SiD’ere tjener på Ny Løn

Af

Håndværkere og SiD’ere har scoret mest på Ny Løn, viser nyt forskningsprojekt. De er fortrolige med fleksibelt lønsystem fra det private arbejdsmarked, mener forsker.

Selv om der er mangel på sygeplejersker, har amterne ikke brugt lønnen til at lokke sygeplejersker til med. Et nyt forskningsprojekt viser, at hverken faggruppernes ledighed eller uddannelse bestemmer lønstigningerne via Ny Løn i kommuner og amter. Specialarbejdere og håndværkere har nemlig høstet de største lønstigninger med Ny Løn.

De kommunale specialarbejdere er topscorerne. Fra februar 98 til februar 02 steg deres løn med 21,2 procent, skarpt fulgt af de kommunale håndværkere med 20,8 procent. Derimod lå social- og sundhedspersonale i den nedre ende med en lønstigning på kun 16,9 procent i både amter og kommuner. Faggrupper med længere uddannelse og endda lavere ledighed som sygeplejersker og pædagoger havde heller ikke kronede dage. Pædagogernes løn steg 18,2 procent, mens sygeplejerskerne på de amtslige sygehuse fik 16,7 procent. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet har stået for lønudviklingsdelen i forskningsprojektet, der ser på, hvordan Ny Løn har fungeret siden indførelsen i 1998:

»Specialarbejderne og håndværkerne klarer sig godt. Og det skyldes formentlig, at de har mange kolleger på det private arbejdsmarked, som har været vant til lokale lønforhandlinger. Derfor har de følt sig mere fortrolige med Ny Løn fra starten,« sagde Flemming Ibsen ved fremlæggelsen af forskningsprojektet.

Målet med Ny Løn var at skabe et mere fleksibelt og individuelt lønsystem end tidligere, hvor lønnen udelukkende afhang af anciennitet. Men generelt er der nu ikke sket de helt store forskydninger i fordelingen af lønkronerne.

»Arbejdsgiverne har måske ikke haft modet til at bryde med normerne og for alvor prioritere nogle faggrupper frem for andre,« siger Flemming Ibsen.