Sjællændere strømmer til privathospitaler

Af

Flemming Dupont

I hovedstadsområdet bliver op mod hver femte patient behandlet på privathospital via egen sundhedsforsikring, viser kortlægning af ortopædkirurgiske operationer. Dermed skiller regionen sig ud fra resten af landet, hvor langt færre kan springe ventelisterne over. Eksperter advarer mod et opsplittet sundhedssystem, mens oppositionen skælder ud over uligheden.

ELITEKORPS Når patienter i hovedstadsområdet skal opereres i knæ, albuer eller andre dele af bevægeapparatet, er sandsynligheden stor for, at det sker på privathospital og er finansieret af patientens private sundhedsforsikring eller af egen lomme. Således bliver næsten hver femte ortopædkirurgiske patient i Solrød og Dragør behandlet uden om det offentlige system.

Vest for Storebælt ser billedet imidlertid ganske anderledes ud. Her er omfanget markant mindre. I Odder syd for Aarhus bliver kun 3 ud af 100 operationer i bevægeapparatet udført på privathospital via sundhedsforsikring eller for egne penge.

Den skæve fordeling af privat betalte operationer fremgår af en analyse, som Ugebrevet A4 har gennemført. Her er samtlige 196.877 operationer i knæ, hofter og andre dele af bevægeapparatet, der er udført i 2009, kortlagt på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Finn Diderichsen finder tallene dramatiske.

»Der er jo tale om markante, geografiske forskelle. De afspejler, at adgangen til behandling i disse år skævvrides, så især de bedst uddannede højindkomstgrupper kommer foran i køen.«

Sundhedsforsikringer fylder

Af de næsten 197.000 ortopædkirurgiske operationer bliver 15.678 udført på privathospital for private midler. Det svarer til otte procent af alle operationerne. Til sammenligning udgør de offentligt betalte operationer på privathospital 13.165 – eller syv procent.

Ifølge Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker fordeler de privat finansierede behandlinger sig sådan, at de fleste betales via private sundhedsforsikringer, mens en mindre andel af patienter betaler behandlingen af egen lomme.

Og de store geografiske forskelle skyldes udbredelsen af sundhedsforsikringer. Det er der ingen tvivl om hos direktør ved Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard.

»Det kan undre, at hovedstadsområdet fylder så meget, men det må nødvendigvis vise, hvor borgerne er forsikret mest. Det spiller dog nok også ind, at privathospitaler og klinikker især findes netop her. Vi ved, at afstanden har betydning, når patienter søger behandling,« siger han.

Følge af års ulighed

Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen finder forskellene gravalvorlige og mener, at den ulige fordeling er forudselig.

»Vi har i flere år forsøgt at gøre opmærksom på, at det især er de bedst lønnede privatansatte, der har adgang til sundhedsforsikringer gennem jobbet. Nu kan vi så konstatere, at det er de rige i hovedstadsområdet, der løber med behandlingerne, så der er tale om følgerne af mange års ulighed,« siger hun.

De regionale forskelle giver dog ingen anledning til bekymring hos indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Det fremgår af en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4:

»Sundhedsforsikringerne forsikrer som bekendt mennesker og ikke landsdele. Skattefritagelsen fra 2002 forudsætter, at alle medarbejdere på en virksomhed skal tilbydes forsikring – i modsætning til tidligere, da mange virksomheder kun tilbød det til ledende medarbejdere. Der er altså skabt større lighed, men det er jo sandt, at forsikringerne ikke er lige udbredt i alle brancher og virksomhedstyper,« skriver ministeren.

Virksomheder er afgørende

Ugebrevet A4’s kortlægning dokumenterer altså, at de privat finansierede behandlinger især er en sjællandsk forestilling. Dykker man ned i tallene, finder man blot to kommuner vest for Storebælt blandt de 25 kommuner i landet, hvor flest patienter opereres for private midler – nemlig Billund og Sønderborg.

Det får Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut til at vurdere, at store virksomheder oftere står klar med forsikringer til deres ansatte.

»Billund har Lego, og Sønderborg har Danfoss. Det er meget tænkeligt, at de store virksomheder i højere grad har penge til at forsikre deres medarbejdere,« siger han. Hos Danfoss bekræfter personalechef Lone Plesner, at samtlige 3.000 medarbejdere, som virksomheden har i området, har haft en sundhedsforsikring siden 2007:
»Det kan da godt være, at vi er med til at trække antallet af forsikringsbehandlede op i forhold til resten af Jylland.«

Omvendt er kun en enkelt sjællandsk kommune at finde blandt de 25 kommuner, hvor færrest bliver behandlet på privathospital via privat finansiering. Helt i bunden af listen ligger Odder, hvor bare tre procent af patienterne får en privat finansieret behandling.

