PARTILEDERRUNDE

SF-formand er klar til at gå i regering igen

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Drømmeriet skal tilbage i SF, og det skal være slut med at lege socialdemokrater, erklærer Pia Olsen Dyhr. Efter en gevaldig øretæve ved folketingsvalget starter det grønne venstrefløjsparti nu på en frisk, og når vælgerne vender tilbage, er Pia Olsen Dyhr klar til igen at gå i regering. Men denne gang uden en blankocheck til Radikale.

De fatale konsekvenser af SF's regeringsdeltagelse har ikke afskrækket formanden, Pia Olsen Dyhr. På det rigtige grundlag er hun parat til at give det en ny chance. 

De fatale konsekvenser af SF's regeringsdeltagelse har ikke afskrækket formanden, Pia Olsen Dyhr. På det rigtige grundlag er hun parat til at give det en ny chance. 

Foto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Som bekendt skræmmer sporene, og brændt barn skyr ilden. Men Pia Olsen Dyhr, partiformand for SF, har ikke tænkt sig at ligge under for talemåder og overtro. Kun få måneder efter en gevaldig vælgerlussing ved folketingsvalget melder hun sig allerede klar til at indgå i en ny regering.

»Jeg kan sagtens forestille mig SF i regering igen«, lyder det fra SF-formanden, der efter en lang politik-fri sommerferie nu melder sig klar til et politisk efterår, hvor hun hellere end gerne spænder ben for et moderne kontanthjælpsloft, sikrer arbejdsløse et ordentligt dagpengesystem eller måske ligefrem kan vælte Lars Løkke Rasmussen.

Selvom Pia Olsen Dyhr allerede erklærer sin store lyst til at prøve kræfter med regeringsmagten igen, pointerer hun også, at nogle ting lige skal falde på plads i kølvandet på en turbulent periode i partiets historie.

Det er helt afgørende, at man ikke bare på forhånd siger, at man skal sidde i regering for enhver pris. For selvfølgelig handler det om indholdet.

For hun erkender, at SF’s deltagelse i S-R-SF-regeringen var stærkt medvirkende til, at partiet ved valget tidligere på året fik mere end halveret partiets mandater i Folketinget til syv.

Men en regering er trods alt dér, hvor man skal være som parti og politiker, hvis man vil noget med sin politik, bedyrer Pia Olsen Dyhr.

»Det handler ikke om ministerposter og ministerbiler. Det interessante er, om man kan få sin politik igennem. Da Holger (Holger K. Nielsen, skatteminister i S-R-SF-regeringen) fik beskattet de udenlandske olieselskaber, var det jo for eksempel et greb, som SF havde ønsket i mange år. Det gav milliarder, som kunne bruges til forbedringer af den kollektive trafik. Og at ændre en beskatningsmåde så grundlæggende og afgørende er ikke noget, man kan som støtteparti,« siger hun.

Forudsætninger skal være på plads

Den tidligere transportminister lægger ikke skjul på, at hun ikke i fremtiden vil nøjes med at være støtteparti.

Men forskellige forudsætninger skal være på plads, før Pia Olsen Dyhr er parat til træde ind i en regering.

»Det afhænger af regeringsgrundlaget og hvilke indrømmelser, vi kan få. Det er helt afgørende, at man ikke bare på forhånd siger, at man skal sidde i regering for enhver pris. For selvfølgelig handler det om indholdet,« mener hun.

Og den helt afgørende forudsætning for, at SF kan få de nødvendige politiske indrømmelser og gå i regering, bliver formanden mindet om, når hun ser på sit partis beskedne repræsentation i Folketinget.

»Det kræver et stærkere SF,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

Fejl har konsekvenser

Vælgerne straffede centrum-venstre for ikke at have leveret løsninger på de udfordringer, de så, mener SF-formanden. Selskabsskattelettelserne i S-R-SF-regeringens skattereform er noget af det, hun er mindst stolt over.

»Danskerne kan godt forstå det, hvis man siger, at alle skal bidrage i en krise. Men når vi lavede erhvervsskattelettelser, mens vi samtidig bad kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og førtidspensionister betale, kunne de ikke se retfærdigheden i det. Og det har konsekvenser,« fastslår hun.

Jeg må desværre sige, at blå blok kan samles om meget, selv om de er markant uenige om mange ting. På trods af uenighederne har de alligevel lavet retningslinjer på landbrugspolitik og på EU, som jeg ville have forsvoret var muligt.

Pia Olsen Dyhr er også klar over, at vælgerne i juni 2015 var opsatte på at straffe centrum-venstre for ikke at rydde op efter den dagpengereform, som den tidligere borgerlige regering fik vedtaget i 2010.

