SF på to ben efter valg-knockout

Af

SF er stadig i granatchok efter valget. Nederlaget har skabt usikkerhed om vejen frem, men også ny åbenhed mellem de gamle fløje i partiet. Weekendens landsmøde vælger en ny hovedbestyrelse, som får afgørende betydning for partiets videre politiske kurs.

Da Osama bin Ladens terrorister hamrede ind i World Trade Center, smadrede de ikke bare de gigantiske skyskrabere i New York. De knuste også de danske folkesocialisters drøm om sejr ved det forestående valg. 11. september satte en ny politisk dagsorden, som Socialistisk Folkeparti aldrig formåede at håndtere.

Siden Nyrups indgreb i efterlønnen i 1998 havde SF ellers ligget på den lune side af ti procent i stort set alle meningsmålinger. De selvsikre folkesocialister ventede bare på, at bolden trillede de sidste meter over målstregen. Lederen af SF´s valgkampagne, Thorstein Thelgaard, opfordrede ligefrem Nyrup til at trække sig som leder af Socialdemokratiet – i god tid før valget.

Men terroren i New York vendte op og ned på alt. SF kom på hælene i en valgkamp, der blev ført i Afghanistan-krigens skygge – med udlændingepolitik som det afgørende tema. Resultatet blev ikke den ventede fremgang, men en nedtur fra 7,3 til 6,4 procent. Det dårligste resultat i over 20 år.

SF befinder sig stadig i en tilstand af granatchok. Til forskel fra »storebror« i Socialdemokratiet har folkesocialisterne taget en offentlig selvransagelse efter valget. Partiets formand Holger K. Nielsen og andre folketingsmedlemmer er i aviserne kommet med hver deres analyser og politiske bud.

Men synspunkterne stritter i mange retninger, og der er stadig dyb uenighed om flere »ømme« spørgsmål. Afklaringen kommer ikke på det landsmøde, som SF i weekenden holder i Odense. Derimod får landsmødets valg af ny hovedbestyrelse stor betydning for partiets videre udvikling, vurderer en stribe fremtrædende folkesocialister, som A4  har talt med.
Nederlag skabte ny åbenhed

SF var gennem 1990’erne præget af hård strid mellem to fløje. På den ene side »fornyerne« omkring forhenværende gruppeformand Steen Gade, som var tilhængere af EU og af reformer af velfærdssamfundet. På den anden side »traditionalisterne,« der slog syv kors for sig, hver gang en SF´er brugte fy-ord som EU og udlicitering. »Fornyerne« blev dog kraftigt svækket, da deres frontfigurer – Steen Gade, Christine Antorini og Jes Lunde – en efter en sagde farvel til politik.

Men valgnederlaget har skabt en ny situation. Der er i dag en bredere erkendelse af, at SF ikke kan fortsætte som hidtil. Og der er en langt større åbenhed på tværs af gamle fløje og positioner. Der er opstået flere brede debatselskaber, hvor folk omkring SF tager fat på de svære diskussioner.

Samtidig har folkesocialisterne siden valget fået den største tilgang af nye medlemmer i flere årtier. Og mange af de nye er yngre mennesker med ressourcer og vilje til at tænke nyt.
SF vil i de næste år »gå på to ben«: Opposition til Fogh-regeringen – og debat om alternativet. Der skal udvikles nogle få »fokusområder,« som kan give partiet en klarere profil. Inspirationen hentes blandt andet fra det norske Sosialistisk Venstreparti,  der havde folkeskolen som absolut mærkesag i en succesrig valgkamp.

SF-toppen har især kig på spørgsmål om folkeskole og efteruddannelse, en mere social global dagsorden og miljø. De kalkulerer med, at regeringens dramatiske nedskæringer igen gør miljø til et konfliktfelt efter en periode med tilsyneladende konsensus på området.

På listesko om udlændinge

Det store spørgsmål er imidlertid, om opbruddet også fører til en ny politisk kurs.  Efter valgnederlaget udsendte Holger K. Nielsen »16 teser,« der lagde op til nytænkning omkring EU, globalisering, udlændingepolitik, udlicitering og reformer i den offentlige sektor.