Odders borgmester Elvin Hansen (S) har ikke noget entydigt svar på kommunens position.

»Det spiller nok ind, at vores virksomheder typisk bare har mellem en og seks ansatte. Det er min fornemmelse, at store virksomheder med hovedsæde i København har lettere ved at betale den slags goder til medarbejderne.«

Skattefrihed med slagside

De seneste opgørelser viser ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension, at 890.000 danskere har en sundhedsforsikring. Siden 2002 er virksomheder sluppet for at betale skat af sundhedsforsikringer til medarbejderne. Men professor Finn Diderichsen understreger, at de geografiske skævheder giver skattefritagelsen massiv social slagside.

»Det er jo interessant, at de fleste privatfinansierede behandlinger udføres i hovedstadsområdet hos borgere, vi fra de nyeste undersøgelser ved, er nogle af de sundeste. Så man kan sige, at de mindre sunde over skatten betaler for, at de velhavende og sunde kan få endnu flere operationer.«

Ifølge Socialdemokraternes og SF’s beregninger koster skattefritagelsen hvert år 700 millioner kroner, og de to partier så hellere end gerne ordningen afskaffet. Sundhedsordfører for SF Jonas Dahl mener, at ordningen deler Danmark i et A- og B-hold.

»Tallene viser tydeligt, hvordan de højtuddannede i den private sektor i hovedstadsområdet står først i køen. Der er derfor heller ikke noget at sige til, at privathospitalerne netop klumper sig sammen dér. Men takket være skattefradraget ender regningen for sundhedsforsikringerne hos almindelige danskere på Lolland, i Hjørring og på Bornholm, hvor langt færre er forsikrede.«

Vestdanmark må følge med

I Liberal Alliance mener Simon Emil Ammitzbøll ikke, at de regionale skævheder giver anledning til at fjerne skattefritagelsen. I stedet vil han have virksomhederne i Vestdanmark til at følge med hovedstaden og udvide brugen af sundhedsforsikringerne.

»Det står alle frit for, og vi vil ikke straffe virksomhederne i hovedstaden, fordi de har rykket lidt hurtigere på at gøre brug af forsikringerne. I Odder har virksomhederne jo de samme muligheder for at tegne forsikringerne. Så der er ikke andet at gøre end at anbefale Vestdanmark at følge med udviklingen.«

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt medgiver, at de arbejdsgiverbetalte forsikringer ikke falder tæt på Lolland, Men hun mener alligevel, at provinsen har fine muligheder. 

»Før var det kun dem, der havde penge, der kunne komme på privathospital. Men nu kan flere få glæde af et frit valg, når socialt ansvarlige virksomheder stiller sundhedsforsikringer til rådighed. Det kan godt være, at der ikke er lige så stor social ansvarlighed på Lolland, men det kan jo også hænge sammen med, at Lolland simpelthen har færre virksomheder.«

Det udsagn får Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen til at ryste på hovedet.

»Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at køre udkantsdanmark ud på et sidespor. Med et forsikringssystem og indirekte støtte til privathospitalerne i Nordsjælland kan vi nu tydeligvis se, at store dele af befolkningen er sat af. Skævhederne slår massivt igennem i adgangen til operationer. Men regeringen har jo hele tiden vidst, hvem der blev begunstiget med forsikringerne.«

Kvinder halter bagefter

Tallene viser også, at kvinder hænger bagefter. På landsplan udføres bare 39 procent af de privat finansierede operationer på kvinder, mens mændene tegner sig for 61 procent. Det overrasker dog ikke direktør i Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard.

»Vi ved, at kvinder har mindre adgang til sundhedsforsikringer end mænd, fordi de oftere er ansat i den offentlige sektor, hvor de private sundhedsforsikringer ikke eksisterer.«

Men også den skævhed er Jonas Dahl (SF) stærkt utilfreds med.

»Det er helt ufatteligt, at regeringen og Dansk Folkeparti efterlader kvinder med en ringere adgang til behandling, blot fordi de typisk er ansat i det offentlige eller i private job, hvor de ikke bliver forsikret. Man må endnu en gang ryste på hovedet over, hvorfor regeringen har lavet en ordning, der placerer kvinderne på B-holdet.«

Men indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kan ikke se problemet.

»Forsikringerne dækker mennesker uanset deres køn. Jeg er ikke bekendt med, hvorfor mænd hyppigere bliver privat behandlet end kvinder. Jeg gætter på, skævheden skyldes, at en større del af kvinderne er offentligt ansatte, hvoraf langt de fleste ikke er dækket af en forsikring. Måske har mændene hyppigere behov for det, som forsikringerne typisk bruges til,« skriver han til Ugebrevet A4.