»Forklaringen var, at de radikale var en del af den aftale, der blev lavet i 2010, og at de i den grad blokerede og ikke var villige til at erkende, at hvis centrum-venstre skulle vinde valget, var det én af de ting, der skulle have været lavet om,« mener SF-formanden.

Aldrig igen en blankocheck til Radikale

De Radikale lyder i det hele taget ikke som Pia Olsen Dyhrs foretrukne kop te. Og hun lader det være et åbent spørgsmål, om partiet hører med i hendes drømmeregering.

»Jeg vil da ikke afskrive Radikale. Det kommer an på indholdet i et regeringsgrundlag. Men jeg vil aldrig igen levere en blankocheck til de radikale, som vi i realiteten gjorde forud for valget i 2011 ved først at lave ’Fair forandring’ og ’Fair løsning’ sammen med Socialdemokraterne og så tage radikale med i forhandlingerne. På den måde kunne Radikale forlange en rigtig høj pris for at gå med i regering. Men man skal jo også lære af historien,« siger SF-formanden.

Kan lære af blå bloks sammenhold

Hun mener, at centrum-venstre lige nu kunne lære meget af blå bloks evne til at hæve sig over indbyrdes forskelligheder og præsentere vælgerne for nogle realistiske og operationelle retningslinjer i et samarbejde og fælles projekt.

»Jeg må desværre sige, at blå blok kan samles om meget, selv om de er markant uenige om mange ting. På trods af uenighederne har de alligevel lavet retningslinjer på landbrugspolitik og på EU, som jeg ville have forsvoret var muligt,« siger hun.

I centrum-venstre må partierne ifølge SF-formanden tage ved lære af de blå partier og så bare erkende, at der er områder, som man aldrig bliver enige om.

»Men der er også nogle spor, hvor vi kan sige, at dét her er vigtigt for alle centrum-venstrepartierne. For eksempel et solidarisk arbejdsmarked, som baserer sig på de og de principper. Det er de spor, vi skal videre med,« siger hun.

Berøringsangst for DF

Men spørgsmålet er, mener Pia Olsen Dyhr, om de radikale ser sig selv på et centrum-venstre-spor i fremtiden.

»Jeg har set, at Morten Østergaard har udtalt, at centrum-venstre er død. Og det er lidt af en krigserklæring til os, der er optaget af den. Jeg tror, der vil være et samarbejde mellem os på nogle af de værdiområder, hvor vi altid har stået last og brast: udlændinge, bistand og EU. Og så må vi nok erkende, at der er et andet flertal, som vi aktiverer sammen med Dansk Folkeparti,« siger hun.

SF og Dansk Folkeparti (DF) gav før folketingsvalget i juni hinanden håndslag på, at de ville arbejde sammen om en dagpengereform, der halverer genoptjeningsperioden og tilfører området flere penge. Det blev kritiseret af mange på venstrefløjen, at SF og DF lavede en så tæt alliance.

Men Pia Olsen Dyhr mener, at der på venstrefløjen er en berøringsangst over for DF. Selv har hun, hvad hun kalder et nøgternt forhold til DF. Hun tager dem på ordet.

Jeg synes, at Lars Løkke opfører sig som en bogholder i en lille virksomhed, der vil sørge for, at regnskabet stemmer i stedet for at have ambitioner for, hvor vi bevæger os hen.

»Jeg forholder mig til, hvad DF siger. Når de siger, at de vil bruge flere penge på dagpenge, må jeg tage dem på ordet. Det samme, når de siger, at de vil bruge flere penge på ældre,« understreger Pia Olsen Dyhr.

Hun er samtidig meget bevidst om, at DF også er et parti, der har skabt et billede af sig selv som velfærdssamfundets beskytter, men har svært ved at leve op til det billede, hvis man ser på dets reelle ageren. For eksempel når det handler om ældrepleje i kommunerne.

»Dansk Folkeparti skal testes. Og hvis Kristian Thulesen Dahl løber fra vores dagpenge-aftale og laver en aftale med Lars Løkke Rasmussen, vil jeg stå i første række og råbe højt. Men det forventer jeg nu ikke. Jeg kender ham som en, der holder aftaler,« siger Pia Olsen Dyhr.

DF måske lettere at være i regering med end R

Om Dansk Folkeparti ligefrem havde været lettere at være i regering med end de radikale, er SF-formanden dog i tvivl om.

»På nogle områder ville DF have været lettere at være i regering med, men mere besværlige på andre. Når det drejer sig om miljø og klima, kan du ikke finde et mere sort parti. De anerkender ikke engang menneskeskabte klimaproblemer. Og de mener heller ikke, at der er noget behov for Danmark i verden, men er bare interesseret i at isolere os,« påpeger hun.

