Nyt job - ny kurs

SF vil være den sociale samvittighed

Af | @GitteRedder

SF’s nye formand Pia Olsen Dyhr erkender, at SF var med til at gennemføre sociale uretfærdigheder i regeringen. Det skal der nu rettes op på. Ellers er det risiko for, at det danske arbejdsmarked ender som det tyske, siger hun i stort interview.

SF har været med til at gennemføre sociale uretfærdigheder. Men nu skal det være slut, siger den nye formand.

SF har været med til at gennemføre sociale uretfærdigheder. Men nu skal det være slut, siger den nye formand.

Foto: Jacob Jørgensen, Polfoto

For en måned siden var Pia Olsen Dyhr transportminister i en regering med tre partier. I næste weekend bliver hun officielt valgt som ny SF-formand, når de rød-grønne folkesocialister på et ekstraordinært landsmøde samles for at vælge ny ledelse.

Og det nye job bliver spændende men også en »skræmmende« stor mundfuld, erkender den 42-årige Pia Olsen Dyhr.

»SF står i en meget alvorlig situation, og vi skal genfinde vores ben i dansk politik,« siger hun. Men både danskerne, de gamle regeringskolleger Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (Rad) samt de borgerlige partier vil hurtigt opdage, at SF udenfor regeringen kan tale mere frit fra leveren og insistere på mere social retfærdighed, bedyrer hun.

»Det er vigtigt, at vi går ind i de politiske kampe og bliver i forligene. Hvis vi står udenfor, kan vi råbe højt, men det skaber ingen resultater. Så vi skal selvfølgelig ind og forhandle og skabe resultater, der er mere socialt retfærdige end dem, vi ser i dag. Så regeringen vil opleve, at vi er der som den sociale samvittighed og vil kæmpe for de danskere, der kommer i klemme i systemerne,« siger hun.

Med den økonomiske krise som baggrundstæppe har regeringen, også med SF ombord, været nødt til at gennemføre nogle beslutninger, der indimellem har gjort ondt.

»Det er vigtigt, at vi nu sørger for, at der er en social retfærdighed i det vi gør, og der kan man godt diskutere om alt, det vi har gjort hidtil i regeringen, altid har været socialt retfærdigt. Der har været nogle elementer, blandt andet lettelsen af selskabsskatten, der har været socialt uretfærdige,« siger hun.

Genoptjeningsretten i spil

Når det såkaldte Carsten Koch-udvalg på tirsdag præsenterer sine anbefalinger til, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud, vil SF-formanden lytte godt efter. For hun kalder det påtrængende at få taget hånd om både dagpenge- og beskæftigelsessystem.

Der har været nogle elementer, blandt andet lettelsen af selskabsskatten, der har været socialt uretfærdige

»Vi er nødt til at tage det meget alvorligt, når tæt på 40.000 arbejdsløse har mistet retten til dagpenge. Vi skal finde en løsning, og vi er nødt til at kigge på genoptjeningsretten,« fastslår hun.  Hvor de arbejdsløse tidligere skulle have 26 ugers fuldtidsarbejde for at genoptjene retten til dagpenge, skal de i dag have 52 ugers arbejde. Det er ifølge Pia Olsen Dyhr for højt et krav, men hun vil ikke i dag lægge sig fast på om SF ønsker, at det igen skal være 26 uger.

Som ny partiformand, der gerne vil være med ved forhandlingsbordet, er det tydeligt, at Pia Olsen Dyhr er forsigtig.  Faste meldinger om dagpengeperiodens længde eller om vi skal have en konjunkturbestemt dagpengeperiode, som hendes forgænger Annette Vilhelmsen i sin tid foreslog, kommer hun heller ikke med.

Nej til coach-kurser for akademikere

Til gengæld vil hun hellere end gerne komme med indspark til den beskæftigelsesreform, der er lige på trapperne.

»Beskæftigelsesindsatsen skal især bruges til at løfte de ufaglærte med mere uddannelse. Vi skal blandt andet kigge på seks ugers selvvalgt uddannelse, hvor arbejdsløse akademikere bruger kurserne til at læse til coach eller noget andet.  Men højtuddannede har allerede fået meget uddannelse af samfundet, og de penge og ressourcer til coach-kurser kunne måske bruges mere effektivt på at opkvalificere nogle, der har mere brug for det,« siger hun.

