsretsprøve, hvor man skal vide lidt om kulturen, historien og samfundsforholdene i det land, de er kommet til. Det, synes jeg, alt sammen er i orden,« siger Søren Krarup, der tager det helt roligt, at der nu sendes en rapport til udlandet med stærkt kritiske anmærkninger om vores udlændingepolitik.

»Det aktuelle projekt er endnu et udtryk for EU’s forsøg på at nedlægge de enkelte nationer og forvandle dem til en række lydstater under et overnationalt … jeg var lige ved at sige diktatur. Så jeg giver ikke fem flade øre for den forargelse, det kan vække dernede. Det er politisk korrekte typer, der kun er ude på at kule Danmark ned,« mener han.

Flugt fra humanistiske værdier

Aziz Fall, initiativtager til medborgerbevægelsen Citizen21, er derimod ked af udviklingen og det signal, som rapporten vil sende til udlandet. Udviklingen vil føre til isolering og stigmatisering af Danmark, og sådan burde det ikke være, mener han.

»Danmark har fjernet sig og fjerner sig fortsat fra de humanistiske værdier, som har kendetegnet landet. Det er stramningerne udtryk for. Ideen er at få så få mennesker som muligt ind og gøre det så svært som muligt for de mennesker, som, vi mener, kunne være en belastning for vores samfund, nemlig ikke-vestlige indvandrere,« siger han.

Aziz Fall mener, at Danmark kunne opnå langt mere ved åbenhed og forståelse for de nye borgere, så man i højere grad hjalp dem til rette i samfundet.

»Når man kommer til et nyt land, har man selv et ansvar for at lære landets regler, traditioner og kultur at kende. Men vi har forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Derfor ligger der også et ansvar hos et modtagerland for at vise åbenhed og forståelse for forskellighed. Som det er nu, har man som udefrakommende til Danmark en oplevelse af, at man ikke betragtes som menneske, men som et væsen, der skal transformeres til et menneske,« siger han.

Issmat Mohamed, næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter og formand for Norddjurs Integrationsråd, mener også, at der er behov for en større forståelse for indvandrernes forskellighed, hvis flere skal have adgang til en tryg og stabil tilværelse på grundlag af enten permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.

»Vi har at gøre med folk fra alverdens lande og kulturer. Alt fra akademikere til totale analfabeter. Fra politisk side burde man fokusere mere på, hvorfor nogle ikke lever op til de integrationsmål, man har sat op. Selvfølgelig skal man gøre sig fortjent til permanent ophold og statsborgerskab i Danmark, men fra samfundets side skal man også være opmærksom på, hvordan man kan motivere de nye borgere, og om de har brug for hjælp,« mener han.

Omvendte fortegn

Betydningen af en permanent opholdstilladelse er stor og helt afgørende for en vellykket integration. Derfor skyder politikerne sig selv i foden ved at vende tingene om og gøre vellykket integration til en forudsætning for permanent opholdstilladelse, mener Issmat Mohamed.

»Så længe man ikke har permanent opholdstilladelse, er man præget af usikkerhed om fremtiden. Man føler ikke, at man hører ordentlig til, og lægger i enhver sammenhæng en dæmper på sig selv,« siger han.

Det er sociolog og forskningsassistent på Institut for Menneskerettigheder Laura Katrine Gravesen, der har interviewet indvandrere og flygtninge om permanent ophold og statsborgerskab.

Hun fortæller, at der i gruppen er stor forståelse for, at samfundet stiller krav til udlændinge, der gerne vil have en permanent fremtid i Danmark. Men mange oplever, at kravene er for høje, og at de hele tiden får et ekstra vrid.

»De føler det, som om Danmark ikke vil have dem. Kravene ændres hele tiden, og hver gang opfatter potentielle ansøgere, at nu bliver der sat nye forhindringer op – nu skal det være sværere for dem,« fortæller hun.

Især i forhold til permanent ophold er der efterhånden en lang liste af krav, og det opleves hårdt at skulle leve op til dem alle sammen på én gang, fortæller Laura Katrine Gravesen.

»Har man fuldtidsarbejde samtidig med, at man går på sprogskole og skal passe en familie, har man en travl hverdag, hvor ekstra krav kan være svære at passe ind. Men det er også især i familier, at man nødigt vil risikere at blive sendt ud af landet, fordi man har børn med en stærk tilknytning til Danmark. Den sikkerhed, der ligger i permanent ophold, er både psykologisk og socialt enorm vigtig,« fortæller hun.

På sprogskolerne, hvor man mod betaling kan blive forberedt til prøven, der kvalificerer til statsborgerskab, mødte Laura Katrine Gravesen især unge, der er født eller opvokset i Danmark. De opfatter sig selv som velintegrerede og føler sig fremmedgjort af at skulle op til en prøve for at opnå statsborgerskab – en prøve, som de mener, at mange danskere ikke ville kunne bestå.

»De oplever indfødsretsprøven som fjollet, fordi den handler om leksikal viden og ikke om, hvordan samfundet er indrettet. Men halvdelen af dem, der forbereder sig, har været til prøven en gang før og en tredjedel to gange før, så de brænder virkelig for at opnå statsborgerskabet,« siger hun.

Ugebrevet A4 fik i januar et repræsentativt udsnit af danskerne til at gennemgå indfødsretsprøven. Hver femte kunne ikke bestå – og dermed opnå statsborgerskab.