Sexchikane er et fælles problem

Af Svend Erik Larsen, forbundsformand, Hærens Konstabel- og Korporalforening

FAGLIGT TALT Ingen medarbejdere skal føle sig utrygge ved at møde på arbejde i forsvaret. Og et godt arbejdsmiljø – uden krænkende adfærd – skabes bedst i de samarbejdsudvalg, som allerede findes på tjenestestederne.

24_01Om det kaldes sexchikane eller kønsbestemt krænkende adfærd, som forsvaret valgte at kalde det i forbindelse med en rapport i foråret, er ganske underordnet.

Det er uacceptabelt! Og det skal stoppes! Uanset hvor det forekommer.

Derfor må vi i Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, bakke op om både det initiativ, der fra forsvaret blev taget til at få gennemført en undersøgelse, og offentliggørelsen af undersøgelsens resultat i den omtalte rapport. HKKF er faglig organisation for omkring 5.000 ansatte i forsvaret. Omkring 10 procent af forbundets medlemmer er kvinder.

Af rapporten fra foråret fremgår det, at flere af forbundets kvindelige medlemmer rent faktisk har været udsat for kønsbestemt krænkende adfærd – altså sexchikane.

Forbundet står 100 procent bag alle initiativer, der er blevet taget og vil blive taget i kampen for at få fjernet enhver form for sexchikane i forsvaret – uden skelen til, hvor i forsvaret initiativerne kommer fra. Initiativerne kan tages af forsvarets ledelse, de kan tages af ledelsen på de enkelte tjenestesteder, eller de kan komme fra personellet.

Uanset hvem der kommer med forslagene, skal det overordnede mål være at skabe så godt et arbejdsmiljø som muligt – for alle. Løsningen er et fælles ansvar. Men løsningen vil givetvis blive bedst, hvis den fødes i de samarbejdsorganer, der allerede findes på tjenestestederne, hvor begge køn, alle niveauer og såvel ledelse som medarbejdere som ligeberettigede parter kan finde frem til en politik, der skal være en del af det pågældende tjenestesteds personelpolitik.

Forsvaret har i forvejen en personelpolitik, der rummer mange af de elementer, der indgår i denne problematik, så hvis ikke der kan findes andre udgangspunkter, så kan de forskellige samarbejdsfora blot begynde her.

I den forbindelse er det samtidig vigtigt at nævne, at den undersøgelse, forsvaret har gennemført, primært var rettet imod, at det var kvinder, der kunne være den krænkede part. Det har betydet, at de tiltag, der foreløbig har set dagens lys, har været rettet imod kvindernes fremtidige arbejdsforhold. I HKKF mener vi i øvrigt, at kønskrænkende adfærd kan være et problem for begge køn, og at krænkende adfærd ikke behøver at være kønsbestemt. Krænkende adfærd i det hele taget er en trussel imod et godt arbejdsmiljø og skal bekæmpes.

Dette er altså ikke kun et spørgsmål om striptease i forbindelse med fester i messerne. Hvis det er et problem, så er det et emne for drøftelse i det stedlige samarbejdsudvalg. Dette vil formentlig være forskelligt fra tjenestested til tjenestested og måske fra landsdel til landsdel.

Derfor vil overordnede forbud eller direktiver næppe være løsningen, når målet er et forbedret arbejdsmiljø generelt – i gensidig respekt.

Men hverken vi eller forsvarets ledelse kan acceptere, at nogle medarbejdere – uanset køn – føler sig utrygge ved at møde på deres arbejdsplads.