Interview

Pia Olsen Dyhr vil ændre udskældt reform: "Det er nogle ret urimelige skæbner, vi hører om"

Af | @MichaelBraemer

SF-formanden var selv med til at gennemføre førtidspensionsreformen, men er i dag rystet over, hvordan den administreres i kommunerne. Hun vil have sat et mindstemål på arbejdsevnen, så de svageste kan skånes for opslidende og ydmygende ressourceforløb og tildeles en førtidspension.

Den måde, man administrerer førtidspensionsreformen på i kommunerne, gør det nærmest umuligt at komme på førtidspension. Og det var ikke meningen, påpeger SF-formand Pia Olsen Dyhr, som var medlem af den regering, som gennemførte reformen.

Den måde, man administrerer førtidspensionsreformen på i kommunerne, gør det nærmest umuligt at komme på førtidspension. Og det var ikke meningen, påpeger SF-formand Pia Olsen Dyhr, som var medlem af den regering, som gennemførte reformen. Foto: Jens Astrup, Scanpix

Hvis der ikke er udsigt til, at man kan arbejde mindst 7,5 timer om ugen, skal man have et retskrav på førtidspension.

Det er en af de justeringer af førtidspensionsreformen fra 2013, som SF-formand Pia Olsen Dyhr mener er helt nødvendig for at få den udskældte reform på skinner.

Som medlem af SRSF-regeringen var hun selv med til at gennemføre førtidspensionsreformen, og hun synes stadig, intentionen i reformen er rigtig. Men samtidig erkender hun, at kommunerne i deres administration af loven går langt videre og mere restriktivt til værks, end det var hensigten med reformen.

»Vi kan se, at den måde man administrerer loven på i kommunerne, gør det næsten umuligt at komme på førtidspension. Det er faktisk nogle ret urimelige skæbner, vi hører om. Folk, der ligger i sengen under arbejdsprøvning og trækkes igennem meget, meget lange ressourceforløb, men stadig ikke kan få tildelt førtidspension,« siger Pia Olsen Dyhr til Ugebrevet A4.

Lovgivningen er mangelfuld

Det er ikke kun kommunernes administration, men også lovgivningen, der er noget galt med, erkender SF-formanden. Derfor mener hun, det er helt nødvendigt med en fast grænse for, hvor stor en arbejdsevne der skal være til stede, før kommunerne med rimelighed kan stille krav til deres borgere.

»Kan man ikke klare 7,5 timer ugentligt, kan man ikke være på arbejdsmarkedet. Bliver det mindre, begynder det at være på grænsen af, at du dårligt kan arbejde en time om dagen,« siger Pia Olsen Dyhr.

Vi er nu endt i en situation, hvor folk er ydmygede, udmattede, knokler rundt i forskellige systemer, prøver igen og igen og bliver psykisk nedslidte af ikke at vide, hvad de har af rettigheder, og om de nogensinde får en førtidspension. Pia Olsen Dyhr, formand, SF

Forud for reformen i 2013 gav det mening for hende med individuelle forløb, hvor man i stedet for bare at give folk en førtidspension kiggede på den enkelte for at finde ud af, om vedkommende godt kunne arbejde lidt mere. Og i givet fald hjalp personen med det, der skulle til for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Og hun mener stadig, at der er brug for afklarende ressourceforløb som en hjælp til udsatte borgere.

»Jeg har familiemedlemmer, der, fordi de kom ud for noget i en ung alder, nærmest blev tvunget til at være på førtidspension. Én af dem kæmpede så meget imod, at han skrev til overborgmesteren og spurgte: ’Må jeg ikke hellere komme på revalidering? Jeg vil bare gerne i et andet arbejde’. Det er vi jo ude over nu. Man overlader det ikke bare til folk selv, om de vil sidde og ryge hash i deres lejlighed resten af deres liv,« siger SF-formanden.

Kommunal kassetænkning

Derfor synes hun, det er ’brandærgerligt’, at der er mennesker, som er kommet i klemme som følge af reformen.  