Et uddannelsesforløb skal handle om en vej direkte tilbage til et arbejde i stedet for at lære din indre fugl at kende

Indsatsen overfor den arbejdsløse skal altid tage udgangspunkt i den enkelte, understreger hun.  Og det gælder også den selvvalgte uddannelse for ledige. Hvis den er velvalgt, skal der jo ikke gå fire måneder, som i dag, før den arbejdsløse smed kommer på et kursus, der er forudsætningen for, at han hurtigt kommer retur på arbejdsmarkedet.

»Et uddannelsesforløb skal handle om en vej direkte tilbage til et arbejde i stedet for at lære din indre fugl at kende. Hvis jeg skal sætte det på spidsen,« siger hun.

Både Venstre og Konservative mener, at der med en ny reform skal spares mindst et par milliarder kroner ud af de små 12 milliarder kroner, som den aktive beskæftigelsesindsats koster årligt.  Men Pia Olsen Dyhr slår fast med syvtommersøm, at for SF er en reform af beskæftigelsessystemet ikke nogen spareøvelse.

»Der er meget dobbeltarbejde i dag, og man kan sagtens effektivisere systemet, men de penge, vi finder i en reform, skal bruges andre steder i systemet og især overfor de kortest uddannede. I hvert fald skal pengene ikke bruges til store besparelser eller på skatte- og afgiftslettelser, som Venstre har lyst til,« siger hun.

Rystende jobcentre

SF-formanden ser meget gerne, at a-kasserne kommer til at spille en større rolle i fremtiden. Pia Olsen Dyhr oplever, at de fagligt forankrede a-kasser er mere målrettede end jobcentrene, når det gælder om at få de arbejdsløse hurtigt i arbejde.

Det er næsten rystende, hvor lidt erfaring folk på jobcentrene har med virksomhederne

»Når a-kasserne er rigtig gode har de en tæt kontakt med arbejdsgiverne og har derfor fingeren på pulsen i forhold til, hvor der er jobåbninger og manglen på arbejdskraft er størst. Og det kan jobcentrene godt blive bedre til. I betragtning af at beskæftigelsesindsatsen helst skulle putte ledige hurtigt i arbejde, er det næsten rystende, hvor lidt erfaring folk på jobcentrene har med virksomhederne,« konstaterer hun.

I det hele taget skal a-kasser og fagbevægelse tilbage i en helt central position, fremhæver hun.

»Noget af det fagbevægelsen har kunnet historisk er den svære, svære rolle at lægge arm med arbejdsgiverne og samtidig levere konkrete resultater. Det kan de faglige organisationer, når de forhandler overenskomster, og det vil være glimrende, hvis de kan levere resultater på beskæftigelsesindsatsen også,« siger hun.

Vi risikerer et todelt arbejdsmarked, som vi kan se i Tyskland, hvis vi ikke passer på

Hvor mange kommunale jobcentre, og hvilke opgaver de skal have, har Pia Olsen Dyhr ikke fastlåste meninger om.  Men nogle steder vil det give god mening at kigge udover kommunegrænsen. Til gengæld freder hun de regionale beskæftigelsesråd, hvor arbejdsmarkedets parter har indflydelse.

Tyskland er skræmmebillede

Men overordnet set er Pia Olsen Dyhr bekymret for, hvordan det danske arbejdsmarked udvikler sig, og derfor er det helt centralt, at en reform af beskæftigelsessystemet samt et nyt dagpengesystem skrues sammen, så vi tager hånd om de svageste og mest udsatte på arbejdsmarkedet og får bekæmpet social dumping.

»Vi må erkende, at udfordringen især er omkring de ufaglærte. Det er deres job der flytter ud af landet, og de er udsat på en konkurrence på lønnen. Vi risikerer et todelt arbejdsmarked, som vi kan se i Tyskland, hvis vi ikke passer på,« lyder advarslen.

Hun henviser til, at syd for grænsen arbejder mange millioner ufaglærte og kortuddannede tyskere til lønninger langt under dansk niveau, mange har korttidskontrakter eller er på deltid og kan ikke få familiernes økonomi til at hænge sammen. Den udvikling vil hun meget gerne undgå herhjemme.

