SF vil begrave VK’s beskæftigelsespolitik

Af | @IHoumark

Hvis SF får magt, skal politikken over for de ledige ændres markant. Partiet vil give ledige meget nemmere adgang til uddannelse, mindske kontrollen med dem og fjerne magt fra kommunerne. Forslagene har medvind hos Socialdemokraterne og LO, mens Venstre taler om »blodpenge til LO«.

OPGØR Fremover skal det være knap så trist at være arbejdsløs. I modsætning til i dag skal ledige have nem adgang til uddannelse, og de skal ikke stille til samtaler hver tredje måned i jobcentret. Sådan bliver det, hvis SF får magt, som partiet har agt. Et regeringsskifte skal bruges til et markant brud med den nuværende regerings politik over for de ledige.

Det oplyser SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen og afslører over for Ugebrevet A4, at partiet har en detaljeret ønskeseddel klar til en ny arbejdsmarkedspolitik.   

Den nuværende politik er ifølge Eigil Andersen både »uambitiøs og talentløs«. Eksempelvis synes han, at arbejdsløse skal have langt bedre mulighed for at bruge ledighed til at uddanne sig. Filosofien er, at ledige – især ufaglærte – skal klædes på til at imødekomme virksomhedernes stigende krav om uddannet arbejdskraft.

Konkret vil partiet blandt andet give ledige over 25 år med mindre end 13 års skolegang ret til at tage en uddannelse og samtidig få en støtte svarende til dagpenge.

»Hvis man eksempelvis bliver fyret som 45-årig ufaglært og er gået ud af 9. klasse i sin tid, så får man ret til tre års uddannelse. Rettigheden kan man så bruge på for eksempel at blive voksenlærling på en virksomhed, sosu-assistent eller uddanne sig til pædagog eller socialrådgiver,« forklarer Eigil Andersen.

SF og Socialdemokraterne har i deres fælles plan ’Fair Løsning’ erklæret sig parat til over finansloven at afsætte 200 til 400 millioner kroner mere om året til en række tiltag for uddannelse og opkvalificering af ledige. Og det står til troende, oplyser Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen.

»SF’s forslag er spændende, og vi er parat til at bruge flere penge på uddannelse. Men den konkrete udformning af en ny politik, vil vi først fastlægge, når en ny regering har haft drøftelser med arbejdsmarkedets parter,« siger Torben Hansen.

Det nuværende regeringsparti Venstre ser ikke noget behov for bedre tilbud til de ledige om uddannelse. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs (V), siger:

»Længere uddannelsesforløb vil forlænge den periode, som folk går ledige i. Det er vigtigt, at så mange af de ledige som muligt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at vi ikke parkerer ledige i lange uddannelsesforløb. Selv om der er arbejdsløshed, skal vi ikke glemme, at der hver uge er op mod 10.000 personer, der skifter job,« siger Ulla Tørnæs.

Hun sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om prisen for retten til 13 års uddannelse ikke bliver højere end de 200 til 400 millioner kroner om året, som SF anslår. 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at SF’s forslag er »helt hen i vejret, for det vil belønne folk for ikke at gøre deres uddannelse færdig«. Arbejdsmarkedspolitisk chef i DA Henrik Bach Mortensen siger:

»SF’s forslag vil skabe massive incitamenter til, at mennesker udskyder deres uddannelse til det tidspunkt, hvor de bliver rigtigt godt økonomisk stillet i form af at kunne gå på dagpenge. Prøv at forestil dig alle de unge, som vil tage sig et hyggejob eller rejse jorden rundt flere gange, for hvorfor i alverden skulle de gøre deres uddannelse færdig, når de økonomisk kan blive meget bedre stillet ved at vente.«

Adspurgt, om han virkelig tror, folk vil spekulere i at udskyde deres uddannelse, siger han:

»Al erfaring viser, at økonomiske incitamenter er uhyggeligt stærke.«

I LO ser man helt anderledes positivt på SF’s forslag. Næstformand Lizette Risgaard siger:

»SF’s tanker om mere uddannelse minder meget om dem, vi selv har været fremme med. Vi skal motivere ledige til at uddanne sig. Der skal dog være den begrænsning, at man som ledig ikke bare skal kunne komme og sige: »Nu vil jeg være bjergbestiger.« Den offentlige støtte skal gå til relevante uddannelser.«

’Samtalehysteri’

Som det er nu, skal arbejdsløse møde til samtaler hver tredje måned i jobcentret, hvad enten der er noget at tale om eller ej. Det er udtryk for et overflødigt »samtalehysteri«, mener Eigil Andersen (SF). Partiet ønsker derfor, at det efter den første samtale bliver op til den ledige og sagsbehandleren at aftale, hvor ofte og hvornår de skal mødes.

Lizette Risgaard fra LO synes, der er god musik i at lade antallet af samtaler afgøre af behovet. Vel at mærke under den forudsætning, at man sikrer en eller anden form for løbende kontakt. Arbejdsgiverne i DA vil derimod ikke ændre de nuværende regler for samtaler.