Hvor Pia Olsen Dyhr har både ros og ris til overs for Kristian Thulesen Dahl, så taler hun kun i negative vendinger om statsminister Lars Løkke Rasmussen. Regeringslederen skuffer Pia Olsen Dyhr i både tale og handling, og hun betegner regeringsgrundlaget og de pejlemærker, som statsministeren sætter op, for deprimerende og skræmmende.

»Jeg synes, at Lars Løkke opfører sig som en bogholder i en lille virksomhed, der vil sørge for, at regnskabet stemmer i stedet for at have ambitioner for, hvor vi bevæger os hen. Han taler om et rimeligere samfund og henviser nok til, hvem der bidrager og ikke bidrager. Og dem der ikke bidrager, kan vi bare sparke ad Helvede til,« siger hun og beklager, at regeringen tilsyneladende har ambitioner om mere ulighed frem for mere lighed.

Regeringen burde jo netop se på, hvad der har gjort Danmark så stærkt, mener SF-formanden.

»I stedet for hele tiden at dyrke middelmådigheden, som jeg synes, at Lars Løkke gør, skulle han betone fællesskabet. For vi bliver stærkere af at bidrage efter evne og hjælpe hinanden,« mener hun.

Bekymret for liberalisering

Pia Olsen Dyhrs bekymring gælder også det danske arbejdsmarked, hvor hun ser et voksende kaos og en generel liberalisering til fordel for arbejdsgiverne. Flere og flere ansættes på deltid og i vikarstillinger, og en ny type virksomheder som det alternative taxa-selskab Uber og Ryanair opererer slet ikke med overenskomster.

»Senest var der kvinderne, der skal oplyse, hvorvidt de er gravide i forbindelse med midlertidige ansættelser. Der er brud på grundlæggende rettigheder igen og igen,« beklager hun med henvisning til sagen, hvor en kvinde fik tildelt en erstatning på 65.000 kroner for kønsdiskrimination af et enigt ligebehandlingsnævn, fordi hun ikke blev ansat til et vikariat på fem måneder.

Arbejdsgiveren, som først ville ansætte hende, skiftede mening, da hun fortalte, at hun skulle på barsel efter de to første måneder af vikariatet.

Hvis jeg skal gribe i egen barm, kunne vi da have været bedre til at komme med SF’s samfundsvisioner og ikke kun snakke om dagen-og-vejen-politik.

Pia Olsen Dyhr forstår godt arbejdsgivere, der vil have så fleksible vilkår som muligt. De skal bare tænke på, at jo flere angreb, der sker på den danske arbejdsmarkedsmodel, desto mere rigidt vil fagbevægelsen reagere, når de skal lave overenskomster.

»Den voksende mangel på regulering af arbejdsmarkedet er et vanvittigt alvorligt problem. Det er ikke noget, vi kan løse i Danmark alene. Det skal gøres på europæisk plan. Som transportminister kunne jeg se, at bekymringerne findes i Finland, Tyskland, Polen - overalt. Vi er nødt til at have en grundlæggende diskussion i Europa om, hvordan vi kan sikre vore velfærdssamfund og få et godt reguleret arbejdsmarked uden at give los på de grundlæggende rettigheder,« siger hun og henviser igen til, at her er centrum-venstrepartierne enige og kunne stå sammen.

Tid til en ny start

På et kæmpe whiteboard på Pia Olsen Dyhrs kontor på Christiansborg står der kun tre ord. Skrevet med rød tusch og store bogstaver står der: Møder. Grøn. Venstrefløjsparti.

Det er også de ord, der kommer ud af formandens mund, når hun skal beskrive kampen for at generobre vælgere. I det første valg med hende som formand mistede SF langt over 150.000 vælgere, men grædekoneri ligger ikke til Pia Olsen Dyhr. Om et par uger er der et stort internt møde i SF, hvor man skal drøfte, hvor partiet skal bevæge sig hen.

»Vi skal i gang med en ny start. Vi har en fantastisk mulighed for at definere SF som det moderne grønne venstrefløjsparti. Og jeg vil give mit parti mulighed for at udvikle politik. Udvikling af politik er måske en disciplin, vi ikke har gjort så meget, fordi vi har været så optaget af at lave aftaler,« konstaterer hun.

SF-vælgerne er flygtet over til både Alternativet og Socialdemokraterne, noterer hun.

SF glemte at drømme

»Det, som er interessant i forhold til Alternativet, og som vi alle kan lære af i centrum-venstre, er spørgsmålet om drømme og visioner for fremtiden. At man som parti ikke kun skal forholde sig til en konkret løsning på et arbejdsmarkedsspørgsmål eller brugen af gødning i landbruget. At politik ikke kun er forhandlinger om det konkrete og praktiske. Men i lige så høj grad handler om samfundsvisioner. En drøm,« siger hun.