»Holger er ved at gennemføre Steen Gades politik med fem års forsinkelse,« vurderer en central partifælle.

SF har især rykket sig i EU-politikken. Holger K. Nielsen slog efter valget fast, at SF er et »EU-tilhængerparti« og rede til at omdefinere de danske EU-forbehold over for europæisk forsvars- og retspolitik.

Skiftet var tydeligt så sent som i sidste uge. Enhedslistens landsmøde afviste en mere positiv holdning til EU og fik drøje hug:

»Venstrefløjen bliver nødt til at se ud over de nationale grænser. Højrefløjen tegner i dag den gammeldags nationalistiske modstand til EU rundt i de europæiske lande,« fastslog SF-formanden i Berlingske Tidende.

Holger K. Nielsens ryk lettes af, at også den magtfulde og mere »traditionelle« EU-ordfører Villy Søvndal udviser ny åbenhed i Europa-politikken. Derimod har SF-formanden forud for landsmødet måttet nedtone andre sider af nytænkningen.

Det gælder blandt udlændingepolitikken, som spillede en stor rolle for SF´s dårlige valg. En Gallup-undersøgelse i dagens A4 viser, at hver femte frafalden folkesocialist stemte på Pia Kjærsgaard.

»Folk oplever, at vi snakker uden om problemerne, og at de nye danskere kun har rettigheder – ikke pligter,« vurderer et folketingsmedlem.

Holger K. Nielsen skrev i de 16 teser, at venstrefløjen skal træde op mod »reaktionære holdninger« blandt dele af indvandrerne – for eksempel synet på kvinder og homoseksuelle. Men forslaget til principudtalelse er kemisk renset for den slags. »SF betragter de etniske minoriteter som en ressource,« fastslår udtalelsen.

SF-formanden har stadig blå mærker efter tævene på sidste års landsmøde, da han forgæves opfordrede til åben debat om problemer på udlændingeområdet. Den slags vil formentlig fremgå af formandens beretning, men ikke af principudtalelsen, hvor hver eneste linje kan komme til afstemning i salen.

Holger K. Nielsen har også stukket piben ind omkring velfærds-reformer. De 16 teser havde en åben holdning til udlicitering og indeholdt skarp kritik af »klientgørelsen« i den socialdemokratiske velfærdsmodel. Men efter et gevaldigt slagsmål i hovedbestyrelsen er også dét tonet ned i landsmøde-udtalelsen.

Afgøres af HB og Holger

Alligevel kan der meget vel ske et skift på bare lidt længere sigt. Landsmødet skal vælge en ny hovedbestyrelse i stedet for den nuværende, der er »den hidtil mest bagstræberiske og gammeldags« – som en top-SF´er udtrykker det. Den nye hovedbestyrelse får stor betydning for det næste års debat om blandt andet et nyt principprogram.

Samtidig spiller SF´s mange kommunalpolitikere en større rolle end før. Til forskel fra folketingsvalget fik SF i en del kommuner et rigtig godt valg – hver tredje stemme i Kalundborg og Vejle, over hver anden stemme i Nakskov. Alle steder stiller SF med stærke og pragmatiske borgmestre, der går til de lokale problemer uden firkantede principper og politisk korrekthed.

Et af de store spørgsmål i fornyelsen er Holger K. Nielsen. Han vil tydeligvis ikke have et eftermæle som formanden, der overlod et indskrumpet, traditionelt og tilbageskuende parti til efterfølgerne. Siden valget er SF-formanden for alvor sprunget ud som »fornyer.«

Centrale partifæller er dog usikre på, om han også for alvor vil presse på for en ny politik. De tvivler ikke på Holger K´s holdninger, men på hans vedholdenhed. Om han gider tage balladen – uge efter uge, år efter år. Også hér bliver det afgørende, om den nye hovedbestyrelse bliver debatforum eller bremseklods.