BOSTEDSVOLD

Stadig farligt at gå på job: Bostederne fik sidste år flest strakspåbud i 10 år

Af

For et år siden blev sosu-assistenten Vivi Nielsen stukket ihjel på botilbuddet Lindegården. Drabet fik i efteråret politikerne til at afsætte 400 millioner kroner til området. Men trods intentionerne om forandringer er der endnu ikke sket det store. Sidste år uddelte Arbejdstilsynet 39 gange strakspåbud til bosteder. Det er det højeste antal i ti år.

Et tragisk drab på en SOSU-assistent i marts sidste år på botilbuddet Lindegården er blevet efterfulgt af stribevis af hændelser med grov vold på andre bosteder.  

Et tragisk drab på en SOSU-assistent i marts sidste år på botilbuddet Lindegården er blevet efterfulgt af stribevis af hændelser med grov vold på andre bosteder.   Foto: Scanpix

En jerngryde, stegepande, kost, potteplante, fjernbetjening, udendørs bænk, grill og et tungt nøglebundt. 

Det er genstande, der er blevet brugt som våben til at true eller kaste efter personalet på Udviklingscentret Fuglekær i Børkop udenfor Vejle. Det fremgår af en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet i maj sidste år. 

Det er langt fra det eneste botilbud, hvor de ansatte risikerer angreb i arbejdstiden, afslører en aktindsigt i tilsynets rapporter som Ugebrevet A4 har gennemført.

Huser landes mest udsatte

Sidste år vurderede Arbejdstilsynet 60 gange, at de ansatte på landets bosteder var udsat for så stor risiko for vold og trusler, at det udløste et strakspåbud eller påbud fra Arbejdstilsynet. Samlet set er der i ti år ikke givet så mange påbud og strakspåbud til landets bosteder, der huser nogle af landets mest udsatte psykisk syge, der for nogen vedkommende også kæmper med misbrug.

Hele 39 gange var der tale om såkaldte strakspåbud, der falder, når tilsynet finder trusselsniveauet foruroligende højt. Det er nemlig alene, når der er akut fare for fysisk eller psykisk vold mod de ansatte, at der bliver uddelt et strakspåbud, hvor arbejdspladsen med det samme skal løse problemet. 

»Det er alarmerende, at der er så mange steder, hvor Arbejdstilsynet skønner, at man kunne gøre noget mere. Der er helt klart et forbedringspotentiale, når de kan finde 60 tilfælde, hvor der ligefrem er givet påbud,« siger psykolog Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Hvis vi alene kigger på 2016, så har vi haft et drab og rigtig, rigtig mange episoder, hvor der er tale om både dødstrusler og rigtige overfald. Dennis Kristensen, Formand, FOA

Påbuddene er givet på baggrund af 294 tilsynsbesøg, og særligt de 39 strakspåbud stikker ud, når man ser på antallet af strakspåbud de seneste ti år.

Ugebrevet A4 har alene set på, hvilke af landets bosteder der har fået afgørelser relateret til vold eller traumatiske hændelser i 2016.  

Vivi blev dræbt langfredag sidste år

Et af de i alt 39 strakspåbud sidste år blev tildelt det socialpsykiatriske botilbud Lindegården i Roskilde, efter en 30-årig psykisk syg stofmisbruger, som boede på stedet, dræbte den 57-årige SOSU-assistent Vivi Nielsen.

Ulykken skete for knap et år siden på Langfredag sidste år, da hun havde omkring en time tilbage af sin aftenvagt. Det blev det femte drab på en ansat i socialpsykiatrien på bare fire år. 

Hos SOSU’ernes fagforeninger er ansigtet i alvorstunge folder. 

»Det står jo værre og værre til, når vi kigger på, hvad vi har haft af episoder, og hvis vi alene kigger på 2016, så har vi haft et drab og rigtig, rigtig mange episoder, hvor der er tale om både dødstrusler og rigtige overfald som kvælningsforsøg. Så det har været et rigtig barsk år i socialpsykiatrien,« siger formand for FOA Dennis Kristensen.  

Han mener, at forholdene med tiden er blevet værre og voldsommere, fordi flere beboere har dobbeltdiagnoser, hvor de både har en psykisk lidelse og misbruger stoffer, der kan være aggressionsfremkaldende. 

Der er nogle mennesker, som simpelthen hører til under psykiatrien og med de beføjelser, der følger med psykiatriloven. Det er jo derfor vi siger, kom nu, find nu en løsning for pokker. Michael Ziegler (K), Formand for Løn- og Personaleudvalget, KL

Men man skal være 'meget varsom med at generalisere' om forholdene på bostederne, påpeger fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) i en mail til Ugebrevet A4.  

»På nogle bosteder er man nået langt med at forebygge vold og trusler, men der er ingen tvivl om, at forebyggelsen kan blive bedre flere steder,« skriver den fungerende sundhedsminister, der er vikar på posten for Ellen Trane Nørby, der er på barsel.