Når Alternativet har talt om minusvækst og mindre forbrug er det en fremtidsvision, som ifølge Pia Olsen Dyhr har appelleret til vælgere, der sukker efter sammenhæng og drømme.

»Hvis jeg skal gribe i egen barm, kunne vi da have været bedre til at komme med SF’s samfundsvisioner og ikke kun snakke om dagen-og-vejen-politik.«

Ikke sat i verden for at lege socialdemokrater

Så SF har glemt at drømme, fordi I har haft for travlt med at være et ansvarligt parti?

»SF er både et ansvarligt og pragmatisk parti, og det skal vi også være. Men det kan man godt kombinere med at have nogle idealer for fremtiden. Vi er jo ikke sat i verden for at lege socialdemokrater, men også for at komme med nogle idealer for, hvad for et samfund vi vil have i fremtiden.

Har I leget for meget socialdemokrater?

»Nogle vælgere har i hvert fald haft svært ved at se forskellen på SF og Socialdemokraterne på en række områder, og derfor har vi mistet mange vælgere til Socialdemokraterne. Vælgerne ikke har kunnet se, hvad der var unikt ved SF,« siger hun.

Men den nye start skal netop bruges på at skære det ud i pap, at der er forskel på SF og de andre partier på midten og til venstre for midten.

»Men der er plads til os. Når man ser på Socialdemokraterne og Enhedslisten er der en tendens til, at de vil have statslige løsninger på mange udfordringer. I SF synes vi, at tingene skal løses så tæt på borgerne som muligt,« siger hun.

Min drømmeregering vil være en regering, der skaber et solidarisk arbejdsmarked og sætter ambitioner i verdensklasse på klima- og miljøpolitikken. Det vil være en regering, der tør prioritere børn langt højere end i dag.

Pia Olsen Dyhr ryster på hovedet over, at Enhedslistens store slagnummer i finanslovsforhandlingerne forrige år var et krav om at pålægge kommunerne, at alle ældre skulle have bad to gange om ugen.

»Hvorfor skal det ikke være den ældre som sammen med sin hjemmehjælper finder ud af den rigtige løsning?« spørger hun og understreger, at det handler om borgernære løsninger, om indflydelse på egen dagligdag frem for centrale masseløsninger dikteret fra oven, sådan som hun synes det sker i både Enhedslisten og Socialdemokraterne.

»Vi skiller os ud fra de andre partier på at insistere på det grønne, på at inddrage borgerne og på meget andet. Og så er vi i gang med en proces med at definere, hvad SF gerne vil være i stedet for at forholde os til, hvad de andre partier gerne vil være, fastslår hun.

Mette Frederiksen chauffør i centrum-venstre-bussen

Den tidligere transportminister er overbevist om, at Socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen og hun selv kan skabe noget nyt sammen i dansk politik. Men hun savner stadig at se Mette Frederiksen springe ud af Helle Thorning-Schmidts skygge.

»Jeg har endnu ikke hørt Mette Frederiksen melde andet ud end det, de har stået for i regeringen. Jeg har et nært og normalt også godt forhold til Mette Frederiksen, og nu vil jeg gerne lige afvente, om hun ændrer position. På arbejdsmarkedspolitikken håber jeg, at Socialdemokraterne flytter sig efter, at de er kommet ud af de radikales jerngreb, siger hun og henviser igen til, at Radikale blokerede for en dagpengeløsning i regeringen.

Pia Olsen Dyhr fremhæver, at der især er forskelle på hendes eget parti og Socialdemokraterne på det grønne område samt rets- og udlændingepolitikken.

»Men der er også mange fællesnævnere. På fordelingspolitik, arbejdsmarkedspolitik og det økonomiske, hvor vi sagtens kan blive enige. Og der forventer og håber jeg, at Mette Frederiksen kan samle os alle sammen i centrum-venstre om nogle fælles dagsordener. Hvis det skal lykkes at vælte Lars Løkkes regering hurtigst muligt, har hele centrum-venstre brug for at rykke sammen i bussen,« lyder det klart og tydeligt.

Drømmeregeringen

»Min drømmeregering vil være en regering, der skaber et solidarisk arbejdsmarked og sætter ambitioner i verdensklasse på klima- og miljøpolitikken. Det vil være en regering, der tør prioritere børn langt højere end i dag. Det er altid børnene, der taber, når vi skal tale prioriteringer,« siger hun og kigger på journalisterne. Vel vidende at det næste spørgsmål er: Hvilke partier skal sidde i den regering?

Hun griner højt.

»Jeg ved godt, at I gerne vil tale om partier, men det er indholdet, der er interessant«.