»SF har et misforstået ønske om ikke at gøre tilværelsen alt for tung for de ledige. Dropper man kravet om regelmæssige samtaler, risikerer man, at de ressourcesvage ledige, som vil have allermest gavn af samtalerne, ikke får dem. Ikke alle erkender, hvad der er bedst for dem,« siger Henrik Bach Mortensen.

Socialdemokraterne ønsker ligesom SF mindre bureaukrati og er parat til at se på lovkravene til samtaler med ledige. Konkrete bud på ændringer har Torben Hansen (S) dog ikke. 

SF vil stille krav om, at ledige skal i aktivering allerede efter et halvt år. I dag skal ledige mellem 30 og 59 år først aktiveres efter ni måneder. Samtidig vil SF gøre aktivering mere målrettet den enkelte. Det falder i god jord hos LO.

»Som det er nu, går 170.000 mennesker arbejdsløse, og der er simpelthen ikke 170.000 ledige job, som står og venter lige netop på dem. Derfor giver det god mening at bløde op for, hvad aktivering kan indeholde. Eksempelvis kunne man åbne op for, at man som ledig kan deltage i mere frivilligt arbejde,« siger Lizette Risgaard.

A-kasser får plads i A-kæden

Står det til SF, skal modtagere af dagpenge de første ni måneder kun have kontakt til deres a-kasse og ikke som i dag også stille til samtaler i jobcentrene. Formålet er at gøre det nemmere for de ledige – og så mener SF, at a-kasserne er bedre til effektiv jobformidling end kommunernes jobcentre. Det er dog ikke givet, viser et forsøg i Københavns Kommune.

Her har man ladet nyledige medlemmer fra fire a-kasser slippe for at skulle i jobcentret. A-kasserne har stået for al kontakt i op til det første halve år af deres ledighed. En dugfrisk evaluering af forsøget viser, at tre af a-kasserne hverken er bedre eller dårligere end Jobcenter København til at få de ledige i arbejde igen, mens den fjerde a-kasse er dårligere end jobcentret.

Hos Socialdemokraterne og LO synes man, det giver god mening at lade a-kasserne stå for kontakten til egne ledige medlemmer. I DA ser man dog ingen grund til at give a-kasserne eneret på kontakten til nyledige medlemmer.

»Dagpengesystemet finansieres af det offentlige, og derfor er det også mest hensigtsmæssigt, at der skal være en kontakt mellem ledige dagpengemodtagere og jobcentrene. De ledige kan have glæde af at komme både i a-kasse og jobcenter, for kontakten øger som regel chancen for, at de kommer i job igen,« siger Henrik Bach Mortensen.

’Blodpenge’ til LO

SF ønsker at ændre hele det administrative system for beskæftigelsespolitikken. Arbejdsmarkedets parter skal have mere magt, mens kommunerne skal reduceres til udførende led på linje med a-kasser og jobfirmaer. Samtidig vil partiet oprette syv til ni beskæftigelsesregioner.

Socialdemokraterne går også ind for mere indflydelse til arbejdsmarkedets parter. Men den præcise model vil Torben Hansen (S) ikke lægge sig fast på nu.

Venstres Ulla Tørnæs vil ikke ændre den nuværende struktur og mener, at SF blot er ude på at kvittere for støtte fra LO til S-SF-planen ’Fair Løsning’.

»Det skinner klart igennem, at SF ­skylder fagbevægelsen blodpenge. For­slaget om en ny struktur er jo ikke bakket op af nogen som helst saglig begrundelse for, at arbejdsmarkedets parter skulle være bedre til at varetage de lediges tarv, end kommunerne er det i dag. Forslaget kan ikke ses som andet, end noget der vil styrke LO – og ikke hjælpe de ledige,« siger Ulla Tørnæs.

Eigil Andersen mener, at Ulla Tørnæs’ kritik er helt hen i skoven og siger:

»Det er rent sludder. Tyv tror åbenbart, at hver mand stjæler. Venstre kommunaliserede for et par år siden beskæftigelsespolitikken for blandt andet at svække fagbevægelsens indflydelse. Nej, SF går efter det, som giver den arbejdsløse den bedst mulige hjælp til en fremtid på arbejdsmarkedet.«

DA er enig med SF i, at der er behov for mere overordnet styring af beskæftigelsesindsatsen.

»Det ser rigtigt fornuftigt ud at prøve at lave et mere landsdækkende udgangspunkt i beskæftigelsespolitikken,« siger Henrik Bach Mortensen.

Det er helt på sin plads med en ny struktur for administrationen, mener LO.

»Vi har hele tiden været modstandere af et kommunalt baseret beskæftigelsessystem, for indsatsen kommer til at afhænge alt for meget af den enkelte kommunes politiske vilje og økonomi. I dag er det jo sådan, at de ledige ufrivilligt er med i et lotteri, hvor mulighederne for gevinst afhænger af, hvilken kommune man tilfældigvis bor i,« siger Lizette Risgaard.