Strakspåbud, Bocenter Lindegården, april 2016
Strakspåbud, Bocenter Lindegården, april 2016

Uddrag fra Arbejdstilsynets rapport: D. 25 marts 2016 fandt der en meget alvorlig arbejdsulykke sted, hvor en beboer stak en ansat med en kniv, så den ansatte senere afgik ved døden. Udover knivdrabet fandt der tidligere samme dag en anden alvorlig arbejdsulykke sted, hvor en ansat i et andet hus blev tildelt talrige slag og spark i ansigtet af en anden beboer, så den ansatte fik en stor bule i hovedet og måtte på skadestuen. På billedet ses afdøde Vivi Nielsen. Privatfoto.

 

Stor bevågenhed

Når antallet af strakspåbud er steget markant, må man også huske, at der er kommet større bevågenhed på området, påpeger formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Michael Ziegler (K), der også er borgmester i Høje-Taastrup.

Tilsynschef ved Arbejdstilsynet, Thomas Nygaard Christensen, bekræfter, at Arbejdstilsynet i 2016 har haft et udvidet risikobaseret tilsyn særligt målrettet døgninstitutioner. 

»Det er en af de brancher, hvor vi, når vi gennemfører tilsyn, har særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø herunder også risikoen for fysisk og psykisk vold,« forklarer han.  

Disse bosteder fik strakspåbud og påbud i 2016Eksemplerne er udpluk fra Arbejdstilsynets rapporter.

Samtlige partier i Folketinget har i løbet af det seneste år haft blikket rettet mod bostederne. I oktober aftalte et bredt flertal at at bruge 400 millioner kroner på at forebygge vold på botilbud.

En del af løsningen var nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til de 150 mest farlige beboere, var der enighed om.

KL: "Vi er meget utålmodige"

Men for nylig måtte regeringen trække stikket på forslaget om de nye afdelinger, da kritiske høringssvar såede tvivl om, hvorvidt beboerne ville blive udsat for tvang. Det fik Dansk Folkeparti til at trække sin støtte til forslaget.

I både kommunerne og regionerne ærgrer man sig over, at initiativet kuldsejlede. Charlotte Fischer (R), der er formand for Psykiatriudvalget i Danske Regioner, mener godt, man kunne have løst kritikpunkterne. Hun efterlyser, at man i højere grad sammentænker behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien.  

»Der skal helt sikkert ske noget. Der er ikke nogen, der kan være trygge, sådan som tingene er nu,« siger hun. 

Vi er fuldt ud klar over, at det er nødvendigt med en styrket indsats på det her område, så vi kan få skabt tryghed og sikkerhed for både medarbejdere og beboere på bostederne. Karen Ellemann (V), fungerende sundhedsminister

Men der er måske alligevel en løsning på vej. I weekenden foreslog KL og FOA, at man opretter 150 behandlingspsykiatriske sengepladser i regionerne. De skal være for de borgere, der er ikke er plads til i psykiatrien, men for syge og farlige til at komme ud i et kommunalt tilbud.

Forslaget ligner det kuldsejlede til forveksling. Men i det nye forslag ligger under psykiatriloven, mens det gamle forslag lå under serviceloven. Psykiatriloven giver medarbejderne øgede beføjelser - blandt at bruge tvang.

For i KL er man også forstemt over den seneste udvikling.  

»Vi er meget utålmodige i forhold til, at der bliver fundet en løsning, ellers kan vi sætte os tilbage og vente på, at det næste tragiske drab sker, og det er der jo ingen af os, der kan leve med,« siger Michael Ziegler (K).   

Strakspåbud, Bocentret Sundbygård, juni 2016
Strakspåbud, Bocentret Sundbygård, juni 2016

Uddrag fra Arbejdstilsynets rapport: Der er natten til d. 31 maj 2016 sket en alvorlig arbejdsulykke, hvor beboer X gik direkte til angreb mod en vikar med en kokkekniv. Beboer X forsøger at ramme vikarens ansigt, og idet hun forsøgte at skærme ansigtet blev hun overfladisk snittet på hænderne af kniven. Grundet anden vikars anråb taber beoeren kniven og bliver passiviseret i sin lejlighed, indtil hjælpen kommer i form af de faste nattevagter og politiet. Modelfoto: Scanpix

Ifølge ham må regeringen og resten af Folketinget tage ansvar og opruste behandlingspsykiatrien, da flere beboere på de åbne kommunale bosteder i dag er fejlplacerede.  

»Det er næsten ligegyldigt, hvor meget du mander op og kører dobbeltbemanding. Der er nogle mennesker, som simpelthen hører til under psykiatrien og med de beføjelser, der følger med psykiatriloven. Det er jo derfor vi siger: Kom nu, find nu en løsning for pokker.«

Katastrofal beslutning 

FOA-formanden er bestemt heller ikke tilfreds med, at de nye specialiserede afdelinger er skudt til hjørne.