Heller ikke sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) mener, der er grund til bekymring.

»Der tales jo så meget om, at mændene ikke søger læge ofte nok, så jeg synes kun, det er fint, at vi nu ser dem søge behandling.«

Uenighed om konsekvenser

Professor Finn Diderichsen vurderer, at patienter, der behandles via den offentlige sygesikring, risikerer at stå med længere ventetider i fremtiden. 

»I hovedstaden ser vi, at borgere med sundhedsforsikringen i hånden i stigende grad går til lægen og kræver behandling for forhold, som de ikke tidligere ville blive behandlet for. Det voksende behov skal imidlertid dækkes af det samme antal læger, der findes i dag. Vi ved, at lægerne vil befinde sig der, hvor lønningerne er størst, og det er ofte i det private.«

Bertel Haarder (V) er derimod helt uenig.

»Det er et velkendt synspunkt, som forudsætter, at mange af de behandlinger, forsikringerne dækker, i grunden er overflødige. Det er jeg ikke enig i, og det tror jeg heller ikke, at patienterne er. Da skattefritagelsen som udgangspunkt kun dækker lægefagligt begrundet behandling, kunne patienterne i langt de fleste tilfælde få samme behandling i det offentlige sundhedsvæsen – på skatteydernes regning,« skriver han.

Men professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen peger på, at de gevinster, der måtte være, stadig tilkommer hovedstadsområdet.

»I det omfang, der overhovedet er en effekt på ventetiderne, kommer disse jo frem for alt hovedstadens sygesikringspatienter til gavn. Sådan må det jo alt andet lige være, når det er her, de forsikrede træder ud af køen.«

Hos oppositionen ærgrer Sophie Hæstorp Andersen (S) sig over den skæve fordeling af de privatfinansierede operationer, der forstærker gamle skel.

»Vi har i mange år haft de samme forskelle i brugen af speciallæger. Også her har hovedstaden et langt større forbrug end det øvrige Danmark, måske fordi der er adgang til flere, eller fordi lægerne bosætter sig der, hvor der er en efterspørgsel.«

Uenighed om effekt

Sundhedsforsikringerne er en god forretning for staten, der også kommer de uforsikrede i provinsen til gode. Det er der ingen tvivl om hos Jan V. Hansen, underdirektør i brancheforeningen Forsikring og Pension.

»Vores analyser viser, at sparede sygedagpenge og sparede behandlinger på offentlige hospitaler giver en gevinst for det offentlige. Fjernede man skattefradraget for sundhedsforsikringer, ville det faktisk ramme beboere i udkantsområder hårdest, fordi de i højere grad er afhængige af offentlige overførsler og velfærdsydelser end beboere i hovedstadsområdet. Så det er også en fordel for uforsikrede, at der gives skattefradrag for sundhedsforsikringer.«

Men ifølge professor Kjeld Møller Pedersen har ingen undersøgelser endnu vist, at sundhedsforsikringerne skulle reducere udgifterne til sygedagpenge.

»Det er ganske enkelt ikke lykkedes hverken Forsikring og Pension eller andre at dokumentere, at sundhedsforsikringerne sparer samfundet for udgifter til sygedagpenge.«

Heller ikke sundhedsordfører Jonas Dahl (SF) kan få øje på gevinsterne.

»Pengene fra skattefritagelsen bør sendes tilbage til sundhedsvæsenet, hvor det kan nedbringe ventetiderne for alle patienter frem for at pleje ventetiderne for de særlige grupper med private forsikringer.«

Truer sundhedsvæsenet

At tusindvis af danskere hvert år gør sig erfaringer med at gå uden om det offentlige sundhedssystem kan nemt føre til skred i danskernes holdninger, advarer professor Finn Diderichsen.

»Alle internationale undersøgelser viser, at forsikringsordninger over tid underminerer villigheden til at betale for et fælles sundhedsvæsen over skattebilletten. Når vi ikke har set denne holdning slå stærkere igennem hos danskerne endnu, skyldes det nok, at det ikke er de forsikrede selv, der sender den månedlige check af sted til forsikringsselskabet.«

Ifølge Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut kan forsikringspatienternes exit fra det offentlige sundhedsvæsen også ende med et fald i kvaliteten. De forsikrede tilhører nemlig den gruppe patienter, der er bedst til at stille krav.

»Blandt læger er der en stigende bekymring for, at de stærke patienter flygter over til de private ordninger. Hvis de stærkeste patientgrupper forsvinder, kan vi ende med ringere service i det offentlige, fordi der ikke længere vil blive presset på for at sikre de bedste ydelser.«