»Det var bestemt ikke intentionen med reformen. Men vi er nu endt i en situation, hvor folk er ydmygede, udmattede, knokler rundt i forskellige systemer, prøver igen og igen og bliver psykisk nedslidte af ikke at vide, hvad de har af rettigheder, og om de nogensinde får en førtidspension. I nogle tilfælde kan man jo hurtigt finde ud af, hvor der ikke er en arbejdsevne. Alligevel afprøver man nye muligheder igen og igen. Det er ydmygende for det enkelte menneske og ikke noget ordentligt arbejdsmarked,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

Hun mener også, det er nødvendigt at se på de økonomiske regler, kommunerne arbejder efter. Som vilkårene er i dag, er det en økonomisk fordel for kommunerne at beholde borgere i ressourceforløb frem for at give dem en førtidspension, og det er uheldigt, mener SF-formanden.

Jeg er ikke glad for økonomiske mekanismer, der modarbejder et værdigt arbejdsmarked. Pia Olsen Dyhr, formand, SF

»Vi har jo ændret økonomien, så kommunerne ikke bare kan få refunderet udgifter til førtidspension, som de kunne i gamle dage. Dengang var der et økonomisk incitament for kommunerne til at sende folk på førtidspension, hvis de ikke kunne få et arbejde. For så var de ude af de kommunale kasser,« forklarer hun.

Ikke helt skørt

En række fagforbund med medlemmer, som er kommet i klemme som følge af førtidspensionsreformen, har i Avisen.dk foreslået, at man hæver satsen for personer i ressourceforløb til sygedagpenge-niveau i stedet for den nuværende dagpengesats.

På den måde kan man sikre sig mod, at kommuner ud fra kassetænkning fastholder meget svage borgere i endeløse og formålsløse ressourceforløb i stedet for at tildele dem en førtidspension, argumenterede forbundene.

Jeg mener ikke, at et bestemt timetal skal afgøre, om man kan få tildelt en førtidspension. Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører, Venstre

Pia Olsen Dyhr kender ikke på forhånd til forslaget, men vil ikke afvise, at det er en mulighed.

»Jeg er ikke glad for økonomiske mekanismer, der modarbejder et værdigt arbejdsmarked, så forslaget lyder ikke helt skørt,« siger hun.

Venstre afviser

Hos Venstre giver beskæftigelsesordfører Hans Andersen ikke meget for forslaget om, at mennesker, der ikke kan arbejde mere end 7,5 timer om ugen, skal være berettiget til en førtidspension.

Han finder det i det hele taget formålsløst at sætte en minimumsgrænse.

»Jeg mener ikke, at et bestemt timetal skal afgøre, om man kan få tildelt en førtidspension. Det er en individuel vurdering, man skal foretage, og der er jo rigtig mange mennesker, som i dag har fem til ti timers arbejde via et minifleksjob. Og de er en del af arbejdsmarkedet, og det mener jeg både er til glæde for den enkelte og samfundet,« siger han. 

Det har altid været et kæmpe lotteri, og det tror jeg ikke, man kan komme bort fra. Steen Bengtsson, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Står det til Hans Andersen, skal man alene være berettiget til at få førtidspension, hvis man helt åbenlyst ikke har nogen arbejdsevne. Derfor er han heller ikke enig med Pia Olsen Dyhr i, at det er uværdigt, når nogle i dag varetager en halv times arbejde om ugen.

»Det har i sig selv en stor værdi for den enkelte og den enkeltes værdighed. Det synes jeg, vi skal holde fast i. Formålet med førtidspensionsreformen var netop, at vi ikke ønskede at parkere mennesker på en lang førtidspension, når de faktisk havde mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet,« siger han og påpeger, at flere af dem, der er startet med at arbejde ganske få timer, med tiden har kunnet gå op i tid.

Firkantede regler dur ikke

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Steen Bengtsson mener heller ikke, at en fast og firkantet regel om, at man skal have en arbejdsevne på over 7,5 timer om ugen for at indgå i et ressourceforløb har nogen gang på jorden.

»Der har aldrig været noget fast kriterium for tildeling af førtidspension. Der er i det hele taget ingen grund til at idyllisere forholdene tidligere. Der har altid været urimeligheder og folk, som har fået pensioner, som ikke har været til gavn for dem. Det har altid været et kæmpe lotteri, og det tror jeg ikke, man kan komme bort fra. Enten vil der ske åbenlyst urimelige ting på grund af skøn, eller også er der indbygget urimeligheder i firkantede regler,« mener han.