»Når vi har haft fem drab på fire år, og når 2016 har været det år med flest påbud fra Arbejdstilsynet, er det en katastrofe, at der ikke gøres noget meget hurtigt,« fastslår Dennis Kristensen. 

Strakspåbud, Bostedet Kaerbygård, juni 2016
Strakspåbud, Bostedet Kaerbygård, juni 2016

Uddrag fra Arbejdstilsynets rapport: Beboere har udadreagerende adfærd i form af at rive i hår, slå, sparke, bide, holde fast, herunder i bryst og bagdel, give lussinger med baghånd, true med glasskår, smække voldsomt med døre, gå tæt på de ansatte, kaste med ting, herunder små sten fra gårdspladsen, kaffekander og kopper, smadre ting, herunder vinduer, møbler og toiletkumme samt foretage ildspåsættelse mv. Modelfoto: Scanpix

Den fungerende sundhedsminister Karen Ellemann understreger dog, at regeringen ikke har trukket lovforslaget. 

»Vi har udsat det, fordi vi må konstatere, at der blandt flere af de faglige aktører og også på Christianborg ikke er opbakning til lovforslaget, som det ser ud nu,« skriver hun i sin mail til Ugebrevet A4, men anerkender behovet for handling: 

»Vi er fuldt ud klar over, at det er nødvendigt med en styrket indsats på det her område, så vi kan få skabt tryghed og sikkerhed for både medarbejdere og beboere på bostederne. Og nu tager vi en runde mere med aftalepartierne for at se, om vi kan ramme rigtigt denne gang,« skriver Karen Ellemann.

Ordførerne er indkaldt til møde om lovforslaget 24. marts, oplyser Sundhedsministeriet. Her vil man diskutere det nye forslag fra KL og FOA, siger ministeren.

Påbud, Voksenbøgen, oktober 2016
Påbud, Voksenbøgen, oktober 2016

Uddrag fra Arbejdstilsynets rapport: Der har vært tre alvorlige ulykke i 2016 med fysisk vold, hvorefter personalet blev langtidssygemeldt, og nogle er siden rejst. Der er udfyldt mange hændelsesskemaer – 49 bare i juni, juli og august. Der er flere gange dagligt vold på Voksenbøgen – både fysisk og psykisk vold fra nogle af beboerne. Den fysiske vold drejer sig fx om slag, spark, skub, kast med ting såsom sten, indbo, mad, der kastes efter personalet. Modelfoto: Bente Jæger.

Forebyg lokalt

Vold og trusler på arbejdet kan afføde forskellige belastningsreaktioner hos medarbejderne, pointerer psykolog Lars Peter Andersen.

»De kan blive bange, sove dårligt, blive bange for at gå på arbejde og blive bange for, at det gentager sig,« siger han og forklarer, at de mere langsigtede konsekvenser kan være angst, depressive symptomer og PTSD-symptomer.

Hvis man skal volden på bosteder til livs, skal den først og fremmest forebygges lokalt, påpeger Anika Liversage, der er seniorforsker ved SFI og står bag en rapport om forebyggelse af vold på bosteder:  

»Det handler i meget høj grad om at sikre et godt arbejdsmiljø med tilstrækkelige ressourcer, god ledelse, en ikke konfronterende tilgang og godt indhold i hverdagen, for de borgere, det drejer sig om«.

Straksbådbud hjalp

Netop det lokale arbejdsmiljø er et stort opmærksomhedspunkt på Udviklingscentret Fuglekær i Børkop, fortæller centerleder Tommy Neesgaard. Arbejdstilsynets rapport fra et tilsyn på stedet beskriver, at 90 procent af beboerne har udadreagerende adfærd såsom fysisk vold og verbale trusler, seksuel krænkende adfærd og ildspåsættelser. 

Selvom det er svært helt at undgå vold og trusler mod personalet, fordi beboerne er udviklingshæmmede med alvorlige udviklingsforstyrrelser, foregår der et massivt forebyggende arbejde, forklarer centerlederen. 

»Alle tilfælde bliver registreret i et elektronisk system, hvor medarbejderne angiver, hvor meget hændelsen påvirkede dem. Bagefter evaluerer vi alle hændelserne, for vi skal hele tiden få tømt bægeret, så det ikke lige pludselig flyder over,« siger han.

Intern og ekstern supervision hjælper de ansatte med at bearbejde konkrete hændelser, påpeger Tommy Neesgaard. Og der er kommet større fokus på sikkerhed, efter Arbejdstilsynet sidste år kvitterede et besøg med et strakspåbud. 

»Vi har fået øget opmærksomhed på, at man altid skal have kontakt til en kollega, og så er de anbringende myndigheder gået i dialog med os om, hvordan vi kan få flere ressourcer,« siger han.