Hvad kan vi gøre i Danmark for at forhindre, at det går så galt?

»Det kan vi kun, hvis vi sørger for en stærk fagbevægelse, der kæmper for arbejdstagernes rettigheder. Sådan er det. Vi har ikke et fleksibelt arbejdsmarked, hvis vi ikke har en stærk fagbevægelse og en stærk arbejdsgiverorganisation. Jeg har altid rost Danmark ude i verden, og fremhævet, at det er nemt at hyre og fyre herhjemme, men det forudsætter et stærkt socialt sikkerhedsnet, og det er så vigtigt, at vi nu sørger for at bevare og udvikle det sociale sikkerhedsnet«.

Netop fordi hun mener at en stærk fagbevægelse er vigtig, ærgrer det hende at der ikke er fuld fradragsret for kontingentet til fagforeningen.

»Det lå på bordet i forhandlingerne om finansloven, og jeg havde meget gerne set, at Enhedslisten havde slået til. Derfor synes jeg, at det var ganske ærgerligt, at Enhedslisten ikke ville være med i et forlig om finansloven«.

Det er svært at skrive ned i en kontrakt, at du skal trøste børnene så og så mange timer om dagen, når de græder Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr beklager, at fagbevægelsen i disse år er under pres. Fagbevægelsen gør simpelt hen arbejdsmarkedet mere robust, og – griner hun – arbejdet nemmere som politiker, fordi aftaler og overenskomster regulerer arbejdsmarkedet.

»For mig at se er det vigtigt, at så mange som muligt er omfattet af en kollektiv overenskomst. Selvfølgelig er det op til folk selv om man vil være medlem, men danskerne må da være opmærksomme på, at de rettigheder, som de har via overenskomsten, ikke er kommet faldende ned fra himlen, men noget man har kæmpet for i en organiseret fagbevægelse«, siger hun.

Humlen ved at være rød

Med Pia Olsen Dyhrs egne ord er det hendes retfærdighedssans, der driver hende til nu at kaste sig ud i det nye svære job som SF-formand. Hun kommer fra et arbejderhjem på Sjælland, hvor moderen var rengøringsassistent og faderen førtidspensionist. Der var ikke meget at rutte med.

»Jeg har oplevet børn, der ikke får de største chancer i livet. Og det er noget af det allermest uacceptable, hvis et samfund efterlader sine fattige børn uden en chance i livet. Vi skal have lige muligheder. Det er i virkeligheden humlen i at være rød, at der er lige muligheder til alle, selvom vi er forskellige. Vi skal alle sammen have chancen for at få et fantastisk liv, og det betyder, at nogle af os skal have hjælp,« siger hun og henviser til, at det også er grunden til, at de arbejdsløse skal have en håndholdt og individuel indsats i a-kasse og jobcenter.

»De arbejdsløse er forskellige og har brug for forskellige løsninger,« siger hun.

Faldgruber ved udlicitering

At være rød helt ind i hjertekulen, sådan beskriver hun sig selv, betyder også, at hun er arg modstander af at udlicitere kernevelfærd.

»Det er svært at skrive ned i en kontrakt, at du skal trøste børnene så og så mange timer om dagen, når de græder. Eller at fru Jensen har krav på et bad og så skal hyggesnakkes med så og så lang tid. Det er svært at kvantificere og skrive ned i en kontrakt,« anfører hun og henviser til, at hun i dag er ekstra påpasselig efter sin tid som transportminister.

Her var hun nemlig inde over, hvordan et udbud på togdriften på kystbanen så ud.

»Vi var meget nede i detaljen, og alligevel stod det ikke i kontrakten, at toget skulle stoppe på stationerne, og det betød jo togene ikke stoppede for at sætte passagerer af. Det kunne ikke betale sig for dem, fordi de blev målt på noget andet.  Vi skal bare vide, at hvis vi skal udlicitere kernevelfærden, er vi stærkt udfordret, siger hun.

SF-formanden udtrykker stor tvivl om der overhovedet er nogle gevinster ved at privatisere velfærdsopgaver.

»Der er nogle voldsomme faldgruber, og jeg synes ikke vi skal spille hasard med hverken vores ældre eller vores børn,« fastslår hun.