Steen Bengtsson peger på, at en fast 7,5 timers-regel vil udelukke en person, der kun kan arbejde syv timer om ugen, men til gengæld brænder for det.

Du kan sagtens arbejde fire til fem timer og sige, at du ikke vil have en førtidspension. Det er der intet problem i. Vi siger bare, at det skal være en rettighed. Pia Olsen Dyhr, formand, SF

Seniorforskeren mener, at mange af de nuværende problemer med langstrakte og formålsløse ressourceforløb kan klares med tilstrækkelige ressourcer og sund fornuft i de kommunale forvaltninger. Først og fremmest skal man koncentrere indsatsen om de personer, hvor motivationen er til stede.  

»Mit indtryk er, at der bruges en masse krudt på at sætte folk i håbløse ressourceforløb, hvor det eneste formål er at udskyde en førtidspension. Men brugt rigtigt er ressourceforløb en fantastisk god ting. Det er også mit indtryk, at en del mennesker gerne vil ind i et konstruktivt forløb og er interesseret i et fleksjob, men måske har brug for psykiatrisk behandling, opkvalificering eller lignende. Dem er der bare ikke råd til, for man bruger pengene til dem, hvor målet er at udskyde førtidspensionen. Det er en uheldig kobling,« påpeger han.   

Frit valg

Pia Olsen Dyhr understreger, at hvis nogen gerne vi arbejde få timer om ugen, er der intet i SF's forslag, der forhindrer det.

»Du kan sagtens arbejde fire til fem timer og sige, at du ikke vil have en førtidspension. Det er der intet problem i. Vi siger bare, at det skal være en rettighed,« betoner hun. 

SF-formanden mener også, at retskravet og 7,5-timers-reglen skal gælde for nedslidte på arbejdsmarkedet i forhold til seniorførtidspension.

Seniorførtidspensionen blev indført af den tidligere VK-regering og skulle samle de nedslidte op, som blev ramt af efterlønsreformen.

Skønnet fra VK-regeringen lød, at der ville være op til 8.500 personer i 2020, som fik gavn af ordningen. Men kun 650 har fået tildelt seniorførtidspension, siden ordningen trådte i kraft i 2014. Ifølge Pia Olsen fordi nedslidte ikke kan få lov til at få en seniorførtidpension, men fastholdes i arbejdsprøvninger og det, hun kalder et ’aktiveringscirkus’.

»Derfor skal vi lempet kravet til at få seniorførtidspension, så nedslidte får en værdig afsked med arbejdsmarkedet. Det var ikke ideen, at man skulle rende til 10.000 læger for at få seniorførtidspension ligesom ved førtidspension. Men det er faktisk det bureaukrati-helvede, vi er havnet i, og som vi gerne vil have afskaffet,« siger Pia Olsen Dyhr.  

Det er nu, der skal handles

SF-formanden oplever til sin positive overraskelse,  at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har været lydhør over for de problemer, der har vist sig med førtidspensionsreformen, og at han er villig til at gå i dialog om løsninger. Hun mener derfor, at der skal smedes, mens jernet er varmt.

»Ministeriet hører jo om de udfordringer og problemer, der er med borgere, som er kommet i klemme. Samtidig er der et kommunalvalg under opsejling. Så jeg tror, der noget grøde i det, og at det er her i efteråret, man skal gribe chancen for at få lavet ændringer i stedet for at vente på den evaluering af reformen, der skal være til næste år. Jeg mener, at vi allerede nu kan se de problemer, der er,« fastslår Pia Olsen Dyhr. 

Ugebrevet A4 interviewer partilederne

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne.  

Vi vil høre partiledernes bud på aktuelle emner og nogle af de store spørgsmål, som kommer til at kendetegne folketingsåret 2017-18.

Vi vil især stille spørgsmål om udfordringerne på arbejdsmarkedet og om velfærd. 

Her finder du tidligere interviews i serien:

Kristian Thulesen Dahl (DF)